Gordon Ramsay – iværksætter TV
Jeg har lige genset en hel række af Gordon Ramsays fantastiske TV-show “Gordon Ramsay Kitchen Nightmares” og så slog det mig hvor fantastiske disse udsendelser faktisk er som generelle iværksætterprogrammer. Det er ganske vist ikke lavet som iværksætter-TV eller specielt målrettet iværksættere, men som iværksætter kan man virkelig få meget ud af mange af de mange programmer i serien.
Hvis du ikke kender Gordon Ramsay Kitchen Nightmare vil jeg lige kort forklare …
Gordon Ramsay er en meget kendt stjerne- og “TV-kok” fra England. Han har tidligere lavet et andet show der hed “Gordon Ramnsay Hell Kitchen”, som iøvrigt også er meget underholdende – det er bare ikke helt så iværksætter relevant som Kitchen Nightmare. For i Gordon Ramsay Kitchen Nightmare er konceptet, at han i hver udsendelse – der strækker sig over adskilloge uger, prøver at hjælpe en skrantende restaurant med at blive mere veldrevet og profitabel. Og det er han rigig god til!
Det jeg så godt kan lide ved serien er, at den er så konkret. Gordon Ramsay hopper i bogstaveligste forstand i arbejdstøjet og gør noget ved tingene. Han er benhård til hurtigt at gennemskue, hvor problemerne i virksomheden ligger og har masser af gode ideer til hvordan de kan løses. Og det virker.
Serien handler udelukkende om restauranter – naturligvis, det er jo det som Gordon Ramsay ved noget om. Og det er måske netop det der, med iværksætterøjne, gør serien så fantastisk. For meget af det “rigtige” iværksætter TV, der f.eks. har været lavet her i Danmark, lider af at være alt for overfladisk, synes jeg. Med Kitchen Nightmares viser Gordon Ramsay hvordan man sagtens kan lave noget af en meget høj faglkig kvalitet og med masser af dybde – uden at det bliver hverken nørded eller kedeligt TV. Faktisk synes jeg Kitchen Nightmares – som ren underholding, er langt bedre TV end de “rigtige” iværksætterudsendelser jeg har set.
Men det er som sagt ikke ren underholding. Det er iværksætter-TV, når det er bedst. Selv for alle os der ikke lige driver restauranter er der masser af inspiration at hente til, hvordan man skærer ind til benet i sin virksomhed, får fokus på det man er bedst til, og hvordan man optimerer sin virksomhed så man ender med en bedre profit – eller som det er tilfældet for mange af restauranterne i Kitchen Nightmares, undgår en lukning.
En anden ting jeg godt kan lide ved seriens form er, at Gordon Ramsay altid vender tilbage til den restaurant han har hjulpet ca. 6 uger efter, for at se hvordan det er gået. Det giver et virkelig godt perspektiv på tingene. Nogle gange er det gået godt – andre gange er restauantejerne vendt tilbage til de gamle dårlige vaner, eller gået nedenom og hjem allerede, fordi de ikke kunne holde fokus der hvor det bør være. Det er hard core reality TV når det er bedst.
John skriver
Ja, et meget godt program. Jeg får bare lidt ondt af ‘ofrene’ for der bliver givet rådt for usødet (for nu at blive i køkkensproget), men så har de selvfølgelig også fået det forklaret så det ikke er til at misforstå. Jeg så et afsnit forleden om en der drev en ‘italiensk’ restaurent. Den gik meget dårligt, men indehaveren havde som trøst købt en raket af en BMW. Det fortalte ihvertfald lidt om fejlpriorrritering 🙂
Tommy skriver
TV3 har købt ideen og har hyret Bo Beck til den danske version. Første sæson er slut, men de er hvis ved at optage anden sæson. Det er dog tydeligt at se, at han er blevet nød til at snakke pænt til folk, da TV3 har opleveret at restauranterne har afbrudt samarbejdet. I den sidste halvdel af første sæson, er alle de hårde kommentarer næsten udelukkende indtalte efter optagelserne og lagt ovenpå båndet.
Mikkel deMib Svendsen skriver
De Engelske Kitchen Nightmares er heldigvis helt fri for politisk korrekt taleform. Det er lige på og hårdt. Benhårdt. Jeg kan godt lide stilen – men det er jo en smagssag.
I Hells Kitchen har de “beepet” temmelig meget ud – specielt fra 2. season, hvor der en stor del af tiden er frå klatter over Gordonm Ramsays mund og beeeeeps 🙂
Det kunne være jeg skulle lave en “deMibs SEO Nightmares” … hehehe
Tranberg skriver
Det program kører også i Tyskland, og er rigtig godt. Jeg tvivler dog på TV3 har evnerne til at lave noget godt.. Det ihvertfald ikke så ofte det sker 🙂
Måske Thorborg skulle lave det samme, blot med alle mulige forskellige små iværksætterfirmaer?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, det er svært at genskabe et program som Gordon Ramsay’s Kitchen Nightmares der i så høj grad baseres på personen Gordon Ramsay. Han er ret unik. Dels er der ikke mange kokke af hans højde – sådan rent fagligt. Dertil kommer at han gør sig virkelig godt på TV, og så kan han snakke. Og han skaber “overskrifter” med sin stil. Det er altså svært at genskabe.