Jeg har i de seneste dage oplevet mange, der ikke helt forstår, hvorfor små, og ellers sunde, virksomheder må lukke så hurtigt, efter Corona-krisens start. Nogle argumentere, at de da så ikke kan være særligt “sunde”, når de ikke kan klare sig bare et enkelt måned eller to i sådan en krisen.
Så i dette indlæg vil jeg gerne forklare det lidt nærmere ….
Fra og med i nat kl. 12 må politikerne hænge valgplakater op og igen i år vil vi sikkert blive vidende til endnu en eklatant mangel på kreativitet i forhold til at udnytte dette medie.
Det har altid undret mig, at ingen af politikernes “kreative bureauer” for alvor har formået, at få deres politikere til at stikke ud. Valgplakaterne er stort set identiske for de forskellige kandidater og det eneste der reelt knokureres på at hvor hurtigt og hvor mange der kan sættes op, og hvor gode pladser der opnås.
Med andre ord: Alle råber bare højere og højere – mere og mere skingert, men ingen råber smartere. Alle råber med det samme brøl – eneste mål er at råbe højest. Det er kreativt deprimerende og jeg tror, at politikerne og deres kreative bureauer overser en masse oplagte muligheder for, at stikke meget mere ud i valgplakat-mediet.
Et langt liv er slut. AltaVista lukker i dag – død og begravet, knap 18 år gammel. En af pionerene indenfor søgemaskiner er gået bort. En af de første største. AltaVista viste vejen og var i høj grad med til at skabe det enorme søge-marked, som andre efterfølgende har lukreret på.
AltaVista var King of the Hill – søgemaskinen, der dominerede markedet i sin storhedstid. Søgemaskinen som ingen troede nogensinde kunne slås af pinden og miste sin føreposition.
Læs mere her
De store søgemaskiner i USA har længe fremført, at de har en grundlovssikret ret til at ytrer sig, hvilket indebærer, at de selv må bestemme hvad de (deres redaktører eller deres algoritmer) placerer i toppen af søgeresultater.
Dette blev udfordret og sat lidt på spidsen i går i “The Colbert Report” med et ind slag hvor også Google’s Matt Cutts citeres. Den Amerikanske ytringsfrihed blev i dagens anledning omskrevet til: “We have the right to life, liberty, and the pursuit of hacked Scarlett Johansson nude pics”
I dag kl. ca. 11 blev der, langt om længe, udskrevet Folketingsvalg. Som sædvanligt kunne jeg ikke lade være med lige at tjekke, hvordan de partier der har udsigt til at blive valgt har reageret på Nettet.
TV-nyhederne har været fulde af “breaking news” om, hvilke partier der har sikret sig de bedste pladser til deres valgplakater. Ikke en eneste af de nyhedsudsendelser jeg indtil nu har set, har fokuseret på hvad, hvordan og hvor meget de store partier gør på Nettet.
Jeg kan allerede nu afsløre, at det jeg har set ser meget trist ud. Endnu engang ser det ud til, at stort set samtlige danske partier har prioriteret valgplakater over Internet. De er løbet ud på gaden, for at hænge en masse valgplakater op, som ingen dokumenteret effekt har, til fordel fra at få opdateret deres websites. Det er sgu for ringe!
I starten af marts måned modtog jeg et direkte trusselsbrev fra fagforeningen PROSA. I brevet forklarer PROSA om deres faglige kamp med CSC. Det rager mig – jeg har hverken noget med PROSA eller CSC at gøre.
Men ikke nok med at PROSA forklarer deres sag – hvilket de naturligvis har lov til, de truer mig også direkte med udefinerlige konsekvenser, hvis jeg påtager mig arbejde for CSC. Ja, trusler, det er hvad det er. Det er rendyrket mafiametoder, af en type som jeg slet ikke kan acceptere!
I dag kom Socialdemokraterne og SF med det forslag om tvungen kønskvotering i børsnoterede bestyrelser, som de længe har “truet” med. Det er et af de mest tåbelige forslag de er kommet med længe.
Men alle er ikke enige. Jeg ved at der er mange medlemmer af både SF og Socialdemokratiet, som er meget imod dette diskriminerende forslag. Måske er det den interne uenighed der har trukket forslaget ud. Desværre kan vi nu konstatere, at kønsfascisterne i første omgang har vundet krigen i de to partier. Det er i sandhed trist!
En lukket gruppe under Kulturministeriet har længe arbejdet i al hemmelighed på et oplæg til en model for en mere agressiv jagt på folk, der ulovligt deler ophavsretsligt beskyttede filer – musik, film og software. Nu ser det ud til, at de når frem til, at anbefale det der kaldes “Brevmodellen”.
Det vil efter min mening være en katastrofe, hvis dette forslag føres ud i livet! Lad os alle gøre hvad vi kan, for at gøre alle politikerne – og folk i almindelighed, opmærksom på, hvorfor den her Brevmodel er sådan noget skidt …
I gårsdagen live-udsendelse af Strikepoint på WebmasterRadio.FM snakkede vi om negativ SEO. Det er et spændende og sprængfarligt emne, som der ikke snakkes meget om. Så det vil jeg uddybe lidt her …
Jeg har altid holdt meget af den Amerikanske dokumentarfilms instruktør og forfatter Michael Moore. Ikke kun fordi jeg synes han har mange gode pointer om vigtige (hovedsageligt amerikanske) samfundsforhold, men også fordi jeg synes han er en fantastisk fortæller og filmmager.
Nu fik jeg så endelig lejlighed til at se hans seneste film: ”Capitalism – A Love Story” – der, ikke overraskende, er alt andet end en kærlighedserklæring til den amerikanske og globale kapitalisme, som den fungerer i dag.
Til alle der i forvejen godt kan lide Michael Moore kan jeg glæde med, at ”Capitalism” er endnu et mesterværk fra manden. Teknisk set måske det bedste han indtil nu har lavet. Til jer der ikke kan lide Michael More kan jeg glæde jer med, at I sikkert vil blive endnu mere provokeret af ”Capitalism” end alle hans andre film tilsammen. Det er stærke sager!