Mister du dit kreative job til OpenAI, ChatGPT og andre AI-tjenester?

Mange er nok blevet en smule nervøse for deres jobsituation efter den seneste udvikling indenfor AI – til produktioner af både tekster, billeder (og snart meget mere). Og det med rette! For der sker virkelig noget nu, og det er naivt hvis du tror det ikke også rammer dig!

I dette indlæg vil jeg se lidt nærmere på denne udvikling, og hvordan også DU kan sikre dit job i fremtiden – og ja, måske endda ende med noget meget bedre.

Automatisering flytter arbejdspladser

Automatisering af processer er der intet nyt i. Det har for alvor fundet sted lige siden industrialiseringen startede.

Først var det store maskiner, der overtog en masse manuelt arbejde på fabrikkerne. Senere kom bl.a. computeren, robotter og 3D print ind i billedet. Hver gang med store konsekvenser for det eksisterende arbejdsmarked.

Jeg startede tilbage i 80’erne min karriere i den grafiske branche. Dengang sad typografer manuelt og monterede elementer til tryk (sådan kort fortalt). I start 80’erne fik Gyldendal så deres første computerløsning og kunne med den alene reducere antallet af medarbejdere i den afdeling fra næsten 500 til under 10!

Da jeg arbejdede på trykkeri lavede vi mange simple farvetryk til virksomheder. Det var lige før kontor-farveprinterne dukkede op. Stort set alle trykkere var enige om, at virksomheder aldrig ville blive i stand til til selv at “trykke” ting i farver. I hvert fald langt fra så godt som dem. Så deres jobs var sikret. De tog alvorligt fejl!

Men betyder det så at der i dag er mange flere arbejdsløse i Danmark?

Nej – faktisk bliver vi ved med at slå rekorder i antallet af ansatte og arbejdsløsheden er generelt meget lav. Men mange laver noget helt andet end de gjorde i 80’erne – eller før det. Og det er det, som der i galoperende fart er ved at ske igen. Og denne gang rammer det også de kreative fag.

Dit kreative job er ikke så unikt som du tror!

For nogle år siden, da robotteknologien for alvor begyndte at vinde frem snakkede jeg med mange om det. De fleste var enige om, at det ville koste jobs – men næsten alle var tilsvarende enige om, at det ikke ville ramme lige dem, for netop deres job kunne maskiner aldrig erstatte.

Dream on!

De fleste af disse mennesker blev vist temmelig overraskede, da de få år efter så deres gamle håndværk blive erstattet af maskiner, der gjorde det ligeså godt – eller bedre, og i hvert fald meget billigere.

Det samme oplever jeg nu indenfor de kreative områder – musik, grafik, tekstskrivning osv.

De fleste i den kreative branche lever stadig med den vildfarelse, at lige netop deres job, og deres evner, er så unikke at maskiner aldrig kan erstatte dem.

Jeg håber ikke DU er så naiv 🙂

Jobs forandres, men forsvinder ikke

Uanset hvor kritisk du måtte være overfor services som OpenAI, Google Bard og ChatGPT), så håber jeg du vil erkende, at disse services ikke sådan lige er til at få bugt med.

Man kan ikke u-opfinde atombomben, hvor meget man end måtte ønske det.

Og i modsætning atombomber, vil jeg faktisk også påstå, at AI generelt er til det bedre – end det værre.

Det kan – på samme måde som al den tidligere teknologiudvikling, hjælpe os til at gøre meget mere, meget bedre, hurtigere og billigere. Og i sidste ende – hvis du går aktivt ind i det, ende med, at også du kan tjene mere og arbejde mindre.

Alt i alt er det jo faktisk sådan det er gået – i hvert fald i samfund, som vores.

Da min far var knægt arbejdede de 45 timer om ugen. Mange også om lørdagen. I dag er der høvlet næsten 10 timer af det og trods alt er vi alle, gennemsnitligt, blevet væsentligt rigere.

Men med den nye teknologi, som nu AI, forandres jobs. Det vi gjorde i går skal vi ikke længere gør, på helt samme måde i morgen.

Så ja, man kan godt sige at nogle (eller mange) jobs forsvinder – men samtidig åbnes der for nye, som en udløber af de gamle.

Mange har f.eks. indtil nu tjent gode penge på at skrive “bread and butter” tekster til webshops. Det har aldrig været målet at den slags tekster skulle være Pulitzer price winning artikler. Bare godt nok til at ranke i Google – og sælge nogle varer.

Men lige præcis den slags kan f.eks. Chat GPT-4 faktisk klare lige så godt – eller bedre. Og meget, meget hurtigere og billigere end selv den ringest lønnede tekstforfatter.

Det samme gælder indenfor pogrammering, musik, grafisk arbejde og meget mere.

Det meste kreative arbejde kan maskiner lave (bedre)

Langt den største del af alle de kreative opgaver der udføres befinder sig på et niveau der gør, at de mere eller mindre kan erstattes af de nye AI-teknologier.

Naturligvis findes der stadig, og vil nok altid eksistere, kreative jobs og arbejde, som håndteres langt bedre af mennesker end de AI-løsninger vi sådan lige kan forestille os.

Jeg tvivler f.eks. på, at vi lige med det samme får dybdeborende, undersøgende og kritisk journalistik ud af maskinerne. Det er gode journalister (stadig) meget bedre til.

Men prøv at åbne en avis i dag? Hvor meget af det samlede indhold er af den type – og hvor meget er langt mere simple historier, rapporteringer, gossip, sports- og finansnyheder, som maskiner nok godt kan klare både bedre, hurtigere og billigere?

Jeg tror heller ikke, at alle DJØF’er kan erstattes af AI, men der er ingen tvivl om at meget offentlig sagsbehandling kunne håndteres både hurtigere, billigere og mere korrekt af AI-løsninger.

Det samme gælder tekster på dine og mine websites. Nogle typer af indhold – som f.eks. mere dybdegående artikler som denne, skrives nok fortsat bedst af mennesker. Men langt den største del af det indhold der publiceres – produkttekster, kategori-tekster, småartikler, nyheder og FAQ-indhold, kan AU-tjenester som ChatGPT allerede nu klare meget hurtigere og ekstremt meget billigere.

Som et godt eksempel har jeg netop lige lavet en ny FAQ sektion til en kunde. Via en integration imellem Google Sheets og OpenAI genererede jeg 190 meget relevante spørgsmål og gode svar – både et kort og et lidt mere uddybende, for hver af dem, færdigt formateret i HTML, med gode keyword-optimerede overskrifter og læsevenlige afsnit – lige klar til at importere på sitet. Det tog kun få minutter og kvaliteten er faktisk ret god.

Jeg kan naturligvis ikke vise kunders data, men her er et eksempel der skal bruges på mit keramik-site på www.demib.com.

Selv med en meget underbetalt tekstforfatter tvivler jeg på, at jeg kunne få lavet de 190 FAQ spørgsmål og svar til samme pris, som jeg kunne lave det på få minutter 🙂

Det samme gælder grafisk arbejde. Der er naturligvis outstanding, unik og utroligt avanceret og kreativ grafik, som maskiner måske helt kan leve op til. Men let’s face it – det meste af de grafik der produceres er langt mere trivielt – ikoner, baggrunde, produktbilleder og banner-annoncer.

Et godt eksempel er tjenesten AdCreative.ai som kan lave forbløffende gode bannerannoncer. De er faktisk meget bedre end mange af dem, som jeg har fået lavet af billige grafikere gennem tiden. Og både hurtigere og billigere!

Bliv operatør, unik eller arbejdsløs

Der er grundlæggende set to måder, du kan fastholde et godt kreativt job i årene frem:

1. Bliv operatør – lær at mestre de nye teknologier
2. Vær unik – udfør kreativt arbejde, som ingen maskiner (endnu) kan klare

Den sidste løsning er ubetinget den sværeste strategi. Du skal passe på med at bilde dig selv ind, at du helt automatisk befinder dig i denne kategori!

Hvis du er tekstforfatter vil jeg helt klart anbefale, at du investerer tid i, at blive skide god til at bruge de forskellige AI-tjenester. Der skal jo stadig være nogle, som skriver de rigtige prompts, tjekker kvaliteten og evt. redigere lidt i det. Og ind imellem vil der sikkert fortsat være brug for, at supplere med håndskrevne afsnit.

Hvis ikke du skynder dig at blive god til det, så vil du hurtigt blive overhalet af nye unge tekstforfattere der kan!

Maskiner er ikke (endnu) autonome altomfavnende “business managers”. Du kan ikke bare bede dem om at “lave en fed forretning” og så ordner den det hele. Der er stadig nogle som skal lede slagets gang.

Da jeg var barn havde vi en masse syersker i Danmark – men så godt som ingen fashion-industri. Men pludselig røg alle de jobs til billigere lande. Samtidig voksede der så en fashion industri op herhjemme og jeg tror faktisk der er flere ansat i den branche i dag, end der før var syersker. Så “tøjbranche” arbejdet er ikke forsvundet – de er bare blevet “operatører” frem for “generatorer”.

Jeg tror ikke vi kommer til at ende med færre kreative jobs i Danmark. Men jeg er helt sikker på, at mange af os kommer til at arbejde på helt andre måder.

Os der følger med i timen, lærer at udnytte de nye teknologier vil fortsat have masser at lave. Men dem som stritter imod, nægter at hoppe med på vognen, eller naivt tror på at deres manuelle, kreative kvaliteter nok skal overleve, går nok en svær tid i møde.