Jeg bliver ofte spurgt hvad den bedste og CMS-løsning og hosting er. Svaret afhænger naturligvis meget af formålet med dit website, hvilke funktioner du har brug for og hvilket budget du har.
I dette indlæg vil jeg præsentere en samlet løsning, som er brugbar for mange, og som jeg har erfaret giver virkelig gode resultater.
WordPress som CMS
WordPress er ubetinget det mest udbredte CMS i dag. Med over 40% af markedet er WordPress mere 4 gange så brugt som de næste på listen.
Og der er god grund til at WordPress er blevet så udbredt. For det har udviklet sig til en rigtig god og fleksibel platform.
Det er også WordPress jeg selv bruger til de fleste af de sites jeg laver og det CMS jeg klart vil anbefale til dig. Det er, som du sikkert ved, en Open Source løsning, og derfor som udgangspunkt gratis.
Men ønsker du noget andet skal det på plads inden du beslutter dig for temaer, hosting osv.
Kadence WP framework, themes og blocks
Man kan godt lave glimrende websites med WordPress uden brug af frameworks, udvidelser og plugins. Men man kan gøre livet meget lettere for sig selv, hvis man vælger de rette tilføjelser.
Som du måske allerede har set, så hader jeg generelt Page Builders. Løsninger som Divi, Elementor osv. synes jeg gør siderne alt for tunge – bl.a. fordi de globalt indlæser tunge CSS og JS biblioteker.
I mange år brugte jeg og mit team derfor Genesis. Det er ikke en Page Builder, som sådan, men en samling af værktøjer, der gør det lettere at opsætte og styre en masse funktioner. Men det er også et system, som kræver at man kan en del kodning og det giver ikke i sig selv så lækre designs.
Men for et par år siden fald jeg så over Kadence. Det minder på nogle måder lidt om Gensisis – bl.a. med deres “hooks” system, der gør at man kan injecte elementer forskellige steder i sine templates, uden at skulle redigere i dem. Men i forhold til Genesis gør Kadence det muligt, at lave virkelig lækre designs ret let. Og hvis man bruger systemet rigtigt kan man lave meget hurtige og super mobilvenlige løsninger.
Her er et eksempel fra et af mine sites – Elevateapps.io
Kadence er ikke helt billigt, men jeg synes pengene er givet godt ud. Jeg kører med deres “Full Bundle” til $219 om året, men kan så bruge det på tværs af alle mine sites – og de sites jeg laver for kunder. Lige nu bruger jeg det på over 50 sites, så det er ikke meget pr. site.
SiteGround hosting er billigt og godt!
Der findes mange hosting-løsninger og der er sikkert flere som er gode. Men jeg, og flere af mine kunder, har igennem nogle år bruge SiteGround og jeg må sige at jeg er meget imponeret over deres løsninger!
Hvis du bruger WordPress – med eller uden WooCommerce, har de en one-click installer. Så at komme igang med et nyt website er super let.
De har også en “Site Migrator” der gør det virkelig let at flytte et WordPress site – inklusiv alle indstillinger, plugins osv, fra en anden platform til deres. Det har virkelig sparet mig for mange timers kedeligt arbejde!
Noget jeg også er rigtig glad for med SiteGround er, at selv sådan en tosse som jeg kan finde ud af al server administrationen. Jeg ved jo godt hvad jeg vil have i forhold til f.eks. SLL, caching, server image komprimering, backups osv, men på mange andre hosting løsninger kræver det at man kan finde ud af den slags via en kode prompt – og det kan jeg ikke. Med SiteGround får du et let forståeligt brugerinterface.
Nogle af de mange indstillinger på deres server man kan justere har med hastighed, caching og den slags at gøre, og det er med til at at jeg kan lave så hurtige webløsninger.
Jeg har et “GrowBig” abonnement hos dem, som koster under $30/md – og du får endda første år for under $6/md!
Brug dette link (så får jeg et lille cut – men din pris er den samme)
Har du brug for hjælp?
Hvis du er interesseret i ovenstående løsning, så er du meget velkommen til at kontakte mig, så kan jeg hjælpe dig og din virksomhed godt igang.
Kontakt mig på: mikkel@demib.com eller ring: 22 27 07 10