Spændende ny teknologi fra ZunaVision
Helt nyt er det ikke – det kom vist ud i november sidste år, men der er sikkert mange af jer der stadig ikke har set den nye video-teknologi fra ZunaVision. Det ser virkelig spændende ud (eller skræmmende, alt efter hvem man er). Se en kort video nedenfor …
ZunaVision har udviklet en teknologi der gør det meget mere enkelt end tidligere at indsætte dynamiske videoelementer i eksisterende videomateriale. På den måde kan man indsætte annoncører direkte i videoer frem for at placere dem før eller efter videoen, hvor seernes opmærksomhed typisk er meget mindre.
Med andre ord: ZunaVision er en avanceret og dynamisk form for videomanipulation, som jeg er sikker på vi kommer til at se meget mere til!
Det er ikke nyt at der kan indsættes sådanne dynamiske videoelementer i en video. Tidligere har det bare krævet professionelt redigeringsudstyr – med ZunaVision er det noget enhver kan finde ud af. Det kan på sigt betyde det samme for video, som AdSense har betydet for webpublishing.
Se nedenstående presentation af ZunaVision – det giver et kort og godt bilede af, hvad det hele går ud på …
Birgit Larsen skriver
Fantastisk at teknologien er kommet hertil, men det giver jo nogle større muligheder for at få en ekstra indtægt uden at brugeren i den forstand bliver generet.
Min hjerne er gået i gang med at udtænke bedst mulige måder at bruge de nye muligheder på 🙂
Nikolaj Bomann Mertz skriver
Imponerende! Det er jo en teknologi der er blevet brugt meget i fodboldverden.
Meget spændende.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, man har som sagt længe kunne gøre den slags. I princippet kunne man sikkert lave det med en “Harry” fra 80’erne – og med Apple’s Final Cut Pro er det blevet endnu lettere, men dog stadig noget der kræver en videonørd. Og så er det ike dynamisk som ZuneVision og ikke mindst let at bruge for enhver. Det er her ZuneVision for alvor gør en forskel – det er let og det er dynamisk. Det er wow! 🙂
Martin Hegelund Møller skriver
Hvis man, som der bliver foreslået, laver et automatiseret system, som kan sponsorere videoer bliver det spændende. Dog vil et lille logo, der kommer til syne under en film nok have samme effekt som dette.
Det kunne også integreres i amatør-videoredigeringssoftware som Pinnacle, så tror jeg bestemt, at det har et kæmpe potentiale. Dog tror jeg ikke at dette bliver en revolution. Det er det alligevel før nørdet til.
Btw: Hvor jeg dog elsker, når indere snakker engelsk! 🙂
Mads Nygaard Pederen skriver
Det er godt nok syret – og ja, også skræmmende som du siger Mikkel – det sætter det en masse tanker i gang. Naturligvis bruger man allerede idag ‘hidden’ advertising i film, hvor f.eks. Bond farer rundt med et dyrt ur i sin Aston Martin- men mine første tanker går af en eller anden grund i retning af de manipulationsmuligheder der er perspektivet i det her… ved godt at vi har adsense, men dels kan man sætte et greasemonkeyscript til at blokere adsense reklamer om man ikke gider det – og dels er videoreklamer et stærkere medie, og den her form for manipulation kan ikke holdes nede på samme måde af modtageren.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nu hvor jeg har haft lejlighed til at se lidt nærmere på det, er det som for alvor er specielt ved ZuneVision’s teknik er at de kan skelne mellem de forskellige “lag” i et videobillede. Så når de sætter en video ind på f.eks. en væg, så vil den forblige i baggrunden, når der er folk der bevæger sig forbi den foran. Det er satme syret – og det kan man ikke sådan lige lave selv med Final Cut Pro 🙂