WordPress plugins og templates
I min lille “serie” om WordPress (som sikkert bliver en lang serie …) vil jeg fortsætte med en lille indledende snak om en af de rigtig gode ting ved WordPress: Plugins og templates. Der er naturligvis mange andre CMS systemer og blog-software løsninger som også bruger templates og plugins, men måden WordPress har implementeret det er bare meget federe end de fleste – hvis du spørger mig.
En ting der er meget vigtig at bide mærke i, når jeg skamroser WordPress’ måde at håndtere plugins og templates på er det faktum at jeg stort set aldrig har kodet i PHP før. Jeg er rimelig god til ASP og andre mere simple scripting- og programmeringssprog og jeg ved da godt en lille smule om PHP, men jeg synes alligevel det er impornerende at en PHP-amatør som undertegnede kan finde rundt i deres system, sådan generelt, og håndtere plugins og templates så enkelt. Det er sgu god arkitektur og kodestil, hvis du spørger mig!
Det eneste der godt kan virke lidt forvirrende i starten er, at skille ad hvad der hører under plugins og hvad der hører under templates. Den primære årsag til det, for mig i hvert fald, er, at templates (der jo hovedsageligt har med design og look-and-feel at gøre) også kan indeholde helt nye strukturer, funktionaliteter, andre søgefaciliteter etc. Altså temmelig meget af det man ellers kunne forestille sig lå under plugins. Til gengæld er WordPress plugins lette at forstå, så lad os starte med dem …
WordPress Plugins
Installation af WordPress plugins er virkelig let. I de fleste tilfælde skal du ikke gøre andet end at kopiere plugin-filen (typisk bare en enkelt php file) over i din blogs plugin folder og aktivere den fra administrationen. Aktiveringen af plugins er udført virkelig elegant. Det er fedt at betjene, det er flot og normalt skal du ikke gøre andet end at klikke på “Activate” for at få en plugin til at køre.
Når først dit plugin er aktiveret vil det så enten virke automatisk, eller som det oftest er tilfældet, have tilføjet nogle “options knapper” i administrationen, som du så kan klikke på for at udfylde de informationer plugin’et skal bruge for at virke. Nogle plugins kræver også at du tilpasser dine templates. F.eks. bruger jeg selv et dejligt plugin til styring af de Google AdSense reklamer du ser her på siden, men før at de faktisk viser noget skal du dels indsætte de rigtige koder i dine templates (eller direkte i dit indlæg) og dels oprette de forskellige “reklame-blokke” i systemet.
Det ser ikke ud til at være særlig svært at skrive plugins selv til WordPress. Mange af de mindre plugins er blot 50-100 liniers rimelig simpel PHO kode – og der er glimrende dokumentation og masser af eksempler at tage af. Og et rigtigt godt udvikler miljø. Men man behøver faktisk meget ofte ikke at skulle kode noget som helst selv – der er nemlig lavet sindssygt mange plugins, som oftest udgives under samme Open Source licens som WordPress og dermed er grats at bruge.
På WordPress’s site finder du en oversigt over nogle af de vigtigste kilder til gode Plugins
[…] For et par dage siden skrev jeg lidt indledende om WordPress og specielt om hvor let det er at have med WordPress plugins at gøre. Denne gang vil jeg så se lidt nærmere på den anden væsentlie mulighed for tilpasning af WordPress blogs: WordPress templates – eller themes, som WordPress kalder dem … […]