Class 4 White Water Rafting er ikke ufarligt …
Så er konferencen her i San Jose i fuld gang. Inden konferencen startede skulle jeg, som nævnt tidligere, på en to-dages white water rafting tur på American River med mit nye US-team.
Det er ikke helt ufarligt at kaste sig ud i den slags, hvilken turen med al tydelighed viste! Således gik det galt, da vi skulle igennem et “class 4” vandfald – 3 røg ud af båden, inklusiv vors guide (og team medlem) Jamie Low. Jamie og Poul klarede det nogenlunde, med lidt skræmmer, men Anne Kennedy fik trykket rygsøjlen en smule, fik nogle grimme skrammer og brækkede en finger under den voldsomme turbulens, sten og modstand. Efter en tur på hospitalet fik vi lidt mere ro på – hun overlever uden de store permanente men. Men voldsomt var det sgu!
Nedenfor kan du se et par billeder af, hvordan det så ud, da vi røg igennem en af de første vandfald – det var ikke den de 3 faldt ud af – den var endnu voldsommere. Det er mig der sidder forrest til venstre – hvilket godt kan være lidt svært at se på det nederste billede 🙂
Birgit Larsen skriver
Wow Mikkel, det kan godt være det ser voldsomt ud, men adrenalinen må dælme også pumpe for fuld hammer. Næsten alt skal prøves mindst en gang i vores liv – vi har jo kun det ene – og det må man sige du gør 😉
Superspændende at høre om 🙂
Rosenstand skriver
For dælen, deMib! Så’n en bette knejt som dig i vildt vand 😉 Det var godt, det trods alt ikke gik værre med Jamie Low.
Lars Bachmann skriver
Arghh.. Come on man, det er da ikke andet end lidt skumsprøjt. Så skal du bare se når jeg slår en skid i badekaret 🙂
Ok så.. det er sgu godt gået, drømmer selv om at få muligheden for at prøve river rafting engang. Det er bare som om at gudenåen ikke rigtig er gearet til den slags 😉
Fortsat god fornøjelse med SES og alt det andet.
Leif skriver
Jeg prøvede White Water Rafting for cirka 15 år siden på Borney ned at Mount Kota Kinubalu.
Fantastisk oplevelse som jeg bare må prøve igen på et tidspunkt 🙂
Jesper Jørgensen skriver
Hej Mikkel
Det ser sgu cool ud. Hvor mange “classes” findes der?
Mikkel Christensen skriver
Det med klasser er vidst noget nyt? Da jeg river raftede i 98 i Nepal var vi på noget som guiden betegnede som “the worlds wildest river” jeg tror at han med “the world” mente “Nepal” eller måske “Asien” men stadigvæk det var en pæn udfordring 🙂
Men vi hørte hverken før eller efter om “classes”.
Men for at skubbe alt det flueknepperi til side så er rafting rigtigt fedt. Til jer der godt kunne tænke jer at prøve det, så er der nogen der mener man kan rafte i sverige: http://www.rafting.dk/XL/Traening/Rafting.aspx jeg har aldrig selv prøvet det i Sverige men kan godt forestille mig at en tilpas stor Elv ville være nice at rafte på 🙂
Mathias skriver
puha det lyder som en grim oplevelse
var i en white water class 4 I canada oppe i rocky mountains for tre uger siden, det var satme også så adreanalinen pumpede, vi væltede dog ikke.
God bedring til den tilskadekomne.