Byg ALDRIG dit website på andres domæne!
Det er næsten helt pinligt at skulle sige det (igen, igen) men jeg oplever desværre at der i stigende grad bygges websites på andres domæner. Det sker f.eks. på Blogger.com (Blogspot), danske Mingler.dk, det nye Googlepages eller et af de mange andre steder hvor de leverer både software, webplads og det hele – lige til at gå i krig med. Du får din egen adresse – f.eks. ditnavn.blogspot.com. Det er let og alle kan være med. Så hvad er problemet? Det skal jeg vise dig …
Lad os se på et konkret eksempel:
Min gode ven, og forretningspartner, Morten Lund har en blog. Han fik desværre startet den før vi rigtigt fik lært hinande at kende, og han valgte derfor at placere bloggen på den gratis service fra Blogger.com. Så nu ligger hans blog på. mortenlund.blogspot.com – so far so good … Bloggen virker og alle er glade. Ikke mindst Blogger og Blogspot.
Morten har skrevet på bloggen siden 2001 og fordi at mange finder det han skriver spændende har mange af dem linket til hans blog. Faktisk en hel del! Bagens Backlinks ser således ud:
- Yahoo: 2.580 backlinks (folk der linker til ham)
- MSN: 2.519 backlinks
- Google: 215 backlinks (de kender faktisk flere men viser altid kun nogle få af dem!)
Hvis vi kigger på Googles PageRank, som den udlæses i Googles Toolbar kan vi konstatere at Morten Lunds blog har et flot 5-tal (ikke at man skal lægge alverden i det …)
Alt i alt et fint resultat for en privat blog!
Men hvad sker der den dag Blogspot beslutter sig for at Morten ikke længere skal have sin blog hos dem? Det kan være de lukker ned, går konkurs (det er set før i den branche!) eller simpelt hen bare laver reglerne så meget om at Morten ikke har lyst til at ligge der mere. Hvad sker der så?
Det er meget enkelt: Bortset fra selve indholdet vil Morten tabe al den værdi, gode ry og rygte, han har opbygget gennem den intensive linking fra andre websites. Hvis han vælger at flytte bloggen er det nemlig umuligt at få domænet med. Domænet, mortenlund.blogspot.com er nemlig et såkaldt subdomæne til blogspot.com – det ligger under blogspot.com og er ejet af Blogger.com. Alle navne under Blogspot.com er deres.
Kvikke hoveder vil så sikkert argumentere for, at man jo bare kan redirecte det gamle domæne til det nye. Teknisk set er det også rigtigt. Hvis man laver permanente redirects (301 redirects) fra de gamle til de nye sider vil det meste af linkpopulariteten bliver overført til det nye domæne der peges på, men det er bare meget naivt at tro, at Blogger.com gider at lægge teknik og resourser til at fungere som en redirect service for Morten. Faktisk lukker Blogger hele tiden blogs ned som er helt inaktive – og det vil en redirect løsning fremstå som. En forladt blog der nu bare redirecter til en anden. Så udover at der kan være tekniske problemer med faktisk at få implementeret en korrekt 301 redirect fra Mortens gamle Blogger blog til den nye er det også ret sikkert, at Blogger.com vil nedlægge siden på et eller andet tidspunkt. Og så gåt al linkpopulariteten tabt.
Og hvad er så løsningen?
Den er såmænd enkel: Lad vær! Lad være med at oprette dine websites på andres domæner! Et domæne og en billig hosting koster næsten ingenting. Morten kunne for få kroner om måneden have valgt f.eks. en hosting med indbygget WordPress.
Er skaden allerede sket, som med Morten, er der ikke andet at gøre end at bide i det sure æble, skynde sig at få flyttet til dit eget domæne og så leve med de tab det i første omgang vil give. Det er sur røv, men jo før du flytter jo hurtigere får du påbegyndt arbejdet med at opbygge en stabil og vedvarende værdi som nu er di helt egen.
Thomas Jari skriver
Der er bare så forbandet mange mennekser, der ikke har evnerne/lysten til at rode med det selv. Jeg ved godt at vi to ikke har noget problem med at bestille et domæne og sende wordpress afsted via ftp, og så er vi kørende.
Jeg ser en tendens til at der kommer mange nye input fra nye brugere på nettet, som man ellers ikke ville have hørt om, hvis ikke det var for blogger.com, mingler.dk og hvad de ellers hedder alle sammen.
Hvad er folk villige til at betale? Måske skulle jeg lave en komlet service med bestilling af domæne, upload af wordpress, opsætning, og levere en helt færdig løsning til kunden, som kun skal tage stilling til navnet, bruge deres tilsendte brugernavn og password, og så er de kørende. Det kan vel gøres på 10 minutter.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Sådanne services findes skam. Der er masser af udbydere der tilbyder, at opsætte standardiserede systemer som WordPress som en del af din konto. Som du selv siger tager det ikike mange minutter for en kvallificeret tekniker. Nogle af mine venner i England har endda lavet en fuldstændig one-click-install løsning til deres mange WordPress installationer – det tager en multihandicappet abe max 2 sekunder at sætte en ny blog op med det system 🙂
Det jeg synes er mest skræmmende er, at alle dem som faktisk godt selv kunne finde ud af at sætte en blog op på deres eget domæne, eller som har ansatte eller venner der kunne gøre det for dem, alligevel vælger at bygge deres websites på andres domæne. Dette skyldes nok, som i min gode ven Morten Lunds tilfælde, manglende viden om hvilke kedelige konsekvenser det har på lang sigt.
Knut Nägele skriver
Fedt indlæg. Det satte ord på tanker som jeg længe har haft når jeg har anbefalet folk at blogge, og egentlig tøvet med at anfeale dem gratisløsninger med subdomæne.
Yderligere grunde til at undgå subdomæner man ikke selv ejer er, at man aldrig vil kunne sælge en succesfuld blog hvor man ikke ejer domænet. Dett er selvfølgelig en meget teoretisk situation for de fleste, men er relateret til problemstillingen om hvem der ejer brandet.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Helt enig Knut! Faktisk kan jeg ikke se noget god grund til at vælge at bygge sin blog på andres domæne med mindre man ABSOLUT ingen penge har og bare så gerne vil fortælle om et eller andet man nu brænder for …
Godt originalt indhold er penge værd. Det er ved at udvikle sig til noget der ligner en valuta på Nettet og man kan derfor aldrig vide om der en dag var nogle der gerne ville købe det man laver
Thomas Jari skriver
Det kunne være at jeg skulle revidere mine idéer om at lave et system baseret på subdomæner. Er egentlig gået lidt igang
Jeg savner et godt dansk system, som er nemmere at håndtere med hensyn til at gøre det så personligt som muligt. Hvor dato og tidsformat ikke er indbygget i themes, som det er i wordpress. Hvor det er nemmere at lave nye temaer/templates. Hvor muligheden for multiusers er bedre end i wordpress.
Måske skulle jeg bare gå igang 🙂
Kenneth skriver
Jeg er så en af de ikke teknikere, der gerne vil have en blog op og køre 🙂
Mikkel du nævner at der er masser af udbydere, der har standardiserede systemer som WordPress.
Kan du nævne nogen af dem?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Der er en hel liste af sådanne udbydere her: http://wordpress.org/hosting/
Tobias skriver
Hej Mikkel
Hvis nu man ikke er videre klog på diverse kodesprog, men gerne vil gøre det rigtigt, hvad gør man så ?
Jeg har nu i noget tid søgt efter forskellige blog host, og opsætningsmanualer, men synes ikke der er noget der tilfredsstiller mig nok til at jeg (tør) gå igang.
Jeg står nu og mener jeg har fundet (for mig) de 2 bedste løsninger, men vil da gerne høre din mening !
Den første løsning tiltaler mig mest fordi der ikke skal noget kodeskriveri til. Oprette en blog gennem wordpress.com og så tilknytte mit eget domæne. (men så er der vel også tale om “duplicate content”) da jeg så både ville have http://www.mitdomæne.wordpress.com – og samme indhold på http://www.mitdomæne.com ?
Den anden løsning kunne være at hoste min blog hos one.com men så skal jeg til at bruge en hulens masse tid på alt det med kodesprog som jeg jo ikke er specielt skrap til 🙂
Hvilken løsning vil du betragte som den bedste ?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg ville blot vælge et billigt Linux hotel, og så bruge den gratis WordPress software. Hvis du ike selv har lyst til at installere den, så spørg i f.eks. Eksperten eller på Amino.dk – det er så hurtigt at jeg er sikker på at der skal være nogle der gider gøre det for dig for nogle få hundredelapper
Tobias skriver
OK Tak for svaret her i aftentimerne, jeg vil nok gøre som du foreslår, og finde en på Amino der kan gøre det for mig.
Rune skriver
Men kan vel også bare sætte en side op på blogspot eller andet (som nu engang er det nemmeste…) og så have sit eget domaine redirecte til det.
Når man så engang bliver træt af blogspot eller de bliver trætte af en, kan man bare lade sit domaine videre redirecte til det nye sted.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nej, det løser ikke problemet. For når folk havner på en blogspot blog, så er det også den de linker til. Når du så vil flytte taber du alt den værdigfulde linkpopularitet – og den kan ikke flyttes, da de ikke tilbyder 301 redirects ud.
Bo Tranberg skriver
Kunne man ikke forstille sig, at man kunne betale blogspot/blogger.com for at få lov til at lave redirects til ens nye domæne?
Evt. at de fik et link på det nye domæne, så længe at de selv havde et redirect fra den gamle blog?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nej, det gør de ikke
Thomas Reberholt skriver
Hej
Jeg ved godt at surftown nok ikke lige er det i bruger aller mest her 🙂 men de har også en udemærket wordpress funktion. Blot et klik og man er i gang. jeg har selv brugt den men er dog gået tilbage til min gamle udbyder mest fordi jeg hellere vil støtte ham 🙂
Peter skriver
Ja, ville bestemt være ærgeligt for Morten Lund hvis blogger lukkede ned. På den anden side er det netop blogger og wordpress (og flere) der sikre at mange ikke tekniske personer kan overskue at blogge. Morten Lund tilhører dog sandsynligvis ikke denne grupppe…
Andy skriver
Virkelig interessant artikel! Er meget enig, at bygge på et andet website er generelt en dårlig idé. Men vil dog alligevel påpege at WordPress, er en troværdig side – med utrolig mange brugere. Det kan jeg varmt anbefale! Og så vidt jeg husker, vil de også gerne lade dig lave et domæne senere hen (som du selvfølgelig betaler dem for). Tak for læsestoffet, det var som sagt spændende.
Mikkel deMib Svendsen skriver
> vil dog alligevel påpege at WordPress, er en troværdig side – med utrolig mange brugere.
Ja, men det har sådan set ikke noget med sagen at gøre – med mindre du ejer WordPress.com 🙂
Pointen er, at hvis du bygger dit hus på andres grund, så skaber du værdierne hos dem i stedet for hos dig selv. Og du kan ikke tage dem med dig, hvis du vil flytte.
Hvis du benytter eget domæne med en hosting på WordPress.com, så er der ikke noget problemet i det. Så er WordPress jo bare en application-hosting bundle udbyder som så mange andre. Det vigtige er bare, at du fra starten af opbygger dit site på dit eget domæne.
Sus skriver
Hej med jer, sidder her og kigger Blogs fordi jeg godt kunne tænke mig at lave en Blog, men nu er jeg blevet forvirret. Man kan vel ikke lave en Blog hvis man ikke er linket på noget ?:-l Uanset om det er Blogger, WordPress eller andre, bygger man det jo på andres websites og domæner!
Hvor vil i foreslå at man laver sin Blog ???
Tak 🙂
Allan Ertman skriver
Fedt emne, jeg er lige igang med at overveje værdien af at have en blog på blogger eller have den på min egen hjemmeside og så fandt jeg denne side.
Desværre er emnet påbegyndt d. 23. marts, 2006 af Mikkel deMib Svendsen. Han skriver blandt andet: jo før du flytter jo hurtigere får du påbegyndt arbejdet med at opbygge en stabil og vedvarende værdi som nu er di helt egen. Jeg ved ikke hvor meget værdi der er i denne side, den ser ud til at være blevet forlad eller glemt for flere år siden. Ved hvem måske er forfatteren død for flere år siden?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Forfatteren lever skam i bedste velgående 🙂
Og ja, det samme råd gælder faktisk stadig. Dine egne sites, den som du satser langsigtet på, bør du opbygge på egne domæner. Det er den eneste måde du kan sikre dig at de værdier der skabes over tid forbliver dine.
Allan Ertman skriver
Nå, gudskelov!
Vil det sige, at Jeg har ret i at min blog ertmania’s blog på blogger.com ikke har værdi for ertmania.dk eller de virksomheder jeg skriver om?
Med venlig hilsen
Allan
Mikkel deMib Svendsen skriver
Blogs på blogger.com, WordPress.com osv kan sagtens have en værdi som et element i din linkbuilding. Men som et mere permanent site er det en dårlig løsning, da du aldrig kan tage det med dig et andet sted hen hvis du bliver trætte af Blogger.com. Det er med andre ord DEM der ejer dit website.
Nazer skriver
Hej Mikkel,
Tak for endnu et super indlæg.
Jeg har selv været i tvivl om hvad jeg skulle vælge og valgte så den løsning du anbefaler her.
Tak for det!