Web 2.0 og community sites stormer frem
Washington Post bringer i dag en spændende artikel om den fortsat hastige udvikling på Nettet, med en fokus på hvilke områder det er der er mest vækst i. Ikke overraskende, for mig i hvert fald, er det de bruger- og community fokuserede områder der er i størst stigning. Blogger.com og MySpace ligger i toppen med en trafikstigning i det forløbne år på henholdsvis 528% og 318%. Set i lyset af den generelle tilvækst på det Amerikanske marked på blot 4% er det jo en helt fantastisk fremgang, og det viser med al tydelighed at der fortsat er plads til nye spillere der gør det bedre end de eksisterende.
Personligt synes jeg det er yderst possitivt at se, at det netop er de bruger- og community fokuserede websites der står for den største fremgang – og således i praksis stjæler brugerne fra andre (dårligere) websites. Som Gary Arlen, der er research analyst og president for Arlen Communications, udtaler til Washington Post:
The growth in blogging reminds us the Internet is fulfilling its original promise about participation
… og fortsætter
This medium empowers users in such a way that they can do what they want and be heard.
De store veletablerede brands klarer sig nu heller ikke helt dårligt i undersøgelsen (se nedenfor). Google klarer sig bedst med en fremgang på 21%, hvilket nok i høj grad skyldes at de i det forløbne år har lanceret flere nye produkter i kategorier hvor de ellers ikke havde noget før.
Artiklen fortæller desværre ikke noget om hvor de enorme fremganeg i traffik er kommet fra. Der er som sagt et milevidt gab mellem de 4% fremgang for markedet som hlehed og de flere hundrede procent som nogle oplever. Hvem er det der har mistet brugerne i det forgangne år? Jeg ved det faktisk heller ikke med sikkerhed, så mit gæt er sikkert ligeså godt som dit …
Skriv kommentar