Web 3.0 – det integrerede web

Jeg kom igen forleden dag til at tænke på, hvad det er vi mangler på nettet i dag. Det er godt at vi med Web 2.0 bølgen har fået cementeret behovet for “den anden dimension” – brugerne. Det er godt at der i dag er bredere enighed om det gode ved bruger-deltagelse, i bl.a. debatter, blogs, produktkommentarer, anmeldelser, forslag til produkt features osv.  Men der mangler stadig noget. Og så slog det mig pludselig – det vi for alvor mangler er integrationen! Web 3.0 – det åbne brede net.

Der er et voldsomt paradoks imellem den åbenhed som f.eks. Google meget gør sig til talsmænd for, når det handler om websøgning, og så deres egen lukkethed omkring alt hvad der foregår på Google. Googles erklærede mål er, at gøre hele universets informationer tilgængelige for alle. Ja, altså lige med undtagen af hvad der sker hos dem selv. Her holder de kortene meget tæt. Så tæt, at de ofte bliver kritiseret for det. Google er for eksempel en af de få store spillere på de Skandinaviske markeder, som konsekvent nægter at oplyse om bruger- og omsætningstal i samme grad som de fleste andre. I Norge er de også blevet skarpt kritiseret på det seneste, for at være meget “tunge” at tale med – nogle kritikere mener, at ingen andre virksomheder end Google i samme omfang kræver at deres kommunikationsafdeling er med ind over, når journalister taler med dem. Det virker lukket og skræmt, i forhold til den åbenhed de ellers prædiker.

Og når vi ser på de sociale tjenester, og online-verdner, så minder de mig i virkeligheden meget om religioner. De har indtil nu været gode til at skabe lukkede sociale kredse, hvor folk indenfor den enkelte “religion” var sociale, men næsten ingen af disse tjenester, har formået at blive globalt sociale – ja, man kunne vel kalde det “ornli’ integrer’t”.

Indenfor de fleste store religioner snakkes der i en eller anden grad om at tage sig af “sin næste”, men denne “næste” strækker sig som regel aldrig længere end til en “næste” indenfor samme religion. I praksis i hvert fald. Det samme synes jeg gør sig gældende for de sociale tjenester og online-verdner vi har i dag. De få virksomheder der har forsøgt at lancere services, der gør det muligt at integrere forskellige sociale tjenesters data, er blevet hængt ud som nærmest kætteriske! Google blev smidt på porten, da de forsøgte at gøre Facebook data lettere tilgængeligt på tværs, for facebooks egne brugere. Facebook er på linie med de andre, en usædvanlig associal social tjeneste, hvis man ser sådan lidt globalt på det.

Med Web 3.0, for nu at vende tilbage til det, forudser jeg at der åbnes op for “den tredie dimension” – i forlængelse af Web 2.0 med brugerdimensionen. Den tredie dimension er, som sagt, åbenheden og integreringen på tværs af tjenester. Vi behøver ikke alle sammen, at spille alle spil og bruge alle tjenester, ligeså lidt som vi alle behøver at være både muslimer, kristne og jøder på en gang – eller slet intet. Men ligesom i det virkelige liv, tror jeg også at vi på nettet bliver nødt til at skabe fælles platforme, som vi er enige om – fælles måder at kunne vandre på tværs imellem disse verdner.

Vi har allerede en masse fælles standarder, der gør det muligt at bruge nettet som vi gør. Og her er det jo tydeligt, at de mest populære brede standarder, også er de så absolut anvendte “funktioner” – herunder f.eks. email, der uanset email system kører på samme protokoller, og “http”, som jo er det vi grundlæggende bruger som protokol for det meste af web trafikken. Det vil nok være en fordel med lidt flere fælles standarder, så endnu flere ting kunne blive endnu mere brugbare, udbredte og populære.

Og der hvor der ikke er fælles standarder forsøger mange i dag at bygge broer med andre teknikker. Søgemaskinerne er i bund og grund et godt eksempel på netop dette – de tager et uordnet web (som det i bund og grund er!) og ordner det for os, så vi kan finde rundt i det. Men vi ser også, specielt i USA, flere og flere “data mashup” websites, som forsøger, at integrere forskellige typer af data, for at skabe mere interessante tjenester.

Som konsulent har jeg selv hjulpet en håndfuld større Amerikanske projekter af den type igang. Det mest kendte i dag er nok Zillow.com, som indsamler en hel masse data om Amerikanske ejendomme, og samler det på en virkelig interessant måde. Den data de bygger på eksisterer allerede – i princippet tilgængelig for alle, men den måde de samler den samme på og præsentere den, gør at den som samlet tjeneste er 1 million gange mere værd for mig som bruger, end datakilderne hver især.

Vi ser ikke så mange data mashup projekter i Danmark. Desværre. Men vi har en lidt mere stram lovgivning i Danmark på dataområdet, som gør, at mange af de ideer jeg selv har ahft, nok ikke vil være lovlige. Jeg overvejede f.eks. en gang at samkøre listen af folketingsmedlemmer – over tid, med politiets døgnrapporter … men den går nok ikke 🙂

En anden Amerikansk kunde jeg havde gjorde faktisk lidt i den retning – i USA. Avvo.com indsamler data om advokater i USA – dem alle sammen. De indsamler bl.a. data omkring de sager de kører, og ikke mindst hvilke og hvor mange de vinder og taber. Dette bruger de så til at udregne en “Avvo Rating” over de bedste advokater, når du søger indenfor bestemte områder. Jeg mener der gik mindre end 8 timer efter de lancerede før de havde den første retssag på halsen … hehe Men det havde de nu regnet med – det var en del af marketingplanen.

Der vil fortsat, og skal fortsat, være plads til kæmpe forskelle. Jeg synes ikke Kina eller Melemøsten skal lave helt om på alting i deres verden – hvilket de jo iøvrigt helt selv bestemmer, men det er da praktisk hvis vi på verdensplan kan blive enige om nogle fælles spilleregler, så vi bliver fri for at slås så meget. Og på samme måde på nettet. Nettet ville være meget mere brugbart for mange flere – og dermed også mere økonomisk interessant (!), hvis der ikke var de barrierer mellem verdnerne som der er i dag.

Man kan sagtens komme til at bevæge sig alt for langt ud af standardiseringens drømmevej – og det synes jeg bestemt nogle af de mest yderligtgående standardiserings-fanatikere gør. Jeg kan godt lide den anarkistiske frihed som nettet hidtil har givet mulighed for. Det må ikke dræbes. Men jeg tror godt vi kan komme lidt videre i de fælles standarder – f.eks. i forhold til udveksling af data.

Det er jo f.eks. helt åndssvagt, at vi som brugere af diverse sociale tjenester kun i meget ringe grad kan synkronisere eller bruge data på tværs. Det er lukkede verdner.

Jeg tror, og håber på, at disse forandringer – Web 3.0, vil komme af sig selv som et naturligt behov, og fordi at der med garanti er andre der som mig tænker: Det her skidt må der da være penge i …! Og det er jeg overbevist om, at der er. Det var først da der opstod en fælles standard for email at der for alvor kom gang i den. Vi skal have fælles moterveje – men der skal være plads til meget forskellige biler. Og kører man en 45 knallert må man nøjes med landevejene. Jo flere brugere, jo flere penge er der i det. Så det gælder bare om at komme igang …