Virtual Advertising er ikke det samme som fildeling
I forbindelse med den kedelig sag om AidOnline har der rejst sig mange argumenter, der går i retning af, at et koncept som AidOnline – der er en del af hele det område mange kalder “Virtual Advertising” er samme sag som fildeling. Det er det på ingen måde, i mine øjne. Det vil jeg gerne uddybe lidt …
Lad mig lige starte med at beskrive “Virtual Advertising” som koncept lidt nærmere …
Virtual Advertising går grundlæggende set ud på – uanset form og format iøvrigt, at brude ind i andres signaler og datastrømme og (normalt i realtid) ændre på visse dele af indholdet – typisk reklamerne. I dag kan det teknisk set lade sig gøre både for såvidt angår TV, radio og web.
I nogle typer af Virtual Advertising er det brugeren selv der initierer ændringen af datastrømmen – men foranlediget af en teknisk leverandør, der markedsfører og sælger den “dims” og den service der følger med. Den kommercielle part. Det er det AidOnline gør.
I andre typer af Virtual Advertising er det nogle af de nødvendige “mellemled” der centralt ændrer på datastrømmen, uden nødvendigvis at spørge brugerne eller informere dem om det. Det er f.eks. tilfældet når TV-stationer udskifter reklamer (billboards, plakater, butiksskilte mv) på de offentlige pladser de filmer.
I begge tilfælde eksisterer der dog ingen aftaler med de kilder til datastrømmene, som bliver ændret. Og det er naturligvis derfor alle Virtual Advertising metoder er stærkt kontroversielle, meget omdiskuteret – og ofte banket i jorden af juridiske trusler eller som med AidOnline, pres fra de samarbejdspartnere som deltagerne har brug for i andre sammenhænge.
Men tilbage til spørgsmålet om Virtual Advertising og filedling er to sider af samme sag. Det mener jeg som sagt slet ikke det er. Tværtimod…
Jeg kan sagtens forstå, at der er nogle der kæmper for, at verdens ophavsretslove skal opdateres og justeres, så der f.eks. bliver bedre mulighed for at dele digitale filer med hinanden. Det synes jeg er en legitim politisk sag – uanset om man er enig, lidt enig eller helt uenig i det. I et godt demokrati, skal der jo netop være plads til at kunne kæmpe for nye – også radikale, ideer. Særligt sålænge det sker indenfor demokratiets rammer.
Men jeg synes ikke det er en legitim sag, at ville kæmpe for, at jeg som virksomhed, skal have lov til at gå ind og kommercialisere andres arbejde – uden deres samtykke, uden de får noget for det, og iøvrigt på en måde der fratager dem (eller begrænser) muligheden for, at tjene penge på deres varer eller ydelser. Det kan jeg simpelt hen ikke se er en legitim kamp.
Kan du se forskellen?
Det ene handler om den lidt naive og anarkistiske ide (kærligt ment), at vi alle sammen skal kunne dele verdens goder. Det andet handler om, at jeg skal have retten til, at udnytte det kommercielt. De to ting går ikke hånd i hånd – tværtimod er de dimentrale modsætninger.
Jeg vil gerne være med til – som ophavsretshaver, at løsne lidt på den meget firkantede ophavsretslovgivning vi har i dag, og adoptere til noget der mere ligner CC – Creative Commons. Men hvis jeg skal opgive nogle af mine kommercielle rettigheder skal det være til alles fælles bedste – ikke for at nogle andre så kan score kassen på min arbejde.
Det svarer i virkeligheden lidt til bibliotekerne. Lovgivningen gør, at de gerne må tage en trykt bog, DVD eller CD og “leje den ud” gratis – og uden at have en særlig licens (og betaling for denne) der ellers ville være påkrævet. Det er nogenlunde acceptabelt fordi det netop er for hele samfundets bedste – alle borgerne.
Men forestil dig, at man lavede en stærk kommerciel overbygning på bibliotekerne, hvor de tjente penge på de bøger jeg har opgivet til fællesskabet. Det ville skabe samme ramaskrig, som vi har set i den forløbne uge i forhold til AidOnline. Det er nemlig ganske enkelt ikke fair. Det er ikke rimeligt og anstændigt. Det kan de fleste godt se.
Jeg håber og tror på at anstændigheden vil sejre. Jeg tror på at hjælpeorganisationerne vil indse, at vejen frem for dem er ikke at gå til angreb på deres støtter. Venner skal man behandle ordentligt. Og alt i alt får alle langt mere ud af at bygge verden og Nettet på positive venskaber frem for krige mellem folk, der ellers burde være venner.
Christian Brix fra Eee PC Blog skriver
Helt enig!
Selv hvis man er stærkt FOR en ændring af ophavsretslovene, så man i det private kan dele alle filer uden at blive kriminaliseret, tror jeg at alle faktisk kan se, at filmen knækker der hvor folk begynder at lave en forretning ud af det, og fx gør SALG af piratkopier til indtjeningskilde. Fordi det er netop er det med, at der kommer økonomi ind i billedet, så andre tjener på noget, de ikke selv har skabt. (Det er da heldigvis (forhåbentligt) også her, at antipirat-grupper ligger deres største indsats, så vidt jeg ved – selvom de sideløbende kører skærmmekampagner med trusler om ruin også imod langt mere “uskyldige” private, der ikke har tjent på det..)
På den baggrund tror jeg også de fleste “almindelige brugere” vil være imod AidOnline – hvis de da ellers ved hvad det er, da faktisk går ind og gør teknisk og moralsk. Mange kan dog sikkert blive narret til at tro, at det er ren velgørenhed og ikke den forretning det jo rent faktisk er for AidOnline..
Johnny Speiermann skriver
Bibliotekerne lejer nu heller ikke ud helt gratis, da de betaler gennem biblioteksafgiften.
Jeg har tilbage i start-90’erne oversat en del bøger om DOS 5 og 6 og Excel 95 og lignende (så det er ved at være nogle år siden :-). Betalingen var ikke nødvendigvis noget at råbe hurra for, men i de efterfølgende år nåede jeg vel stort set af få det samme beløb udbetalt via biblioteksafgiften.
Utroligt nok har bibliotekerne stadig nogle eksemplarer af disse bøger stående, men det samlede beløb er nu faldet under minimumgrænsen for udbetaling af beløbet.
Som forfatter får man dog en langt større pointandel for sine “værker”, og jeg er spændt på, hvordan e-bøger passer ind i den sammenhæng. (jeg tror derfor, at det er en rigtig god idé, at Thorborg har lavet en trykt udgave af den foregående e-pusher). Alene biblioteksafgiften kan blive betydelig over en årrække, og det vil formentlig også betyde nye kunder i butikken til nyere versioner.
Man hører også år efter år, at en forfatter som Bjarne Reuter høster en god halv millon om året via biblioteksafgiften, så det er langt fra en gratis udlejning, de har gang i.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Udlejningen via biblioteker er på ingen måde indgået på kommercielle vilkår – men som et politisk krav.
Til sammenligning kan du se hvad videobutikker skal betale for de DVD’er de lejer ud.
Og helt slemt er det for musikkens vedkommende – her er afregningen markant dårligere end afregningen for bøger.
I alle fald er pointen den samme: Jeg bliver som “opfinder” af en bog frataget min ret til selv at bestemme hvad min vare skal koste og hvor og hvordan den skal sælges. Dette kan kun lade sig gøre politisk, fordi mine rettigheder opgives til fællesskabets bedste. Jeg tror ikke man kunne få en lignende lov igennem, der gav videobutikkerne ret til at udleje DVD’er på lignende vilkår.
Iøvrigt er det p.t. opfattelsen hos såvel de forfatter som jurister jeg har snakket med, at en ebog ikke er omfatten af bibliotekernes rettigheder. Det afhænger af licensen. Licensen på min bog er på det punkt identisk med de fleste andres – det er en personlig licens, der forbyder udlejning, deling og salg. Den licens tror jeg ike bibliotekerne har ret til at bryde – på samme måde, som jeg heller ikke tror de ville slippe fra at udlåne MS Windows 🙂
Lars Nyberg skriver
Uden dog at kunne huske de nøjagtige regler og aftaler på området mener jeg at de film og spil du låner på biblioteket neteop er købt på særlige licenser – og bibliotekerne betaler dyrt for dem. Modsat bøger, som biblioteker blot kan indkøbes som en normal køber og derefter stille til udlån uden at forfatteren har givet tiladelse (og det mener jeg også gælder musik. Man kan sige at havde vi opfundet biblioteket idag var det aldrig blevet til noget. Forlag m.v. ville have stoppet det.
Axel Carin skriver
Ophavsret og Copyright er vigtige elementer for os med en webshop (som for mange andre), vi lever af vores billeder og vores tekst.
Skal alt deles må det også gælde de tekster jeg møjsommeligt har nedfældet og de billeder jeg bruger, de har kostet dyrt i udstyr og koster mig mange timers arbejde.
jeg bliver totalt rasende når jeg finder andre shops (og det finder jeg) der kopierer mine tekster eller/og billeder fuldstændigt uredigerede.
Jeg har fuld respekt for de mennesker der lever af musik/tekster/billeder ikke ønsker at tingene bare er frit tilgængelige. Jeg vil sgu da ikke gå hen til en vildfremmed og bede ham om at “fildele” hans løn, hvilket jo i sidste ende er det der sker med fildeling.
Der findes en bunke freeware og open source, hvor gratis princippet eksiterer og fint med det – også at nogen tjener penge på det. Bare vi andre kan få lov til at have vores ting i fred og tjene de penge, vi nu en gang skal leve af, på det produkt vi sælger.
Over and put…
Mvh
axel
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er vigtigt at huske på at ophavsret ikke er en naturlov og at den ike er absolut.
Ophavsret er en “kunstig” rettighed, der alene eksisterer fordi det politisk er vedtaget – på samme måde som så mange andre love.
Ophavsretten har også sine begrænsinger – f.eks. tidsbegrænsing, citatret osv.
Og alt dette kan naturligvis ændres og justeres, hvis et politisk flertal ønsker det. Og derfor er det naturligvis helt legitimt, at nogle folk kæmper for ændringer lige DE finder bedre.