Det er lovligt at bruge beskyttede varemærker i META-tags og AdWords!
– I hvert fald i USA …
En Amerikansk domstol har afsagt dom i en sag om brug af beskyttede varemærker i META-tags og som trigger keyword i Google AdWords. I modsætning til de fleste andre domme i sådanne sager, har denne domstol valgt at denne denne brug af varemærker ikke er ulovlig.
Det der har været afgørende i sagen er, at de beskyttede varemærker ikke har været anvendt i AdWords annonceteksterne, eller på websiderne, men udelukkende som triggerwords i AdWords og som (skjulte) META-tags. Brugerne ser således ikke disse beskyttede varemærker.
Om danske domstole vil følge trop er naturligvis ikke til at vide, men det burde de!
En ting der i både den amerikanske sag, og i de danske sager om META-tags, altid har irreteret mig er, at domstolende tilsyneladende fortsat tror på at META-tags har nogen betydning for hvordan en side ranker i f.eks. Google. Det har de ikke! Og således mener jeg heller ikke der kan være tale om brud på Markedsføringsloven. Hvis ikke det man gør har nogen markedsføringseffekt, kan der med rette ikke tales om brud på netop Markedsføringsloven. Man kan jo heller ikke straffes for at lave en lovstridig annonce, hvis man ikke får den bragt nogle steder.
Du kan læse en mere detaljeret kommentar til dommen her.
Ulrik Hansen skriver
Jeg tror nu ikke en dansk domstol vil ændre den holdning de har til Meta-tags og ”krænkelse” af andres varemærker, det er det danske retsvæsen alt for ”støvet” til. Selv om det måske ikke har nogen betydning for hvordan en side ranker, så har det stadig en betydning for indekseringen fra f.eks. Google, hvis de bruges korrekt (korrekt som du selv tidligere har beskrevet).
Personligt har jeg gode erfaringer med at bruge unikke Meta descriptions, dog kun hvis de ord der indgår i Meta beskrivelsen, også indgår i titlen eller teksten på den pågældende side. På den måde vil det samlede billede, set fra GoogleBot’s side se meget bedre ud.
I modsat fald, altså hvis teksten i Meta beskrivelsen ikke også findes i indholdet på den pågældende side, ser jeg dog Meta Meta descriptions som spild af tid. Men uanset hvordan man bruger Meta-tags, kan jeg på ingen måde se at man kan komme til at krænke andres varemærker, man kan jo snildt krænke og ”udnytte” andres varemærker på en ”lovlig” måde, uden brug af Meta-tags.
En af de ting jeg bed mærke i var sagen om Louise Lego Andersen sidste år, Louise’s mellem navn var Lego, og hendes navn Lego brugte hun selvfølgelig på hendes hjemmeside om hendes firma Galleri Lego.
Det var LEGO altså det rigtige ”LEGO” jo selvfølgelig ikke glade for, men hun slap fri, og fik lov at bruge hendes eget navn i sin markedsføring, bortset lige fra en enkelt lille ting: Meta-tags! – her havde hun jo selvfølgelig også brugt sit navn Lego. Det forbød retten hende dog med begrundelsen: ”Louise Lego Andersens brug af Lego som meta-tag og meta-søgeord ved markedsføring på Internettet på utilbørlig måde snyltede på Lego Holdings velkendte varemærke.”
Tilbage til indledningen: det danske retsvæsen alt for ”støvet” til at kunne vurdere sådanne ting.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Problemet med alle de sager der har være i Danmark om META-tags er, at de har være uffateligt dåprligt representeret på forsvarets side. De har simpelt hen ikke haft korrekt fakta og ordentlige argumenter på bordet. Hvis forsvaret havde hyret mig havde de pågældende ikke tabt! Det er jeg helt overbevist om. For de argumenter der er brugt til at dømme dem, er simpelt hen ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Med hensyn til brug af keywords som trigger ord i AdWords er sagen en helt anden og principiel.
Rasmus Jensen skriver
Hej
“Med hensyn til brug af keywords som trigger ord i AdWords er sagen en helt anden og principiel.”
Hvordan mener i så sagen forholder sig brugen af domænenavne som trigger i Adwords.
Hvis man på:
http://www.google.dk
søger på eksempelvis http://www.apollorejser.dk
Så er der Adwords annoncører der kommer frem på denne søgning. Er det en overtrædelse af markedsføringsloven og er der en principiel sag på det?
Jeg tror det næppe, men det lader til at der ses stort på det fra både Google´s og annoncørernes side.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Google blander sig normalt ikke, med mindre varemærkeholderen henvender sig til dem. Jeg tror heller ikke der er en sag at komme efter i dit eksempel 🙂
Rasmus Jensen skriver
Men hvad er holdningen, er det bare helt i orden? Jeg tænker her etisk, hvad vil du synes hvis firmaer indrykkede annoncer på adwords der kom frem på http://www.demib.dk
Sidder der ikke en juraekspert derude som kan give en mening om det strider mod markedsføringslovens paragraf 2 stk. 3?
Er det ikke en form for forsøg på vildledende markedsføring?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Der er ingen juraeksperter der kan give dig andet end deres mening al den stund at der ikke eksisterer retspraksis på området “keyword match”.
http://www.demib.dk vil jo også virke hvis man f.eks. boradmatcher på “.dk” 🙂
Det samme gælder hvis man vil ramme “den danske bank” – en boradmatch på “bank” og så er den hjemme.
De to eksempler illustrerer meget godt nogle af de ufatteligt mange forhold der skal regnes med i en juridisk vurdering.