Folketingsvalg 2007: Valgplakater er spild af penge
Så kom alle valgplakaterne for det kommende folketingsvalg op – flere af dem endna før den tid hvor det er lovligt. I hvert fald er der rapporteret om at både Enhedslisten, Venstre og de Konservastive har skidt på reglerne (og jeg har ved selvsyn set det flere steder). Men nu er regler og love jo heller ikke tiltænkt politikere … 🙂
Men hvor er de valgplakater dog åndssvage. Jeg er overbevist om, at de penge der bruges på valgplakaterne kunne bruges meget bedre på en mere kreativ form for markedsføring. Har man alt for mange penge på valgbudgettet så kan man naturligvis gøre begge dele, men mange partier har ikke så meget, og bruger en alt for stor del på de tumpede valgplakater.
Og jeg har snakket med en del “partifolk” om det og spurgt: Hvorfor dropper I ikke de valgplakater og i stedet finder på noget mere spændende, mere kreativt og mere virkningsfuldt. Men svaret falder hver gang promte: Vi bliver nødt til at sætte dem op – for de gør alle de andre. A wha, siger jeg så ..?
Hvornår har det nogensinde været god markedsføring bare at gøre som alle de andre? Aldrig! Hvis man gerne vil stikke ud, så skal man da ikke gøre lige som alle de andre, men tværtimod gå nye veje. Hvor er det dog ideforladt! Find da på noget mere kreativt – eller lad jeres reklamebureauer gøre det….
Reklamebureauer … hmm, mange af partierne bruger jo store summer på reklamebureauerne. Og hvad rådgiver de dem så til? Valgplakater, valgplakater og flere valgplakater. Men hvorfor? Jeg ved det ikke med sikkerhed, men et svar kunne jo være, at det er hurtige penge. Men virker det? Nej, det er jeg 100% sikker på det ikke gør – i hvert fald ikke sammenlignet med, hvad de samme penge kunne gøre hvis de blev brugt lidt mere kreativt.
Faktisk tror jeg at man kunne profilere et parti – særligt et der ønsker en grøn profil, med at de IKKE bruger valgplakater. Ja, jeg tror faktisk man kan få 2-3 minutter i TV-avisen, hvis man nu meldte klart ud og sagde “XXX har valgt helt at droppe valgplakaterne, dels fordi det ingen markedsføringseffekt har, og dels fordi vi mener at det er noget forbandet miljøsvineri, og dels fordi, at vi synes at også politikerne bør overholde de ellers meget gode regler vi har, som forbyder alle mulige at tilsmudse vores by med reklamer i lygtepælene”.
Lad os håbe på det sker næste gang. Måske kunne det udløse en trend: Sig nej til valgplakater …
Nicolai Lønne skriver
Jeg tror valgplakaterne skal spores tilbage til en tid fra før politikerne havde den eksponering de alle har i dag gennem tv.
Ingen (eller kun ganske få) stemmer vel på en person på basis af dennes udseende alene og udseendet kan vi alligevel få bar ved at åbne for en vilkårlig nyhedsudsendelse – særligt her i valgperioden. Går man en del år tilbage var valgplakaterne vel bare den billigste og letteste måde at få sig selv profileret til den bredest muligt målgruppe og nok særligt i mindre samfund (lokalvalg) har det haft en virkning i starten at man kunne se og genkende personen som stiller op.
Den dag i dag er det intet mindre end latterligt at de fortsat gør det – modsat så har danske politikere jo heller været de hurtigste til at tage andre nye medier som fx internettet til sig og aktivt bruge det.
I bund og grund er det vel frygt. Prisen ved at gøre det forkerte er fire år ude i kulden – det er ikke som en salgskampagne hvor man man lave damage control bagefter men nye kampagner,. Så længe “de andre” ikke gør noget radikalt anderledes, så behøver vi jo heller ikke selv… det er den sikre vej og beviser blot endnu engang for kedelige og ideforladte vores kære Gallupstyrede politikere er.
SUK!!!
Søren Sprogø skriver
Gad vide hvad Conversion Rate er på en valgplakat 😛
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Gad vide hvad Conversion Rate er på en valgplakat
På højde med fjernhealing, vil jeg tro 🙂
Johannes skriver
Hejsa,
Jeg mener nu at valgplakater kan gøre udslaget i stemmeboksen.
Mange er måske i tvivl til det sidste – eller har kun besluttet sig for hvilket parti de vil stemme på.
Så står de nede bag gardinet og kommer i tanke om at det der navn – jo var hende den pæne på valgplakaten – så havner krydset der 😉
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Jeg mener nu at valgplakater kan gøre udslaget i stemmeboksen.
Jeg tror at det er nogle sindssygt dyre stemmer – en elendig ROI. Jeg er overbevist om, at man kunne flyte mange flere stemmer hvis de samme penge blev brugt på mere kreative og segmenterede måde.
Sjovt nok hørte jeg lige i dag, en af de gode grunde fra en kampagne leder til, hvorfor de ikke annoncerer i aviserne længere: Det er fordi, at dem der læser aviser HAR besluttet sig for hvem de vil stemme på. Tvivlerne køber ikke dagblade – de læser gratisaviser og er online 🙂
Martin Seebach skriver
Der er ikke en positiv sammenhæng mellem valgplakater og stemmetal, og der er mange politikere der bruger alt, alt for mange kræfter på dette medie – enig.
Jeg ved i øvrigt ikke hvor du får den ide at partiernes reklamebureauer rådgiver dem til at hænge flere plakater op? Bevares, de layouter dem da, så de passer i partiets designlinje.
Det er forkert at tænke på valgplakater i en alm. marketingforstand – du sætter ikke en valgplakat op i håbet om at flytte stemmer, men for at minde dem der allerede kan lide dig om at huske at stemme. Der er undersøgelser der viser at valgplakater øger valgdeltagelsen, og at fraværet af valgplakater har en meget negativ indvirkning på et partis stemmetal. En vælger er langt mindre tilbøjelig til at stemme på en politiker hvis plakat ansigt han ikke har set.
Valgplakater er iøvrigt ikke dyre. Ganske få 1.000 kr og en par dygtige frivillige i en bil en aften til at hænge dem op rækker rigtig langt.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nu er det jo ike et spørgsmål om ikke at lave markedsføring, men at bruge krudtet der hvor det giver mest. Og tilsyneladende har partierne ingen resurser til at gøre det godt på Nettet, så måske var det et sted at starte, og et sted hvor de mange frivillige kunne bruge deres tid bedre ved f.eks. at blande sig i de mange communities hvor partierne i dag er så godt som usinlige.
Dertil savner jeg så i den grad kreativ tænkning. Alle gør stort set det samme, og det vil jeg altså fastholde er en rigtig skidt strategi.
Hvis man altid går i andres fodspor kommer man aldrig foran 🙂
David skriver
Martin Seebach, jeg er enig med dig! Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang – bare for at gøre det! Valgplakater har den ønskede effekt om synlighed og genkendelighed, mere skal de se sådan set ikke.
Men det er sgu for sjovt at se, hvorledes partierne lige pludselig har fundet ud af, at der er noget der hedder myspace, facebook osv. Det virker som om, man har sat en internet novice til at styre det i samme stil som det at være synlig på en valgplakat. De glemmer helt interaktionselementet, som netop ligger i disse medier, så der har du ret Mikkel.
I det hele taget en sidebemærkning til valget 2007 – hvad er der blevet af den ægte politiker? Kig på vores forældres generation, de kæmpede sgu for en sag, pakkede det ikke ind i spin og taktik – de talte med passion om, hvordan de ville ændre verden. Nu er det helt skematisk pakket ind i floskler om, hvad man forventer folket vil have – en slags nypopulisme af værste grad. Jeg ANER virkelig ikke hvem, jeg skal stemme på, og jeg tvivler da også på en valgplakat kommer til at gøre udslaget.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, jeg tror vi er rigtig mange der synes, at politikerne er blevet alt for taktisk orienteret og alt for lidt drevet af passion for det de brænder for. De siger det, og på den måde, som deres analytikere siger bedst kan betale sig – ikke på den måde de gerne selv ville. Det virker koldt og bregnende på mig, og vækker min afsky, frem for det modsatte.
Heldigvis er der får undtagelser – uafhængigt af politisk orientering iøvrigt. Pernille Rosenkrantz Theil fra Enhedslisten og Birthe Rønn Hornbech fra Venstre synes jeg selv er to af de bedste eksempler på politikere som jeg oplever som meget helhjertede og meget lidt “spin’ede”. Desværre har Pernille valgt ikke at fortsætte i Folketinget, og Birte er for meget tøsedreng til faktisk at stemme mod sit parti, når det er nødvendigt – bortset fra et par enkelte gange (f.eks. stemte hun imod Tvindloven, der som bekendt senere blev underkendt af Højesteret. Stor respekt for det!)