• Kontakt
  • Ring
  • Skriv
  • Forside
  • Blog forside
  • Webshop: SEO Bøger
  • Webshop: Keramik
  • SEO Rådgivning
  • Anbefalinger
  • Anmeldelser af SEO bøger
  • Kontakt mig

  • SEO Bøger
  • Anbefalinger
    • Anmeldelser af SEO bøger
  • Blog
    • Bedste blogindlæg om SEO
  • Info
    • SEO-rådgivning
    • SEO-foredrag
    • Nyhedsbrev
    • Demib’s gæstebog
    • Kontakt
  • 0
(+45) 22 27 07 10
Skriv
Forside / Blog / Personligt / Jeg hader talent

29. november 2006

Jeg hader talent

Skrevet af Mikkel deMib Svendsen 20 kommentarer
Ingen har stemt endnu, vær den første.

Jeg er gennem mit efterhånden lange liv mange gange blevet “beskyldt” for at have talent for det ene eller det andet. Da jeg var meget ung var det trylleri, som optog mig meget. “Nej, hvor har du dog talent for at trylle…!” Så blev det musikken der overtog min opmærksomhed, og så kom den igen: “Det var dog et utroligt musikalsk talent!” Og så blev det fotograferingen der optog mig i en del år, og igen måtte jeg høre: “Ihh, hvor har han talent for billeder!” I de senere år har det så være programmering og SEO og her har jeg hørt det igen: “Ham Mikkel har sørme talent for den slags”. Gu har jeg ej! Jeg har ikke en skid talent, men jeg har nysgerrighed, lyst til at lære, og viljen til at knokle sindssygt hårdt for de ting jeg gerne vil kunne.

Hvis jeg endelig skulle prale af et talent, er det talentet, at kunne sætte sig ind i ting hurtigere end de fleste. Det kan godt være jeg opfatter ting lidt hurtigere end gennemsnittet, men det er der mange andre der også gør. Men talent for at spille musik, komponere, producere musik, male, fotografere eller kode har jeg ikke skyggen af. Jeg har knoklet mig til det jeg kan.

At påstå jeg har talent finder jeg dybt nedværdigende. Det antyder at det som jeg ved noget om og kan er noget jeg er født med, og kommet sovende til. Det er det ikke!

Så, til alle jer der får at vide af forældre, venner eller lærerer at du ikke har talent fortvivl ikke. Det er ikke talent der afgør din skæbne, men viljen til at knokle for det du gerne vil nå!

Kategori(er): Personligt

Ingen har stemt endnu, vær den første.
Grundbog-i-SEO-Forside-V3

Min bedste bog om SEO

Grundbog i SEO er en bog for dig, der har brug for en no bullshit beskrivelse af, hvad du skal gøre for at optimere din hjemmeside effektivt i Google.

I bogen vil du lære alt om SEO – fra de første og vigtige strategiske overvejelser, over keyword- og markedsanalyser, til teknisk optimering, optimering af indhold, alt om linkbuilding og optimering af user engagement.’

Kort sagt – alt det du skal bruge for at komme til tops i Google (og de andre store søgemaskiner)

Bogen er udkommet i både trykt version og som e-bog. Lige nu har jeg et rigtig godt tilbud – du kan købe begge versioner med 60% rabat!

Klik her og køb Grundbog i SEO.

Se de nyeste blogindlæg

  • Er det SEO-branchens skyld at Internettet er ødelagt?
  • Er links og linkbuilding ikke længere en vigtig SEO-faktor
  • Mister du dit kreative job til OpenAI, ChatGPT og andre AI-tjenester?
  • Når jeg ikke oplever mit website som langsomt – er det så et problem?
  • Vil AI overtage alt tekstskrivning og indholdsudvikling?

Kommentarer

  1. Morten Bock skriver

    29. november 2006 kl. 19:24

    Talent kan bestemt både være en velsignelse og en forbandelse.

    Hvis man ér en af dem med talent i en bestemt retning, så følger der ofte forventninger med om at man udnytter det talent. Ellers er det “Spild af talent” eller det der er værre. Gud forbyde at man har lyst til noget andet.

    Svar
  2. Daniel Duvald skriver

    29. november 2006 kl. 20:54

    Vil det så sige, at det er ok at kalde dig talentløs 🙂
    Er dog også af den opfattelse at langt de fleste “talenter” er kommer gennem hårdt arbejde…

    Er talent måske i virkeligheden evnen til at “fange” eller opfatte ting hurtigt? For så er du måske ikke helt talentløs alligevel 😀

    Svar
  3. Mikkel deMib Svendsen skriver

    29. november 2006 kl. 22:06

    Jeg tror slet ikke på begræbet “talent”. Det er opfundet af dovne mennesker for at kunne bortforklare at der aldrig er noget der lykkes for dem 🙂

    Gennem det meste af mit liv har jeg arbejdet i kreative brancher, som typisk er der hvor talent-begræbet bruges mest. Og jeg må sige at jeg aldrig har set talent. Jeg har set masser af dygtige, hårdtarbejdende og målrettede mennesker, men talent, som en eller anden medfødt evne til det de gør, har jeg aldrig set. I hvert fald ikke som jeg ser det.

    Der er naturlivis folk der er fysisk heldigt indrettet til det de gør. Man har lettere ved at vinde bestemte sportsgrene, hvis man har en bestemt type krop. Men det er for mig at se ikke talent – det er blot en mulighed, som kan udnyttes eller ej, som så mange andre muligheder. Og selv fysiske “uheldigheder” kan overkommes.

    Indenfor musikkens verden husker jeg f.eks. guitartisten Django Renard der var en af de bedste på hans tid. Så skete der en ulykke og han mistede flere fingre på venstre hånd, men efter en del genoptræning fik han indøvet en ny teknik, der gjorde at han igen kom på toppen, og fastholdt en anderkendelse som en af verdens bedste guitarister. En lignende historie fandt også sted med Def Lepards tromeslager, der mistede den ene arm (omend jeg ikke vil kalde lige ham for verdens bedste trommeslager).

    Nej, talent er blot de dovnes bortforklaring 🙂

    Svar
  4. EP skriver

    29. november 2006 kl. 22:58

    Har den unge danske tennisstjerne Caroline Wozniacki talent for tennis? Ja, men hun har da ved Gud arbejdet numsen ud af bukserne for at få det… Men bortset fra det, så ja, talent bruges af alt for mange mennesker som en undskyldning for hvorfor nogen er gode til noget, i stedet for at sige det som det rent faktisk hænger sammen: De har arbejdet pissehårdt for det.
    Word up.

    Svar
  5. Mikkel deMib Svendsen skriver

    29. november 2006 kl. 23:04

    Jeg mener ikke at Caroline Wozniacki har talent for at spille tennis. Hun har muligvis et fysisk udgangspunkt der gør det letter for hende og så har hun helt sikkert en ekstrem arbejdsiver, fokusering og lyst til det hun gør. Men jeg er sikker på, at hvis hun, med den fokus og ivær, havde kastet sig over noget helt andet var hun også blevet virkelig dygtig til det – uanset om det var en anden sportsgren, eller noget helt andet.

    Svar
  6. Mikkel deMib Svendsen skriver

    29. november 2006 kl. 23:06

    Hele denne talentsnak minder mig forøvrit om en bytte-annonce jeg engang så med teksten:

    “HAVES: Sanganlæg. ØNSKES: Anlæg for sang” 🙂

    Svar
  7. Daniel Duvald skriver

    30. november 2006 kl. 1:06

    Det er da en mand med humor 🙂

    Svar
  8. Mikkel deMib Svendsen skriver

    30. november 2006 kl. 2:05

    Det håber jeg da. Man kan komme langt med humor. Resten kan klares med vold 😉

    Svar
  9. Daniel Duvald skriver

    30. november 2006 kl. 2:55

    Ikke at forglemme: Kunsten at manipulere. Den kan være så smuk når den udføres korrekt 😀

    Svar
  10. Jesper Normann skriver

    30. november 2006 kl. 9:44

    >>>ikke at forglemme: Kunsten at manipulere. Den kan være så smuk når den udføres korrekt 😀

    Daniel, så må vi være over i et andet begreb; motivation. – at motivere er blot et andet udtryk for – at manipulere. I sådanne situationer oplever den manipulerede det ikke som manipulation. Men hvad i hede hulen har det lige med humor at gøre 🙂 ?

    Svar
  11. Stefan Juhl skriver

    30. november 2006 kl. 10:30

    Nu hører jeg heldigvis ikke så tit ordet talent. Men i gymnasietiden blev jeg et par gange forbundet med begrebet eksamenstalent fordi jeg evnede at gå op til eksamener og opnå middel til gode karakterer i nogle fag, hvor der ikke herskede den store tvivl om min manglende deltagelse i den forudgående undervisning. Det havde intet med talent at gøre, men blot evnen til at læse og forstå ret hurtigt kombineret med god hukommelse, der gjorde mig i stand til at recitere store dele af hvad jeg fik læst i forberedelsestiden. Så ville nogen måske kalde det for talenter, men det er såmænd evner jeg har optrænet gennem min konstante informationslyst. Når man bruger væsentligt mere tid en andre på noget, så kommer ens evner typisk op over gennemsnittet…

    I en SEO sammenhæng så har jeg på det sidste ofte hørt om talent for link baiting. De personer det bliver brugt om er hvis man kigger efter altså nogen som fyrer et nyt link bait eksperiment af hveranden dag eller noget i den stil. Så bliver man sgu hurtigt væsenligt bedre end de 99% andre der forsøger sig med link bait en gang hver tredje måned… Altså hårdt arbejde (og stor lyst/interesse), men ikke talent!

    Svar
  12. Thomas skriver

    30. november 2006 kl. 12:30

    Jeg er helt enig. For mig bliver ordet talent mere et klap på skulderen for alle de timers træning der er gået forud. Jeg tager dog aldrig ordet talent som noget nedværdigende

    Svar
  13. Sørensen skriver

    30. november 2006 kl. 13:04

    Man kan altså ikke helt fraskrive eksistensen af talent! 🙂 Hvordan det præcis skal defineres ved jeg ikke – men der er da virkelig forskel på nogles medfødte, utrænede evner på et givent område – og i nogle ganske få tilfælde har de så store medfødte evner, at det må kaldes et talent. Tænk på Mozart og på folk der kan spille alle mulige instrumenter uden at have prøvet det før, tænk på dem, der allerede fra barnsben vandt i alle sportsgrene med boldt – uanset om de så skiftede fra fodbold til bordtennis osv osv.. 😉

    Jeg er dog enig i, at ordet er stærkt misbrugt, at man ekstremt sjældent ikke kan udnytte talent til noget alene uden hårdt arbejde, og at der er MANGE områder, hvor talent ikke har og ikke kan have noget særligt med de givne færdigheder og evner at gøre. 🙂

    Svar
  14. Mikkel deMib Svendsen skriver

    30. november 2006 kl. 13:49

    Det eneste talent der findes, er talentet for at lette røven og få gjort noget ved det man gerne vil. Og det er da rigtigt, at masser af mennesker kun drømmer og ikke handler. Medfødte talenter for noget bestemt er en myte.

    Dermed ikke være sagt at alt hvad man brænder for lykkes. Men det har mere med held, timing og mase andre ting at gøre. Talent, eller manglende talent, er blot et dårlig undskylding.

    Svar
  15. Thomas Rosenstand skriver

    1. december 2006 kl. 0:30

    Hmmm… Og en 5 årig der spiller Beethovens 5. symfoni på flygel fejlfrit er altså udelukkende et resultat af, at samme 5 årige har lettet rumpen og fået noget gjort ved drømmene?

    Ordet talent ER misbrugt – men der er mennesker, der fødes med talent for noget. Afvises det, er det en logisk konsekvens også at afvise, at nogle fødes som f.eks. ordblinde. Det er jo en medfødt manglende evne (talent) for at kunne tyde bogstaver.

    Men det er ordkløverei – I know. 99% af dem, der flytter noget her i verden, gør det ved hårdt arbejde, dedikation og mere hårdt arbejde. Så’n er det.

    Svar
  16. Mikkel deMib Svendsen skriver

    1. december 2006 kl. 0:44

    Jeg tror at både Bethoven, Mozart og andre i den kaliber er født som nogle ganske særlige børn – meget anderledes end det fleste. Men jeg mener ikke at de er født med et bestemt talent for at gøre lige det de blev kendte på. Hvis Mozarts forældre havde givet ham en banjo i stedet for, var han sikkert blevet helt fantastisk til det – men bare ikke nær så kendt, eller anderkendt. Han ville sikkert også kunne være blevet god til en million andre ting. Det er tilfældigheder og forældrenes interesser der har gjort det endte med klaveret.

    Iøvrigt synes jeg at historien flere ange har vist at man (desværre) godt kan “banke” fantastiske præstationer ind i selv meget små børn. Ekstremt abitiøse forældre, der for enhver pris vil presse deres børn til at blive de bedste til et eller andet, kan faktisk tit få held med det. Jeg tror f.eks. ikke Michael Jackson var blevet den store stjerne han er (uanset om man så kan lide ham eller ej) uden det modbydeligt hårde pres der blev lagt på ham som barn. Man får bare ikke lykkelige børn, og mennesker, ud af at presse dem på den umenneskelige måde. Se bare på samme Jackson. Jeg tror egentligt ikke han er noget speciel lykkelig mand i dag.

    Svar
  17. Thomas Rosenstand skriver

    1. december 2006 kl. 0:46

    Beethoven som banjospiller… 🙂 Men ja – han havde et musikalsk talent/evne/gen, så instrumentet har sikkert ikke været afgørende.

    Svar
  18. Ulstrup skriver

    1. december 2006 kl. 11:17

    Shoemoney nævnte på et tidspunkt at hans svigerforældre mente han er heldig at kunne leve af at arbejde hjemme på nettet, Gu’ er jeg ej heldig, sagde han, jeg knokler 16 timer om dagen 365 dage om året, det er ikke held. Talent bliver ofte brugt på samme måde.

    Svar
  19. Claus skriver

    1. december 2006 kl. 19:38

    Åhh, hvor er det dejlig at høre dette. Har selv kæmpet med mange skuldertræk fra folk som ikke har turde hoppe ud i de ukendte ting og give det en chance. Holdningen er tit, det kan jeg ikke, eller værre.
    Hårdt arbejde, og en konstant fokus skaber resultater, og folk vil dreje den om og kande det et specielt talent.. ptff

    Svar
  20. Kasper skriver

    5. december 2006 kl. 1:34

    “Viljen til at ville skaber evnen til at kunne”. Længere er den ikke.

    Svar

Skriv kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Køb den nye SEO-bog

Grundbog-i-SEO-Forside-V3

Kontakt os her

- få et uforpligtende tilbud på SEO
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste blogindlæg

  • Er det SEO-branchens skyld at Internettet er ødelagt?
  • Er links og linkbuilding ikke længere en vigtig SEO-faktor
  • Mister du dit kreative job til OpenAI, ChatGPT og andre AI-tjenester?
  • Når jeg ikke oplever mit website som langsomt – er det så et problem?
  • Vil AI overtage alt tekstskrivning og indholdsudvikling?

Blog kategorier

  • Affiliate marketing
  • Bing
  • Blogging
  • Bøger
  • eHandel
  • Facebook
  • Foredrag & Konferencer
  • Google
  • Humor
  • Ikke kategoriseret
  • Internet Jura
  • Iværksætter
  • Jobs
  • Konverteringsoptimering
  • Kunst
  • Linkbuilding
  • Markedsføring
  • Medier
  • Mobil
  • MSN
  • Musik
  • Nyhedsbrev
  • Personligt
  • Podcast
  • Politik
  • PR
  • Reputation Management
  • Scams
  • SEA
  • SEO
  • SEO 2.0
  • SEO Uddannelse
  • Siteinfo
  • Social Media Marketing
  • Social Networking
  • Teknologi
  • Tjen penge
  • Uncategorized
  • Viral markedsføring
  • Web Analytics
  • WebmasterRadio
  • Webshop
  • Yahoo

Nyeste blog kommentarer

  • Mikkel deMib Svendsen til Advarsel: Simply.com blokerer Google!
  • Erik Poulsen til Advarsel: Simply.com blokerer Google!
  • Mikkel deMib Svendsen til Advarsel: Simply.com blokerer Google!
  • Mikkel deMib Svendsen til Flytning (Migrering) af webshop – fra DanDomain til Shopify
  • Anders Eiler (DanDomain) til Flytning (Migrering) af webshop – fra DanDomain til Shopify
  • Tom Sommer (Simply.com) til Advarsel: Simply.com blokerer Google!
  • Tom Sommer (Simply.com) til Advarsel: Simply.com blokerer Google!
  • Tom Sommer (Simply.com) til Advarsel: Simply.com blokerer Google!
  • Mikkel deMib Svendsen til Advarsel: Simply.com blokerer Google!
  • Mikkel deMib Svendsen til Advarsel: Simply.com blokerer Google!

Kontaktinfo

deMib Holdings ApS

Buddingevej 89

2800 Lyngby
CVR nr. 28991630
(+45) 22 27 07 10
mikkel@demib.com

Seneste indlæg

  • Er det SEO-branchens skyld at Internettet er ødelagt?
  • Er links og linkbuilding ikke længere en vigtig SEO-faktor
  • Mister du dit kreative job til OpenAI, ChatGPT og andre AI-tjenester?
  • Når jeg ikke oplever mit website som langsomt – er det så et problem?
  • Vil AI overtage alt tekstskrivning og indholdsudvikling?

Genveje

  • Alle mine SEO Bøger
  • Keramik fra deMib
  • Handelsbetingelser
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Flyhjælp
  • Inkasso partner
  • Shopify XML Product Feed App
  • Joel Hyrland (partner)
  • AdArchist
  • Log ind

Følg mig her

© deMib Holdings ApS

MasterVisa
X Luk