Strikepoint: Google hader betalte links. Men hvordan identificerer de dem?
Efter en kortere pause i starten af året, er mit ugentlige radioprogram på Webmaster Radio, Strikepoint tilbage igen. I går havde jeg en af mine ældste og bedste Amerikanske venner med som gæst – den meget erfarne Anne Kennedy.
Vi startede med at snakke en masse om links og linkbuilding. Anledningen var, at Google har udsendt en ny video hvor de forklarer om, hvordan de vurderer betalte links.
Du kan høre (eller genhøre) hele udsendelsen nedenfor – eller scrolle ned læse lidt mere, se Google’s video …
Hør Strikepoint udsendelsen fra i går her:
Anne Kennedy
Jeg har kendt Anne Kennedy siden slut 90’erne, hvor vi første gang mødtes på en af de tidligere søgemaskinekonferencer i USA. Jeg var sammen med bl.a. Anne Kennedy inviteret som taler.
Vi var dengang en meget lille gruppe af SEO-eksperter. Jeg mener kun vi var omkring 15-20 talere på den konference og de næste par stykker. Så vi brugte en stor del af tiden sammen, som samlet gruppe. Hyggede os, gik ud og spiste og festede. Og alt imens delte vi alle vores største hemmeligheder om SEO med hinanden – i denne lille gruppe.
Det sjove er, at de fleste af os fra dengang stadig er rigtig gode venner. Der er nu et eller andet specielt ved de første relationer der opbygges i en helt ny branche – en branche vi i høj grad var med til at skabe.
En times spændende SEO-radio
Strikepoint kører som altid 1 time. Det kan lyde af meget men tiden går som regel alt for hurtigt. Det gjorde den også i går. Vi kunne sagtens have snakket et par timer mere.
Vi nåede også at snakke lidt om Googles tilsyneladende ønske om, at eje mere af søgeresultaterne selv – og hvilke konsekvenser det kan have for både os og Google. Ender SEO med ikke at have så meget effekt mere? … Hør vores mening om det i udsendelsen.
Og så fik vi snakket lidt om, hvor meget Google’s ansatte faktisk ved om både SEO og AdWords optimering.
Alt i alt en rigtig god time, i selskab med en spændende og meget erfaring kvinde.
Du kan som altid høre alle de gamle Strikepoint udsendelser på vores website eller abonnere på dem via iTunes.
Betalte links og linkbuilding
Nedenfor kan du se den nye video som Matt Cutts fra Google har lavet, hvor han fortæller om Google’s syn på betalte links. Spørgsmålet er så, om Google nu også kan identificere de betalte links de så gerne vil filtrere ud. Det kan du høre meget mere om vores syn på i radioprogrammet. Men først, se lige nedenstående video …
.
Skriv kommentar