Tip til omegnskommunerne: Byg flere storcentre!
De store byer – i særdelelshed København med ham der Bondam i spidsen, har erklæret krig mod bilisterne. På trods af, at de som hovedstad skal servicere hele Danmark har de ikke lyst til, at os der kommer udefra skal have mulighed for at komme ind i, og parkere i, byen – f.eks. når vi skal handle i butikkerne i byen.
Nu er der så snak om, at ophæve de eksisterende begrænsninger i, hvor og hvor mange storcentre kommunerne må opføre og det åbner for en oplagt mulighed for de mange omegnskommuner, som står til at skulle aftage al den biltrafik fra København, som de ikke gider at have.
Hvis København vil tørre bil-udfordringen af på omegnskommunerne, så er det da helt oplagt at disse kommuner ved samme lejlighed snupper butiksomsætningen. Så kan København få den døde midtby de åbenlyst stræber efter – en by uden biler, butikker og liv.
Rosenstand skriver
København har vel de politikere, borgerne har ønsket? 😉 Spøg til side: Bondam er fra De Radikale, og alt andet usagt om det parti: De har aldrig været plaget af småting som realiteter og den slags…
Lad det blive lige så dødt som London City – og lad omegnskommunerne score kassen. Jeg er helt enig!
Mikkel Christensen skriver
Jeg overhørte en samtale for et par dage siden, kan ikke lige huske hvor. Men butikkerne i den del af Østerbrogade der er spæret er ved at gå nedenom og hjem fordi omsætningen er faldet med 20%.
Det burde være til at tage og føle på 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Mener du ikke NØRREbrograde? 🙂
Bondam mener nu bare at de handlende skal være lidt mere positive – og tror ist ikke helt på deres omsætningsnedgang.
Dette understreger jo så bare igen, igen, at politikere er så “dejlig” fri for at skulle forholde sig til noget så kedeligt som virkeligheden 🙂
Søren skriver
Vi har mere end rigeligt med storcentre her på Vestegnen. Der er lige blevet bygget et ny i Glostrup, og de kæmper med at leje butikkerne ud. I hvidovre står der et nærmest dødt center.
Men ellers meget enig. Vi bor ti kilometer fra Rådhuspladsen og kommer kun ind til byen et par gange om året. Parkering er et (dyrt) marreridt og trafikken bliver kvalt i busbaner og ensretninger. Så, hvad vi ikke kan få i centrene, køber vi på nettet.
Frank Hellerup Madsen skriver
Enhver der har haft sin gang på Nørrebrogade ved, at det i forvejen er en af de gader i København, som har størst udskiftning i butikkerne. Altså er det ikke det nemmeste sted at drive forretning i forvejen.
Når man så oveni lukker af for trafikken, risikerer man hurtigt en situation, hvor der bliver et væld af tomme forretninger med blændede ruder. Lige det Nørrebro ikke har brug for i øjeblikket, hvor bydelen i forvejen har rigeligt med problemer at slås med.
Men ja, uagtet de gale københavnske politikere, bør forbudet mod opførsel af storcentre ophæves snarest muligt. Det vil jo også passe fint ind i de nye planer om roadpricing, så billisterne ikke skal køre så langt.