Steal This Film, part 2 (STF2) – ophavsret i historisk perspektiv
Det svenske bit torrent site The Pirate Bay reklamerer lige nu for en spændende film med titlen Steal This Film, part 2. I modsætning til meget af det øvrige materiale man kan finde via The Pirate Bay er det helt lovligt at downloade, kopiere og videredistribuere denne film … deraf titlen: Steal This Film!
Filmen starter med en sjov parodi på de advarsler der plejer at indlede traditionelle film. Teksten lyder som følger:
Do not seek permission to copy this film.
Anyone who fails to redistribute this work
or impedes others from doing so,
will be ostracised.
All devises capable of being used to share this film
should be so deployed.
We ask the audience to remain
vigilant in promoting such activity
and to report docile consumption
to cinema staff.
Thank you.
Filmen er en virkelig spændende, velgennemtænkt og meget veludført perspektivering over det helt grundlæggende ved ophavsret – ikke mindst set i bredt historisk perspektiv.
Hele ideen om ophavsret er ret abstrakt, og derfor også svær at forstå for de fleste (jeg arbejder på en lidt længere artikel omdette, som kommer senere …)
Efter at have set filmen er jeg endnu mere sikker på end tidligere, at vi lige nu befinder os midt i begyndelsen på en sand kommunikationsrevolution.
Da det for længe siden blev muligt at trykke bøger, forsvandt den gamle adel og elites monopol på kommunikation. Og det brød de sig mindst ligeså lidt om, som nutidens forlagsgiganter bryder sig om fildeling, downloads og Internet. Pludselig kunne alle få adgang til f.eks. deres egen kopi af biblen (hvis det nu var det man ville). Og så var der pludselig endnu bedre grund til at alle lærte at læse og skrive. Viden blev delt, og måske var det bl.a. det der i sidste ende førte til f.eks. den Franske revolution.
Da radion og senere TV kom, førte det også kæmpe foprandringer med sig. Nu kunne alle pludselig få adgang til lyd og billeder. I nyere tid har vi med al tydelighed set hvad det betyder – f.eks. i forhold til store krige, som efterhånden udspilles mere for kameraerne end for noget andets skyld. Journalister og kamerafolk er med helt ude i frontlinien.
Men for både bogen, radio og TV gælder dog at det i høj grad er et envejs medie. Udgiveren har monopolet – vi andre kan blot lytte og glemme det igen. Vi må ikke gentage det, og vi deltager ikke i en dialog. Der inviteres ikke til dialog. Og så er det dyrt. Det er dyrt at trykke bøger og sende dem rundt, og det er dyrt at lave en radio- eller TV-station. Det betyder i praksis også, at det er en forsvindende lille del af verdens befolkning, som kan trykke deres tanker, eller sende dem ud som radio og TV.
Men så kom Internet! Ikke alene ændrede dette fundamentalt på vores distributionsmodel – i stedet for centralt at trykke bøger, som så sendes ud til hver enkel modtager fra dette centrale knudepunkt, blev alle modtager også til afsendere i et vidforgrenet netværk, hvor alle punkter hver især er lige vigtige. Det er så fundamentalt forskelligt fra alle andre medier, og medierevolutioner, vi har set tidligere, at jeg tror Internet vil ende med at få en endnu større betydning end bogtrykning, radio og TV tilsammen har haft.
Og vi står lige midt i det! Er det ikke for vildt? Det er os, som de om 200 år vi snakke om i skolerne, som dem der lagde grunstenen til en ægte medie- og kommunikationsrevolution. De vil se tilbage på os og kalde os visionære. De vil takke os for det vi har hjulpet med at få skabt. Hvis ellers vi gør det godt nok …
Og det er så her at en film som Steal This Film har en udpræget berettigelse. For den er for alvor med til at sætte dette nye vidunderlige medie lidt i perspektiv. Og det er tydeligt når man ser filmen, at der ER kun en vej frem – en fundamental ændring af den måde vi opfatter og forvalter ophavsret – retten til ideer, billeder og ord. Alternativt må vi lukke Internet helt ned. Og det tvivler jeg rigtig meget på sker. Det er ganske enkelt ikke praktisk muligt, at bekæmpe distributionb af informationer – inklusiv dem vi dag begrænser med ophavsretsbeskyttelse, med den ariktektur vi med Internet har skabt. Det er en håbløs kamp op ad bakke – præcis som da fortidens præstemagter forsøgte at holde bøgerne ude af deres markeder. Det lykkedes ikke for dem, og jeg tror også at fremtiden vil ende med at byde på en helt anden forvanltning af informationer end i dag – uanset om plade-, film-, software- og forlagsbranchen så kan lide det eller ej. Det er meget svært at u-opfinde noget, når det først er fundet på og tilstrækkeligt mange er glade for det.
Til slut vil jeg blot lige sige, til dem der ikke ved det, at jeg selv har en mangeårig fortid i musikbranchen, har skrevet musik og drevet både pladeselskab og musikforlag. Så jeg kender virkelig godt problematikkerne indefra i branchen. Jeg har selv rettigheder i klemme. Men det ændrer bare ikke på, at jeg tror vi kommer til at se på helt andre måder at forvalte disse rettigheder på i fremtiden. Og jeg tror det ville være klogest hvis brancherne selv gik possitivt med i arbejdet på at finde bedre former og løsninger, frem for at kæmpe så indædt imod en fremtid som kommer uanset om de vil have det eller ej …
Christian Brix skriver
Apropos ovenstående, er der ikke lige en, der lige gider maile mig en kopi af Martin Thorborgs nyeste pdf-bog?
Jeg lover at sende det beløb til Martin, som jeg synes bogen er værd for mig, efter jeg har læst den! 🙂
Spøg til side, det er nemlig en meget spændende problemstilling. Jeg har svært ved at se den endegyldige løsning, men kan bare give ret i, at den nuværende/gamle model for endog overordentligt svært ved at overleve..
Godt nytår til deMib og alle andre!
Brian Brandt skriver
Man bliver jo helt rørstrømsk når man læser
“Og vi står lige midt i det! Er det ikke for vildt?…. De vil se tilbage på os og kalde os visionære. ”
Det er udvikling, og den kan ikke stoppes. Det er blevet prædiket i alt, selv matador…
Man kan ikke gøre andet end at forsøge at følge med og tage del i herlighederne, for om alt andet, så er det som regel for det bedre…
Morten Blaabjerg skriver
Tak for mini-anmeldelsen af filmen, Mikkel 🙂 Jeg havde det ret blandet med den første film de såkaldte “peers” lavede om razziaen imod The Pirate Bay. De tør ikke stå frem ved navns nævnelse men vælger at skjule sig bag et alias, der mest af alt hævder romantiserede hacker-forestillinger. Og “Steal this film” no. 1. var nærmest en stor bombastisk stiløvelse, selvom den havde visse momenter.
Problemet med den form for historisk teknologi-determinisme, som du (og tilsyneladende også filmen – jeg har ikke set den endnu) giver udtryk for, er at den skaber en forestilling om teknologi som noget vi ikke kan, bør eller tør pille ved. “Og nettet kan man jo ikke styre… det ved enhver!” Det er et kæmpe problem, fordi det er vand på den mølle, som gør indflydelsesrige aktører i stand til at øve meget stor indflydelse på nettets arkitekturer. På trods af alle nettets demokratiserende, decentrale, frigørende muligheder. Den største styrke ved nettet er netop den magt, som det giver hver af os til selvbeskrivelse, og til at skabe vore egne arkitekturer for vore udtryk, uden om diverse redaktionelle og organisatoriske filtre – andre, der ønsker at styre, hvordan *vi* vil udtrykke os.
Hvis du ikke allerede har haft fingrene i dem, vil jeg anbefale dig at læse Lessigs “Free Culture” for et historisk rids af copyright, og Yochai Benklers “Wealth of Networks”. Begge fås gratis online, og især sidstnævnte giver et *dybt* indblik i nettets demokratisk og økonomisk frisættende implikationer, samt hvorfor nettet vil/kan få en (p.t. uerkendt) kolossal betydning for vore demokratier og økonomi. Det er vel at mærke ikke et perspektiv, som handler om, at nettet *ikke kan styres*, men om, hvorfor det er vigtigt at bevare de arkitekturer, som skaber disse nye muligheder, og slække på hæmmende ting som ophavsret osv., hvis nytteværdi er stærkt begrænset i den nye økonomi, og hvor skadevirkningen af lovstramninger kan være uoprettelig.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Du skulle nok starte med at se filmen, inden du kommenterer indholdet. For den er faktisk ikke skruet sammen sopm du tror, og du ligger holdinger i filmen og min mund som ingen af os giver udtryk for 🙂
Jeg mener ikke at man ikke kan eller skal gøre noget som helst for at styre nettet. Men jeg synes bestemt at nettet er en kæmpe fremgang i mediebilledet i kraft af at der nu er flere end nogensinde som har adgang til et massemedie end tidligere.
Og jeg synes også at der er rigtig mange paraleller at drage til andre udviklingsfaser i de sidste mange hundrede års medieudvikling. Faktisk er det forbløffende så ens “eliten” har reageret på forandringerne, hver gang de er kommet. Men har forandringerne været gode nok – som f.eks. bogen, radioen, pladen og TV – så skal det nok forblive, uanset hvor meget konservativ brok der er fra dem som taber ved denne forandring.
Det er også uomtvisteligt, at der er visse tekniske forhold i den måde nettet er konstrueret, som i praksis gør det ret absurd at snakke om kopieringsrettigheder i praksis. Hver gang du besøger en webside downloades alle objekterne jo til din browser – caches på din maskine, og måske også lidt proxier undervejs. Det kopieres. Og websider stykkes sammen af objekter, der kan befinde sig mange forskellige steder.
Men som sagt, se filmen – jeg synes det var et meget spændende indlæg i debatten. Godt, relevant og yderst sagligt.