Sphinn – nyt socialt netværk fra Danny Sulivan
I forlængelse af Danny Sulivans række af nye selskaber, aktiviteter, konferencer og websites åbner i dag det nyeste skud på stammen: Sphinn (som udtales “spin”).
Jeg har været med til at BETA-teste Sphinn, sammen med en lille gruppe i den sidste uges tid. Og det ser satme fedt ud!
Ikke alene er Sphinn et flot site, men også virkelig brugbart. Det minder lidt om en SEO-fokuseret version af Digg – bare bedre. På Sphinn “Digg’er” man ikke en historie – man “Sphinn’er” den naturligvis. Men princippet er meget det samme som på Digg – de historier der får flest Sphinn’s fremhæves på “Hot-listen” på bekostning af de historier, som ikke får så mange Sphinn’s.
Du kan både skrive originale historier direkte ind på Sphinn eller du kan (i still med Digg) linke til en god historie andre steder. Du må gerne tilføje dine egne historer, f.eks. fra din egen blog, men hvis din historie blot er en afskrift af noget du har hørt andre steder skal du virkelig bidrage med noget nyt – ellers er det den original historien du skal linke til. Samme princip kendes fra de fleste andre sociale sites.
Udover nyheder og historier der diskuteres findes også en eventkalender, der med tiden vil blive fyldt op med alle de arrangementer branchen har at byde på – og det er efterhånden en hel del.
Der er ikke så meget mere at sige lige nu – andet end at du bør skynde dig ind på Sphinn, registrere dig og bookmarke sitet. Jeg er sikker på at Sphinn bliver et meget vigtigt samlingspunkt for alverdens søgenørder.
Lars Bachmann skriver
Det lyder jo som et meget spændende projekt. Jeg har signet op, så jeg er spændt på at følge udviklingen på sitet.