Kenneth Thordal: Songs From Death Row

Som de faste læsere af deMib.dk ved, har jeg en lang fortid i musikbranchen, som producer, sangskriver, studieejer, talentspejder, publisher osv. Selvom jeg for mange år siden har valgt ikke at leve af det mere, laver jeg stadig lidt musik. Jeg kan ikke lade være.

En af de kunstnere jeg har arbejdet længest sammen med – faktisk over 20 år, er Kenneth Thordal. Kenneth har det sidste stykke tid arbejdet med en meget spændende projekt om dødsstraf, som han vil fortælle meget mere om på sin blog. Det er en del af et større kunstprojekt med multikunstneren (eller hvad man lige kalder sådan en…) Marco Evaristti. I den forbindelse har han bl.a. været i Texas og snakke med en dødsdømt fange, Gene Hathorns. Det har ført til en række sange, som denne dødsdømte fange har været med til at skrive. Songs From Death Row.

Jeg kan godt lide projektet, fordi det ikke går i den sædvanlige selvsving over om manden nu er skyldig eller ej. Det er han (vist nok). Pointen er, at dødsstraf i alle fald er en bastialsk og modbydelig straf. De vil med projektet gerne give Gene Hathorns en stemme. Alle har vel ret til en stemme, til at blive hørt. Og det bliver han så nu, i form af de meget flotte sange fra Kenneth.

Sangene miksede vi i weekenden i mit nuværende studie – der ganske vist er lidt mindre end de store studier jeg tidligere har haft, men ikke desto mindre har vist sig forbandet godt at mixe i. Det er fedt stadig, at have en rigtig god musik-arbejdsplads.

Jeg er virkelig blevet godt tilfreds med produktionerne. Vi har forsøgt at skabe en støvet, luftig, lidt gammeldags og varm lyd. Vi holder begge meget af f.eks. gamle Nancy Senatra og Lee Hazelwood produktioner og omend Kennths Songs From Death Row ikke er helt magen til, så har de lidt af den samme støvede, downe, lyd som vi så godt kan lide.

Du kan høre alle sangene her på Kenneths blog.

Der er også lavet en video til en af sangene: Death Town, som du kan se nedenfor. Den er sat sammen af den dygtige danske annimator Sara Koppel – baseret på den Gene Hathorns egne tegninger og Marco Evaristtis baggrunde.

Til de lidt mere teknisk interesserede kan jeg fortælle, at alle indspilningerne er lavet af Kenneth selv i hans eget lille studie. Ja, studie er det vel egenligt knap nok – mere en slags udvidet kontor. Men det virker. Og det virker rigtig godt, som du kan høre. Dette skyldes bl.a. den simple, og gammeldags måde, som Kenneth har valgt at indspille de forskellige akkustiske instrumenter på. Dette kombineret med en fornuftige mikrofoner har givet et godt grundresultat.

Det hele er indspillet direkte i Cubase SX3 i 24 bit 48 khz. Det giver rigeligt med headroom til de meget dynamiske akkustiske optagelser.

I mit studie har vi så mixet, og efterfølgende mastered, det færdige resultat. For dem der ikke kender til mix- og masteringprocessen er det altid en overraskelse hvor meget der sker. Mixet har en kæmpe betydning for den samlede lyd, oplevelse og stemning i nummeret. Og endnu større overraskelse for de fleste er det, hvor meget der også sker i den afsluttende mastering.

For at opnå det støvede, og lidt støjende, resultat som vi har fået var det ikke nok at bruge alle de dejlige features som moderne digitalt lydudstyr byder på. Jeg måtte have gang i to meget vigtige eksterne apperater, til en sådan produktion:  En Roland RE-501, som jeg bruger fjedder-rumklangen fra, og så mine gamle elskede NTP 179-120 compressorer. Den lyd, og den varme støj, de to maskiner giver kan ingen computerprogrammer endnu genskabe!

Det var iøvrigt også Roland RE-501’eren jeg for mange år siden brugte som den vigtigste rumklang da jeg miksede Caroline Hendersons “Made In Europe” i mit gamgle studio TeenTown Studio. Runklange er en videnskab. Og for nogle en religion. Rumklang er ikke bare rumklang. Roland RE-501’eren er absolut en af mine favoritter – til den rette musik.

Vi har naturligvis også lavet en masse digital lydbehandling i Cubase – herunder generel filtrering (EQ) og comprimering af de enkelte spor. Men i forhold til tidligere er jeg gået over til at bruge nogle ganske få, eksternt powered, plug ins af en meget høj kvalitet – frem for de mange billige og gratis VST plugins der som oftest ikke lyder særlig godt. Mit valg er faldet på Focusrite Liquid Mix og Universal Audio’s UAD kort.

Focusrite Liquid Mix bruger jeg som kanal compressor og EQ på de fleste kanaler. Det er en helt fantastisk enhed, der på baggrund af convolution teknologi laver virkelig troværdige emuleringer af gamle kendte compressors og EQs. Det er en drøm at arbejde med – særligt når man kender mange af de originale enheder og den klang de hver især har. Det er lidt som at sidde med en virkelig god stor pult – bare med meget mere fleksibilitet.

Universal Audio’s UAD kort bruger jeg til flere forskellige ting. Dels har de nogle enkelte compressor simulationer, som de er lidt bedre til end Focusrite Liquid Mix, som f.eks. Universals egne hardware klassikere. Helt uundværligt på de fleste vokaler! En anden ting jeg bruger rigtig meget på UAD er deres pladerum – Plate 140. Den lyder så ufatteligt tæt på de originale pladerum – som jeg også tit har arbejdet med og derfor kender lyden af særdeles godt. UAD kommer så tæt på den originale lyd, at jeg faktisk aldrig savner de store klumpede pladerum.

De færdige mix har jeg mastered. Mastering er en process, hvor man tager de færdige mix og laver det afsluttende afpusning til den færdige master. I modsætning til mix, hvor alle de enkelte spor er tilgængelige, arbejdes der i masteringen kun med det færdige stereo mix. Til masteringen har jeg brugt mine NTP compressorer, kombineret med en high-end mastering EQ og til slut en digital limiter. Målet er, at skabe en master, hvor niveauer, loudnes, frekvenser osv. fordeler sig forrekt og at mixet kommer rigtigt ud af højtalerne – på alle slags højtalere. Det lyder enkelt, men er i praksis en rigtig svær process. Men jeg synes det er lykkedes rigtig godt med Songs From Death Row.

Du er meget velkommen til at sprede budskabet om dette projekt – f.eks. med et link til www.SongsFromDeathRow.com