Sådan dør softwarefirmaer …
En af mine gode medarbejdere sendte mig et link til denne hysterisk morsomme artikel, der kort og kontant beskriver, hvorfor softwarefirmaer dør.
Artiklen indledes med de vise ord: “The environment that nutures creative programmers kills management and marketing types – and vice versa”. Det er klogt sagt! Og det passer faktisk også meget godt på en del andre kreative områder, som SEO, design og musik. Traditionel management dræber disse miljøer og suger kreativiteten ud af dem.
Forfatterens beskrivelse af de kreative programmeringsmiljøer, som bier og chefen som biavler er heller ikke uden evne. Hvis biavleren ellers er sød ved bierne, og passer dem godt, kan han godt snige en del af den søde honning ud af boet uden at bierne stikker af, dør eller stikker ham.
Anyway, læs artiklen – den er ikke lang, men meget underholdende!
Morten Bock skriver
Fantastisk essay!
Mathias skriver
Det er godt nok lige i øjet!
Christian skriver
Hehe, ja meget underholdende! 🙂
MEN den er nok skrevet af en programmør! For i virkelighedens verden, synes jeg, at det ofte viser sig, at det ikke er det firma med den bedste software der vinder. Faktisk kan det nogle gange den næsten være ligegyldigt, hvordan softwaren der bruges. Det vigtige viser sig i sidste ende at være noget helt andet:
– god markedsføring, så man kan finde produktet (herunder selvfølgelig SEO)
– dygtige sælgere, som ligefrem rådgiver og “konsulterer” fremfor bare at sælge sandet i Sahara
– brugervenlighed: der som hovedregel aldrig bør overlades til programmørerne
– god support og service – så firmaet får et godt ry, og kunderne ligefrem anbefaler hinanden
Så det softwarefirmaer tit dør af efter min erfaring, er at tro de kan blive ved med at leve af at have dygtige programmører, der kan lave rigtig cool kode. Men så glemme fokus på salg, marketing og service.
(Selvfølgelig afhænger det af, om det software man sælger og udvikler er fx et Programmeringsmiljø eller fx et budgetprogram til private.. alt er relativt. Også tolkningen af relativitetsteorien. 🙂 )