Next stop SMX Santa Clara
Vi havde en god konference i London, synes jeg. Desværre havde jeg kun mulighed for at deltage en enkelt dag, hvor jeg så til gengæld havde 3 sessions. Først en session om dynamiske websites, så en session om avanceret linkbuilding teknikker, og til slut en site clinic jeg kørte med Bruce Clay. Det virkede somom folk var meget tilfredse, og det er da også den oplevelse man får ved at læse de mange bloggere rundt omkring på nettet, der har anmeldt hele Search Engine Strategies konferencen i London – og de sessions jeg var med på.
Fredag morgen fløj jeg så til San Fransisco, hvor jeg over weekenden har hygget mig lidt med nogle af vennerne her i byen. Lidt forretningssnak er det naturligvis også blevet til, men dog alt i alt lidt mere stille og roligt end de fleste weekender.
Mandag eftermiddag kører jeg ned til Santa Clara, hvor SMX konferencen afholdes tirsdag til torsdag. Det er første gang SMX afholdes i Californien, så det bliver spændende. Der er allerede tilmeldt over 1500, så det skal nok blive godt. Og naturligvis er der linet godt op med fester. Alt er som det skal være …
Grosen Friis skriver
Hej Mikkel
Jeg så dig til alle 3 sessions, og du leverede en rigtig god “vare” i alle 3 tilfælde! (Gav dig nogle gode ratings via SES’ online survey, og det er enda fra en jyde ;-] )
En ting jeg specielt godt kan lide ved dine sessions, er, at du faktisk kan få en stor flok tørre nørder til at grine. 😉
Den allerbedste session var den om dynamiske URL’er m.v. Her var meget at hente, både fra dig og fra Fantomasters indlæg.
Håber du får en god SMX i USA!
/Grosen Friis
P.S. Jeg håber jeg stadigvæk har et billede af dig i dit røde speakersuite til gode 😉
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak 🙂