Smiley ordningen har spillet fallit
Smiley ordningen, som jeg egentligt synes grundlæggende set er skruet sammen på en langt bedre måde end f.eks. eMærket fra eHandelsfonden, har spillet fallit. Forbrugerrådet melder nu klart ud, at de ikke længere kan bakke op om ordningen. Dette sker ikke mindst på baggrund af de sidste mange kødskandaler. Nogle af de supermarkedet der blev knaldet i DRs forbrugerprogram Kontant havde fået friske super smileys samme dag, som Kontant fandt svineri med kødet. Det holder bare ikke!
Når man kan konstatere, at rigtig mange supermarkeder og slagtere får fine smileys samtidig med, at de sviner på den klammeste måde med fødevarerne, så er det altså svært at tage ordningen alvorligt. Så kan vi som forbrugere ganske enkelt ikke stole på den ordning.
Det viser hvor svært det er, at få den slags ordninger til at fungere. Smiley ordningen har ellers på mange måder et kæmpe strategisk forsprong i forhold til ordninger som eHandelsfondens e-Mærket, da alle udsalgsteder med fødevarer skal have smiley’en – uanset om de vil eller ej. Der der styrer ordningen skal ikke ud at tigge penge hos dem de skal tjekke. Det skal eHandelsfonden med e-Mærket.
Og alligevel går det så ikke. Selv med en tvungen ordningen og et større budget til at administrere den og tjekke virksomhederne går det galt.
Hvem kan så tro på at det nogensinde vil lykkes for e-mærket at opnå både den udbredelse, anderkendelse og kvalitet som der skal til?
René skriver
Fødevarebranchen har mere eller mindre altid leveret gammelt kød til sine forbrugere, uanset om der har været smiley ordning eller ej, der kommer med jævne mellemrum afsløringer i TV og lignende, og så står der en direktør fra en eller anden supermarkedskæde, som ikke fatter noget som helst og fortæller der er en enlig svane der er tale om, men nu skal vi nok stramme op, desværre går der ikke ret lang tid før de er tilbage i samme mønster igen.
Hvem husker ikke Thulin en gros, et kødfirma der solgte frosset kød der var 4 – 5 år over sidste salgsdato, udstyret med nye fine etiketter og nye datoer, han solgte sågar rejer tilsat kronmuffer, En elektrisk reje 🙂
( I de frosne rejer var der elartikler/kronmuffer og ledningsstumper ved optøning) – lige nu er der fokus på emnet fødevare og snyd og de kan alligevel ikke holde sig på måtten, se f.eks. Super Best igen i dag http://ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article1245575.ece med nye svindelnumre, så uanset hvor god en ordning der kommer, vil vi som forbrugere jævnligt komme til at stifte bekendtskab med fordærvet kød, fra supermarkeder og slagtere, dette kommer fra virksomheder der sætter indtjening over fødevaresikkerheden, med budskabet jeg ved bedre.
Velbekomme
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg er af mange årsager glad for at bo på landet – ikke mindst fordi det er let for os, at købe en meget stor del af vores mad fra lokale landbrug, hvor vi ved hvad vi får. Og det vi får smager ganske enkelt 100 ganeg bedre end det vi henter i supermarkedet. Wonder why … 🙂