109% i skat
EPN.dk skriver i dag om en Peter Holm, som har en grotesk skattesag kørende. SKAT mener således, at manden skal betale 109% i skat. Desværre er sagen langt fra enestående. Min revisor berettede for ganske nyligt, om flere andre lignende sager de kæmper – sager om dobbelt- og tripple-beskatning.
I Peter Holms tilfælde er problemet, at SKAT ikke har godkendt hans selskabskonstruktion, selvom der intet ulovligt er i den. Det er en meget almindelig konstruktion, hvor hans firma ejer et andet firma sammen med en investor. Hans firma fakturerer så for den arbejdstid han har og hans firma udbetaler almindelig løn til ham. SKAT mener så at der skal beskattes fuldt ud i begge ender – endda også af momsen! Og så ender han på de 109%.
“Jeg har været ude at låne penge for at betale skat. Det er ikke ret sjovt, så jeg håber, at Landsskatteretten kan se det urimelige i sagen” udtaler Peter Holm til bl.a. til EPN i artiklen. Det håber jeg også!
Det er ufatteligt at SKAT ikke kan se det åbenlyse urimelige i en sådan sag. Folk kan sgu da ikke betale 109% i skat. Det er da for søren ikke så svært at forstå!
Leif skriver
Ja, det er helt hen i skoven, at SKAT ikke kan se, at det er da at gøre grin med den stakkels borger.
En ting er, at vi i forvejen betaler en alt for høj topskat, men at SKAT mener, at den pågældende person skal beskattes med 109 procent, er jo ligefrem helt vanvittigt!
Rosenstand skriver
Jeg synes nu, det hænger meget godt sammen med den måde, resten af vores skattesystem er skruet sammen på – desværre.
For et par uger siden sad jeg i et lettere animeret selskab i Californien, og snakken faldt på skat. Jeg forklarede et par gutter lidt om vores skattesystem, og den indre logik gav en af dem lyst til følgende – nogenlunde præcist citeret:
“Du tjener altså en dollar. Af den dollar betaler du 50% i skat. Så er der 50 cent tilbage. Du vil nu købe en ting, der koster 50 cent. De 20% af de 50 cent er sales tax (moms). Det betyder altså, at jeres stat har fået 60 cent af den dollar, du har tjent? Hvordan kan du få råd til at flyve herover?”.
Banalt – men lidt tankevækkende, ikke?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Langt de fleste Amerikanere har langt mindre tilbage på bundlinien end danskere har, når alt er betalt. Et forsikringsbaseret sikkerhedsnet er bestemt ikke billigere – tværtimod.
Og Amerikanernes løsningsmodel betyder så også at de har en spædbarnsdødelighed der ligger på højde med flere ulande, samt at mange af deres egne folk dør af sygdomme, som vi f.eks. her i Danmark behandler næsten 100% – iøvrigt som regel med medicin produceret i USA.
Men der er også langt fra det skattefinancieret og velfærdssystem som lant de fleste danskere støtter – og så til en skat på 109%. Det er det der er problemet – ikke vores skattefinansierede veldfærdsmodel som sådan.
Rosenstand skriver
Tjaa – og de spiser små børn 🙂
Spøg til side: Mine amerikanske venner har samme købekraft, som hvis de var i Danmark. Jeg tror, du har mere ret, hvis vi ser på lavtlønsområdet – eller det ved jeg, du har. De sociale skel er markant større i USA, end de er i Danmark. Om man så er til et system, hvor en gruppe forsørger en anden gruppe eller ej – det er en smagssag.
Hvis bare man kunne kombinere det bedste fra begge verdener – men det går nok ikke.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Lad os i denne omgang nøjes med at blive enige om at 109% i skat i alle fald er for meget. Men der er som sagt også meget langt fra den marginalskat vi andre må leve med – og trods alt kan leve med (jeg går ikke ud fra du lider nød, Thomas). 109% kan man sgu ikke leve med 🙂
Rosenstand skriver
Helt enig! Og jeg lider ikke nød 🙂 109 % er en vederstyggelighed – nærmest lidt Kafka’sk…
Jan Balslev skriver
Sindsygt?
ja helt sikkert…
Rimeligt?
Jeg gik engang til sådan noget skatteret og jeg husker tydeligt at ham skatterets professoren sagde at “rimelighed” ikke var et skatteretligt argument 🙂
Han havde også flere eksempler på skat på over 100% – så det er ikke den første gang det er sket.