Ifølge en artikel på ComOn er der så meget rod i SKATs meget (og med rette!) udskældte eIndkomst system, at SKAT nu vil udsende rykkerbreve til en masse virksomheder – også selvom de har indberettet helt korrekt. Dermed bliver virksomheder pålagt ekstra administrative omkostninger – og det rammer i særlig grad mindre virksomheder og iværksættere.

Personligt gør jeg, som jeg også tror en masse andre mindre iværksættere gør, at jeg sender den slags breve til min revisor. Min tid er for kostbar, til den slags – og desuden er min revisor 100 gange bedre til at forstå det end jeg er. Det er jo derfor jeg har hyret ham, så jeg kan koncentrere mig om det jeg er god til.

Men min revisor gør det naturligvis ikke gratis – og jo mere jeg beder ham om at lave, jo flere penge skal han selvfølgelig have. Så for mit vedkommende, vil en uberettiget rykker fra SKAT meget konkret betyde en ekstra regning til mig – en ekstra skat om du vil – uden at jeg har gjort noget galt.

Kan regeringen leve med denne form for iværksætterpolitik?

Hvor godt var dette indlæg?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnitlig rating 0 / 5. Antal stemmer: 0

Ingen stemmer endnu. Vær den første.

Se et gratis SEO webinar

3 Comments

  1. Jamen – har regeringen i det hele taget en iværksætterpolitik. For et par år siden var jeg til et arrangement for iværksættere, hvor Bendt Bendtsen også deltog. Han lovede det ene og det andet, som skulle gøre det lettere at være iværksætter. Der skete aldrig noget som helst. Det blev kun sværere.

    Men de store firmaer…de skal hjælpes. Og landbruget selvfølgelig – uagtet at der for flere landmænd slet ikke er et marked. Hjælp – det skal de have, for det er der tradition for.

    Nye innovative og små firmaer – de må klare sig selv.

  2. Nej, jeg må også indrømme at jeg har meget svært ved at få øje på en iværksætterpolitik fra regeringens side. De er vist mest fokuseret på de helt store virksomheder – og så ekstreme vækstvirksomheder (som f.eks. IT Factory hehe)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *