Search Marketing Day 2012 i Polen
Ugen efter SMX i London skal jeg endnu engang til Polen for at tale på konferencen SearchMarketingDay.
Sidste år var første gang konferencen blev afviklet og første gang jeg deltog. Jeg var mest af alt taget derned for hyggens skyld, men blev meget positivt overrasket over, hvor fagligt god konferencen faktisk var. Flere af mine virkelig dygtige kollegaer deltog og jeg blev selv klogere på nogle ting. Det var overraskende – overraskende godt.
Udover det høje faglige niveau var det også en fornøjelse at opleve nogle unge, men ekstremt dedikerede arrangører, der havde gjort utroligt meget for at både talere og deltagere havde nogle rigtig gode dage. Deres afterparty var et af de bedste jeg har oplevet i lang tid.
Så jeg glæder mig rigtig meget til at komme til SearchMarketingDay i Polen endnu en gang. Alle præsentationer foregår på engelsk, så hvis du har lyst til at tage med, skal du ikke lade dig skræmme af, at det foregår i Polen.
Denne gang skal jeg holde et helt nyt foredrag, med et emne jeg ikke før har dækket: Prioritering af de mange forskellige ting man kan gøre indenfor SEO. I løbet af dagen får deltagerne en masse gode tips til alt det de kan gøre, men min oplevelse er, at bagsiden af dette “overflow” af informationer er, at folk bliver i tvivl om hvor de skal begynde og hvor de skal ende. Så i mit foredrag vil jeg komme med nogle gode råd om det og tips til konkrete metoder man kan bruge for at vurdere, hvordan der skal prioriteres.
Skriv kommentar