8 fede opdateringer på SEO Supporten!
Vi har i dag frigivet en længe ventet – og ret omfattende, opdatering af SEO Supporten, som vi har arbejdet og testet på et stykke tid. Faktisk er det blevet til intet mindre end 10 fede forbedringer. For eksisterende brugere er det hele naturligvis tilgængeligt med det samme uden nogen form for merpris.
Kort fortalt betyder alle disse opdateringer, at man nu får meget mere for de samme penge. Der er kommet en del nye features og en endnu bedre rapportering end før. Og så er der kommet nogle helt nye variationer af SEO Supporten abonnementer, som gør, at det nu kan blive endnu billigere for dig, at bruge SEO Supporten end før. Men det vil jeg fortælle lidt mere om i dagens andet indlæg om SEO Supporten … Så lad os starte med at se på alle de dejlige opdateringer …
Vi har oplevet, at der er stor fokus på rapporterings-delen af SEO Supporten. Det er da også den del, hvor vi er allermest unikke.
Med SEO Supporten får du en rapportering af din synlighed i søgemaskinerne, som ganske enkelt ikke fås magen til andre steder (og som tidligere omtalt er kærneteknologien også patentanmeldt i USA). Og rapporteringen er altså god, når jeg i al beskedenhed selv skal sige det. I praksis er den blevet et helt uundværlig værktøj i mit eget arbejdet med SEO – både på egne og kunders websites.
Som tidligere omtalt er det unikke i SEO Supportens rapportering, at vi ikke bare bare overvåger og rapporterer de vigtige faktuelle informationer om din synlighed i søgemaskinerne, som rankings, backlinks og indeksering, men laver nogle rigtig smarte berregninger og aggregering af al denne data, så den bliver forståelig, meget mere brugbar og ikke mindst mulig, at sammenligne over tid og på tværs af websites. Det har jeg altid savnet selv.
Men nu er rapporteringen så blevet endnu bedre. Faktisk er det i høj grad i forbindelse med rapporteringen at de fleste af opdateringerne på SEO Supporten ligger. Så lad os se på dem …
1. Ugentlig rapportering
En af de mest tydelige forbedringer er nok, at vi nu indsamler data og leverer opdaterede rapporter en gang om ugen – frem for en gang om måneden, som tidligere. Det betyder, at du nu får 4 gange så mange opdateringer som før til samme pris! Det er ret fedt.
2. Flere perioder i rapporterne
Det er nu blevet muligt at se flere perioder i de forskellige rapporterts grafer. Med den ugentlige rapportering var det påkrævet. Det giver alt i alt et bedre og bredere overblik.
3. Detaljerede tabeller i alle rapporter
Der er tilføjet tabeller i bunden af alle rapporter, som viser de detaljerede tal der ligger bag ved hver graf. Det gør det lidt lettere, at se de nøjagtige værdier, når der er mange som ligger tæt. Tidligere var det kun ranking rapporterne der havde tabel-detaljerne.
4. Mulighed for defination af “sites” på directory niveau
Vi har tidligere brugt betegnelsen “domæner” om de websites, der er knyttet til et abonnement på SEO Supporten. Det skyldes at websites indtil nu kun har kunne defineres på domæneniveau, grunden den måde vi indtil nu har indsamlet data på.
Vi har dog oplevet at nogle store virksomheder – f.eks. banker, aviser og portaler, har brug for at kunne opdele deres konto i flere sites baseret på directory niveau frem for domæne eller sub-domæne. Det skyldes bl.a. at de forskellige “afdelinger” kan have helt forskellige keywords og online konkurrenter, der skal måles på. Nu er denne mulighed tilføjet.
Det kunne f.eks. være aktuelt for websites der, lidt skematisk, ser således ud:
domain.dk/Cykler
domain.dk/SwimmingPools
domain.dk/Traktorer
Eller
domain.dk/Sports-sektionen
domain.dk/Bil-sektionen
domain.dk/Kultur-sektionen
5. Mulighed for at angive “foretrukken URL” for hvert keyword
Det vigtigste er normalt, at du ranke med en eller anden side på dit website på de keywords du overvåger. Men nogle gange er der bestemte sider, som du hellere vil have til at ranke på bestemte keywords end andre.
Hvis du f.eks. har en webshop på dit website, så vil det normalt give flest salg, hvis folk lander direkte der, når de søger på dine produkter – frem for at havne på f.eks. en artikel eller et blogindlæg om samme emne på dit website.
Med den nye opdatering kan du ud fra hvert keyword angive en foretrukken URL fra dit site, som du helst vil ranke på. Det vil så fremgå af ranking rapporten, om det er denne URL – eller en anden, du ranker på. Det er fedt!
6. Ny set-up wizard
Vi har i de sidste par måneder gået og forbedret lidt på den nye setup-wizard, der hjælper dig igennem opsætningen af din konto, efter du har oprettet et abonnement. Indtil du har sat din konto færdigt op og sat rapporteringen i gang, vil du når du logger ind møde den nye set-up wizard. Du kan godt tage den over flere omgange – de ting du udfylder gemmes undervejs.
Denne wizard har gjort det meget lettere at sætte en ny konto op på SEO Suppporten. Ikke at det egentligt var svært før – synes jeg, nu er det bare blevet så let som det overhovedet kan blive.
Du kan naturligvis fortsat sætte din konto op på den gamle måde – uden wizard, hvis du ønsker dette.
7. Flere keywords
Den nuværende abonnementstype på SEO Supporten kommer fremover til at hedde ELITE og ved amme lejlighed øger vi antallet af keywords fra de nuværende 10 til 30. Altså en tredobling – for samme pris! Dertil kommer så det nye abonnement vi kalder PRO, som er en del billigere. Her får du hele 20 keywords med – altså det dobbelte af et almindeligt abonnement i dag.
8. Flere konkurrenter
I forbindelse med de nye abonnementstyper får du også adgang til at tilføje flere konkurrenter. For ELITE versionen får du 10 konkurrenter og med PRO 5.
Skriv kommentar