SEO Supporten lancerer lukrativt affiliate program!
Nu er vi blevet helt klar med vores affiliate program til SEO Supporten. Og det er ikke kedeligt! Faktisk vil jeg påstå, at det er et af de mest lukrative affiliate programmer på markedet lige nu. Indrømet – jeg er sgu helt stolt af det. Men jeg er naturligvis også lidt inhabil 🙂
Vi har prøvet at lave et affiliate program, der er mere fleksibelt og bedre afregnet end det meste af det der ellers findes – særligt på det danske marked. Det gør vi ud fra den simple og logiske betragtning, at vi gerne vil afregne affiliates mindst ligeså godt, som det vi ellers skal af med i andre former form markedsføring for at skabe salg.
Det er ganske vist mest almindeligt, at affiliates i Danmark spises af med en brøkdel af det beløb, som udbyderne af affiliate programmerne ellers er villige til at betale for nye kunder, når de bruger andre – langt mere risikable – markedsføringskanaler. Det synes jeg er åndssvagt. Netop fordi affiliates jo ikke koster mig noget særligt, hvis ikke de laver salg (lidt support, tracking osv) og skaber værdi til mig, så skal de da have mindst lige så meget, som vi ville bruge på andre markedsføringskanaler. Det synes jeg er logisk.
Vi har været så heldige, at få en af vores eksisterende medarbejdere på deMib.com, Ossian Engmark, til at tage ansvaret for, at køre affiliate programmet. Ossian har således den officielle titel af Affiliate Manager for SEO Supportens affiliate program. Ossian har gennem mange år arbejdet intensivt med affiliate markedsføring. Han kender alt til det daglige arbejde og kan derfor yde dig den bedst mulige support
Du kan skrive direkte til ossian på: affiliates@demib.com. Du kan tilmelde dig affiliate programmet her.
Der er en række ting ved affiliate programmet, som jeg gerne vil fremhæve fordi jeg synes netop de viser styrkerne ved vores affiliate program …
- 90 dages cookie
De fleste brugere konverterer langt hurtigere end 90 dage – eller slet ikke, men med en cookie levetid på hele 90 dage, så er du i hvert fald helt sikker på, at alle dine konverteringer vil tælle med. Og der er ikke nogen med “iLeads” og den slags snask!
- Næsten ingen begrænsninger
Vi ønsker at vores affiliates gør brug af alle deres kreative evner, når de skal markedsføre SEO Supporten og vi har derfor næsten ingen begrænsinger i hvad du må – bare du repræsenterer SEO Supporten på en anstændig og lovlig måde. Det betyder også at du må lave al det SEO, PPC-annoncering, email marketing osv du måtte ønske. Er du i tvivl om en aktivitet kan du altid kontakte os – så snakker vi om det.
- Afregning for alle salg i et helt år
Vi afregner ikke bare for det første salg du skaber – men også alle udvidelser og gensalg fra de kunder du skaffer til SEO Supporten i et helt år frem. Så hvis det er gode kunder du formidler, kan indtjeningen blive meget høj. Og det kræver intet ekstra arbejde af dig – når først en af dine besøgende har konverteret er denne kunde “låst” til dig.
- Progressiv afregning – op til 50%!
Vi afregner med en procentdel af omsætningen på alle salg, udvidelser og gensalg. Så jo mere vi tjener – jo mere tjener du. Afregningen starter ved 30% og stiger til 40% hvis dit månedlige salg overstiger 25.000 kr. og hele 50% hvis det overstiger 75.000 kr. Så på et standard årsarbonnement til 5.388 vil du få fra 1.616kr – 2.694 kr. pr ny kunde – og dertil kommer så dem der udvider med flere keyword, flere konkurrenter og flere sites. Og det er der faktisk en del der gør.
- Afregning helt ned til hver 14. dag
Som udgangspunkt afregnes du fast 1 gang om måneden – hver måned (såfremt du har optjent et minimumsbeløb på 200 kr.). Vi tilbyder dog vores “Super Affiliates” (de bedst sælgende affiliates) afregning hver 14. dag! Hvis du allerede i dag opfatter dig selv som Super Affiliate, og har planer om større aktiviteter omkring SEO Supporten, så grib fat i os – så kan det godt være vi vil tilbyde dig en hurtigere afregning med det samme.
- Sub ID og frit sidevalg
Du kan frit vælge at bruge Sub ID og side ID på dine affiliate links. Sub ID’s kan du bruge til at måle effekten af det samme kampagnemateriale brugt i forskellige sammenhæng – f.eks. forskellige placeringer på dit website, på flere forskellige sites, eller mellem websites, nyhedsbreve og andre medier. Du kan frit angive navne i Sub ID-parametret – de navne der måles trafik på optræder så automatisk i alle dine rapporter. Side ID kan du vælge til at målrette dine links til SEO Supporten til en anden side end forsiden. Du kan frit vælge hvilken offentlig side på websitet du vil linke til. Det overlader vi trygt til din egen vurdering.
SEO Supporten er, som du sikkert ved, ikke så gammel endnu. Vi har kun kørt i ca. ½ år. Så vores erfaringer med konvertering, udvidelser og gensalg er naturligvis lidt begrænsede.
Indtil nu har vi haft en meget blandet trafik til SEO Supporten. En del af det har været drevet af nyhedens interesse – af folk der ikke ville være kunder, men bare lige skulle se hvad ham Mikkel nu havde gang i. Og det er jo helt fair. Men det påvirker naturligvis også konverteringsberegningen. Så totalt set ligger vi på lige omkring 0,5% fra besøg til salg.
Indrømmet – 0,5% er ikke godt nok. Men det skal nok blive bedre – og selv med 0,5% konvertering kan det godt blive en helt sund forretning for dig. Og som en erfaren affiliate ved du også, at jo bedre du pre-sælger – jo bedre bliver dine konverteringer.
Markedet for SEO Supporten er meget stort, så der er i princippet næsten ingen øvre grænse for, hvor meget du kan sælge. Det er helt op til hvor dygtig og hårdtarbejdende du er.
Hvor meget det kan ende med at blive aner vi naturligvis ikke endnu – men vi tror på, håber på, og vil arbejde helhjertet på, at så mange som muligt gentegner og køber udvidelser. Det har vi helt naturligt en fælles interesse i.
Jeg vil bare gerne være helt ærlig og ligefrem med vores affiliates. Vi har ingen intentioner om, at forsøge, at bilde dig ind at vores affiliate program er mere eller andet end det er. Men jeg synes vi som sagt også allerede, at det er ret godt.
Vi ved, at der er mange ting vi kan gøre bedre – og vi arbejder løbende på dem. Det er lige fra bedre salgssider, forbedrede funktionaliteter i SEO Supporten, nye abonnementsformer til en mulighed for free trial osv. Det er alt sammen ting, som vi forventer vil øge salgskonverteringerne stille og roligt – bid for bid. Har du gode forslag lytter vi naturligvis altid på vores affiliates.
Du kan ansøge om at deltage i SEO Supportens affiliate program her.
Du kan læse de detaljerede betingelser på samme side som du tilmelder dig.
Morten skriver
Ja, det er sgu’ et godt affiliate-program, I har banket sammen. Gid alle andre var lige så fordelagtige.
Desværre betyder det jo nok også, at konkurrencen affiliates imellem bliver hård 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, måske bliver konkurrencen hård – men så er det jop også rimeligt med en god belønning. Og jeg går da ud fra, at alle jer der kommer her sagtens kan tage den udfordring op 🙂
Winum skriver
Dejligt at se Internettets forcer bliver brugt til at gøre det muligt, at skabe værdi for alle parter.
Som du selv er inde på, så er der en part I kan gøre endnu mere for. Brugeren.
Nu kender jeg selvfølgelig ikke jeres udvidelsesplaner, men jeg vil foreslå, at I arbejder på at gøre indgangsbarrieren lavere for brugerne. Lige nu har brugeren to muligheder: Køb eller luk browseren.
I kunne opsamle en masse flere leads, hvis I på forhånd tilbød brugerne noget reel værdi. Ikke nødvendigvis en trial, men noget konkret viden brugeren kan gå hjem og implementere. Dette kan I tilbyde brugeren tilgengæld for et navn og en email adresse. På baggrund af den gratis information I sender til brugerne kan de træffe en købsbeslutning på baggrund af noget de allerede har fået. Altså give dem oplevelsen af, at de allerede har fået værdi for de penge du spørger efter i selve produktet.
Det ville få flere leads gennem maskineriet, der fastholdes og kommunikeres til igen senere, hvis de ikke er konverteret, eller hvis der kommer et nyt produkt.
Dette vil helt sikkert glæde brugerne pga. tilgængelighed til værdifuld information. Værdifuldt for jer og jeres forhåbentlig mange nye affiliates pga. øget konvertering.
En ekstra value for affiliates er, at de langt nemmere kan retfærdiggøre en annoncering af “Bestil Gratis SEO-viden” end “Bestil SEO-supporten”. Det vil give flere gladere affiliates.
Når jeg kan give mine brugere noget gratis SEO-guf, så er jeg rigtig interesseret i affiliate programmet.
Afslutningsvis: Igen: Det er dejligt at se Internettets force på marketingfronten komme til udtryk.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Vi har allerede planlagt en række tiltag som opfylder de gode forslag du har, og mere til. Men alting tager jo sin tid, når man har valgt en organisk vækststrategi 🙂
Så det kommer sådan lidt efterhånden.
Tommy skriver
Hej Mikkel
Det lader til at være et alletiders affiliate program i har fået skruet sammen der, tillykke med det !
Hvad med Joblr.net ? Er der noget affiliate på vej der eller ?
Marcel Fuursted skriver
Fantastisk at se 🙂 Tillykke med det, Svendsen!
Thomas Reberholt skriver
Hallo det kunne jeg godt tænke mig og hører noget mere om. Virker det også til udlandet eller er det mest bestemt til Dk ?
Rudi Mortensen skriver
Hej Mikkel…
Det affiliate-program… Går det os over i dit engelsk baserede firma Joblr, eller er det kun programmet for din danske del?
Btw. du burde altså lave en funktion, hvor man kan krydse af, når der er svar i indlægget… 😉
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er ikke afgjort endnu om der lanceres et affiliate program for Joblr endnu – men det regner jeg faktisk med 🙂
Og ja, der er mange ting der bør forbedres her på bloggen. Hold ud, måske kommer det snart 🙂
Helbaek skriver
Som annoncør hilsner vi altid gode affiliate-programmer velkommen. Er det nogle segmenter eller produkter det er særligt velegnet til?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, webmastere og online marketingfolk generelt – og i særlig grad dem der driver kommerciel virksomhed på Nettet og har en interesse i, at være så synlig som muligt i søgemaskiner som Google.