SEO27 siger nej tak til Yambid!
Når man skal ud og hyre et SEO-firma til en opgave kan det være en god ide, at spørge et par stykker inden man beslutter sig. Det er helt fair og fornuftigt. Men en gang imellem er der nogle der helt misforstår hvad der gavner dem selv og hvordan en sådan forespørgsel gribes an – til stor skade for dem selv.
I går var der så et prakteksemplar af en idiot fra firmaet Yambid, der sendte en forespøgrsel ud til 51 af de mest prominente SEO’ere i verden – herunder også undertegnede. Vi var alle tilføjet som CC navngivet som SEO1, SEO2, SEO3 osv. Jeg var blevet til SEO27.
Eric Ward (SEO32) var en af de første til at svare tilbage – i en meget skarp og direkte tone. Han anbefalede ham at hyre en konkursadvokat, for med den måde at drive sin forretning ville de (Yambid) snart få brug for en sådan. Flere andre kommentarer fuldte herefter – både via email og Twitter. Ingen af de 51 SEO’ere kunne finde på, at tage et job for Yambid efter den idiotiske måde at gribe det an på – uanset hvor mange penge fjolset så ellers praler af at have. Han er røget på den permanente blackliste.
Så en meget stor gruppe af de folk, de dygtigste folk i branchen, som han havde håbet på at kunne hyre til at hjælpe sig med sin virksomhed, er nu helt ude af billedet. Hvor smart er det lige?
Jeg har oplevet det samme med enkelte danske virksomheder. De glemmer, at de fleste dygtige folk indenfor en branche – som nu SEO, snakker sammen. Og når vi oplever situationer som dette er vi meget hurtige til, at droppe ethvert fremtidigt samarbejde med den slags folk og virksomheder. Vi – de dygtigste folk (indenfor enhver branche) har som regel rigeligt at lave og har derfor råd til at sige nej til dem vi ikke gider arbejde med.
Så hvis du ønsker et tilbud fra mere end en SEO-virksomhed, hvlket som sagt er helt legitimt, så gør dig selv den ulejlighed dels at udvælge nogle få, som du seriøst mener vil være rigtige for dig og skriv så direkte til hver enkel af dem i stedet for at masse-spamme alle og enhver.
Kim Jørgensen skriver
En hver foretningsmand ved da at tid er penge. Og det var jo en hurtig måde at gøre tingene på 😉 Ej spøg til side. Man må håbe at han har lært af sine fejl, ellers får han da godt problemer i fremtiden 🙂
Thomas skriver
Ja, det virker som om ham fyren virkelig ved hvad han gør: http://www.google.com/support/forum/p/AdWords/thread?tid=45c1e15438e6e937&hl=en
René Koluda skriver
He he, det er sku værre i SEO branchen end i håndværker branchen.
Vi har døjet i mange år med netop det problem, mange indhenter ikke 3 tilbud, men nogle gange 4-5 stykker, hvilket betyder endnu flere håndværkere spilder deres tid, på tilbud der ikke giver ordrer.
Ikke underligt han nu ikke kan finde det han søger, ingen kan tage sådan en mand seriøs.
IDIOT beskriver det vist meget godt.