SEO: Virker købte links?
Linkbuilding er et område indenfor SEO som er omgærdet af mange myter, løse rygter og generelle misforståelser. Det gælder i særdeleshed også, når det kommer til købte links.
Det vigtigste spørgsmål i den forbindelse er nok om købte links overhovedet virker. Kan man øge sin autoritet i Google ved “bare” at købe nogle links?
Det korte svar er: Ja!
Men, der er nogle store forbehold i det svar. For som med det meste andet indenfor SEO er virkeligheden sjældent helt så enkel som man kunne ønske sig.
Jeg vil derfor i dette indlæg se lidt nærmere på købte links – hvilke der kan virker, i hvilke situationer de bør bruges og ikke mindst hvordan du vurderer kvaliteten af dem.
Diversitet, diversitet, diversitet
Målet med linkbuilding bør ideelt set altid være, at skabe noget der i så høj grad som muligt ligner en naturlig linkprofil. Det vil sige, en kombination af links, som det ville se ud hvis du ikke havde gjort noget aktivt for at skaffe dem.
Hvis Google (automatisk) vurderer at din linkprofil er alt for unaturlig, så kan det forringe din autoritet.
En naturlig linkprofil vil normalt bestå af links fra mange typer af websites. Det kunne være nogle har nævnt dig i sociale medier, måske nogle bloggere har henvist, hvis du er heldig nogle større eller mindre medier, brancheforeninger, partnere og debatter.
Nogle links vil gå til forsiden, nogle til undersider. Nogle vil have NOFOLLOW attribut – andre ikke. Nogle vil have relevante ord i link-teksten – på andre vil der måske bare stå “klik her”. Nogle links vil være tekstlinks, andre image links eller JavaScript links.
Kort sagt – det handler om diversitet.
Hvis du bare gør som Google siger: lav et godt website, så skal du nok få links – og det faktisk er så godt og spændende at det tiltrækker links, så vil du helt naturligt opnå den ønskede diversitet.
Men virkeligheden er bare, at de fleste af os må ty til andre – og lidt mere aktive metoder end blot at læne os tilbage og håbe på der kommer links. Ikke mindst fordi konkurrenterne gør det. Og hvis vi ikke gør noget, så ender de med mere synlighed i Google.
Og det er her købte links naturligvis kommer ind som en attraktiv – og praktisk håndterbar løsning.
De største fejl i linkbuilding
De to største fejl i linkbuuilding er:
- At gøre helt som Google siger – det vil sige, ikke at gøre noget.
Med mindre du er dr.dk eller et et andet stort medie, der helt naturligt får ekstremt mange links, så kommer du sjældent udenom at skulle arbejde med din linkbuilding, hvis du vil blive så synlig i Google som du (sikkert) fortjener. Sandsynligheden for, at dine konkurrenter gør det er stor.
. - At linkbuilde alt for ensidigt
Det er let at forfalde til bare at gentage det, som man allerede har set virker. Hvis du f.eks. har success med at lave community kommentarer, så er det oplagt fortsat at gøre det. Hvis du har købt links, og det virkede, at fortsætte med det. Men i modsætning til så mange andre situationer, er det bestemt ikke en “Blue Ocean” strategi der virker når det kommer til SEO. Husk, diversitet, diversitet, diversitet …
Virker købte links – kan de øge synlighed i Google?
Jeg har allerede givet det korte svar på det – ja, det kan de. Men der som sagt nogle ting, som du skal have styr på …
For det første er det langt fra alle købte links der er lige gode. Mange af de websites du kan købe links på har næsten ingen autoritet og så er effekten af linket lille. Og endnu værre, så er nogle af de websites slet ikke – eller kun meget ringe, indekseret i Google og/eller ranker på noget som helst selv.
Selvom det, som jeg skrev ovenfor, er godt med diversitet, så er det jo dumt at betale en masse penge for links fra websites der giver næsten ingenting.
Googles officielle politik er imod køb af links. I hvert fald hvis det gøres for at forsøge at øge din autoritet i Google. Og det er jo sådan set fair nok, for det gør det sværere for dem at vurdere “ægte” autoritet.
Man kunne så argumentere for, at al anden autoritet – det vi i andre sammenhænge ofte betegner som “branding”, jo til dels også er købt. Når nogle virksomheder er så kendte som de er, er det jo ofte – til dels, fordi de har købt sig til en masse reklame.
Det samme kunne siges om PR. Hvis du ringer og spørger Børsen hvordan din virksomhed bliver nævnt i avisen, vil de sikkert bare sige som Google – driv en god og spændende virksomhed, så skal vores /dygtige) journalister nok opdage det. Yeah, right!
Vi ved jo alle godt, at hvis du hyrer en dygtig PR-ekspert, som kan skræddersy og målrette nogle gode historier om din virksomhed, så øges sandsynligheden for omtale i aviserne væsentligt.
Nogle vil så mene, at vi i den ideelle verden slet ikke havde reklamer – og købte links, men det er nok en anelse naivt for mig at abonnere på.
Men når Googles politik nu engang er, at de ikke vil have vi køber links – og forsøger at se bort fra dem, så skal vi også have det med i planlægningen, når links købes.
For hvis det er alt for tydeligt, at et link er købt, så er det let for Google (automatisk) at filtrere det fra. Det vil nok ikke direkte skade dig, men effekten af det du har betalt for udebliver.
Og så skal vi lige runde diversitet igen …
Jeg har god erfaring med købte links. Like it or not (Google) – skidtet virker. Men ikke hvis du kun køber links. Det er et rigtig godt supplement til dine øvrige linkbuilding aktiviteter, men det bør aldrig stå alene!
Jeg har ofte, med stor success, brugt købte links til at skabe større autoritet på undersider, som der måske ikke helt naturligt kommer så mange links til. I samspil med en iøvrigt god link-autoritet kan det virke rigtig godt.
Det kunne f.eks. være nogle udvalgte kategorier i din webshop, eller informations-sider, med keywords der er særligt vigtige for dig.
Hvilke links skal du købe?
Der findes mange typer af købte links. Du kan købe links i mange blogs – både udenlandske og danske, advertorials i større medier og enkeltstående links på mange andre typer af websites.
Du kan gå direkte til de enkelte websites eller du kan benytte – mere eller mindre veletablerede netværk.
Typisk får du hvad du betaler for. Links fra lidt mere prominente og veldrevne danske og Europæiske websites koster typisk fra 5-600 kr og op til flere tusinde. I den anden ende af skalaen kan du i nogle udenlandske netværk få en god håndfuld links for det samme.
Begge dele kan sådan set have sin berettigelse, men som sagt, du skal være omhyggelig med at evaluere hver eneste leverandør og website du køber links fra!
Når jeg håndtere linkkøb for mine kunder bruger jeg altid meget tid på at evaluere de links vi køber – og efterfølgende tjekker jeg implementering og effekt.
Start med de lavest hængende frugter
Inden du går i gang med køb af links vil jeg meget anbefale, at du har udnyttet ale de lavest hængende frugter. Det glemmer alt for mange desværre!
Det kan f.eks. være links fra partnere, brancheforeninger, gode venner og familie, links fra andre websites du selv har kontrol over og redirects af links til døde sider.
Links handler ikke kun om Google autoritet!
Gode links – links fra websites som folk faktisk ser, kan have en meget stor værdi, som slet ikke handler om Google.
Vises et link til dit website i den rette kontekst – overfor potentielle (nye) kunder, så kan du få en masse god trafik og nysalg ud af det.
For et par år siden lavede jeg en analyse af en større retail kunde, som vi havde lavet linkbuilding for igennem et par år. Vi ville se på hvor meget ekstra salg trafikken fra de links havde givet. Til vores store (og meget positive) overraskelse viste det sig, at der var solgt for over 20 millioner om året fra disse links!
Det kan være en strategisk god ide, at arbejde på at få links fra websites, som du tror også kan give direkte trafik og nye kunder. Både fordi at der så også skabes værdi den vej, men faktisk også fordi Google med al sandsynlighed forsøger også at se på det – og vægter det.
Helt tilbage i 2009 tog Google patent på et system til at vægte værdien af links på basis af om der er nogle der klikker på dem. Om patentet er implementeret i sin oprindelige form ved vi ikke, men det er jo meget logisk – links folk faktisk klikker på MÅ jo være mere relevante og bør derfor tilskrives højere værdi.
Meget taler dog også for, at Google bruger (i hvert fald delvist) denne vurdering, for kort efter begyndte vi at se hvordan links fra f.eks. footeren (som ingen jo klikker på) begyndte ikke at virke så godt som tidligere.
Så, om muligt, vil jeg anbefale at du forsøger at få links placeret steder hvor du antager at folk ser dem – og klikker på dem.
Sådan køber du links
Som med al anden SEO kan du i princippet godt gøre det selv. Man kan også bygge sit eget hus og sy sit eget tøj. Jeg holder mig personligt fra (mindst) de sidste to ting.
Du skal bør overveje om din tid er bedre brugt på andre opgaver – som du måske er bedre til og brænder mere for.
Det er iøvrigt ikke nødvendigvis så meget dyrere, at få en SEO-konsulent som undertegnede til at købe links for dig. Det skyldes bl.a. at jeg har samarbejde med nogle af de bedste netværk, hvor jeg køber en del – og som med andre professionelle indkøbere (f.eks. håndværkere) får jeg normalt nogle lidt bedre priser, end hvis du kommer lige ind fra gaden.
Jeg har adgang til flere tusinde websites, hvor jeg kan købe links fra. Det gør, at jeg kan udvælge lige præcis dem som gavner din virksomhed mest.
Hvis du overvejer at få lidt flere links til dit website, så er du meget velkommen til at kontakte mig. Så kan vi tage en uforpligtende snak om det.
Skriv på mikkel@demib.com, ring på 22 27 07 10, eller brug formularen nedenfor.
Skriv kommentar