SEO’er uden sponsor
Jeg sad i dag i bilen, på vej til et møde, og hørte (endnu) en rigtig god udsendelse på P1. jeg ved ikke om det er fordi jeg er ved at blive gammel, eller om det bare er fordi de fleste andre radiokanaler er blevet så forbandet ligegyldige at høre på, men jeg synes altså tit, at de laver nogle rigtig gode programmer på Danmarks Radio’s P1. Nå, men tilbage til dagens program. Det handlede om gruppen: Læger Uden Sponsor, og det fik mig til at tænke. Måske er det på tide vi får en lignende interessegruppe indenfor mit fag: Markedsføring i søgemaskiner, for på samme måde, som læger naturligvis bliver påvirket af den “bestikkelse” de modtager af lægemiddelindustrien, så bliver vi det også. Naturligvis. Og vi, af alle burde netop vide dette – vi lever trods alt af markedsføring – af at påvirke andre til at gøre som vi (eller vores kunder) gerne vil have …
Læger Uden Sponsor er et yderst agtværdigt projekt, efter min mening. Jeg synes personligt det er dybt problematisk, at så stor en del af den forskning der skal afgøre hvilke lægemidler, der skal bruges penge på og til hvem, og så stor en del af lægernes efteruddannelse er betalt af de firmaer der tjer på at sælge medikamenterne.
I udsendelsen blev der henvist til forskning, i både Danmark og udlandet, der videnskabeligt beviser, at læger naturligvis påvirkes af den mege “venlighed” fra medicinalindustrien. Undersøgelser viser helt tydeligt, blandt andet, at grupper af læger der har haft meget “samarbejde” med bestemte lægemiddelproducenter udskriver mere af deres medicin end sammenlignelige kontrolgrupper. Vi kan også se det i Danmark, på det samlede medicinforbrug der bare stiger og stiger. Indenfor visse “sygdomsområder”, er græseværdierne i dag sat så lavt at op til 90% af befolkningen betragtes som behandlingskrævende. Og det er naturligvis hovedsageligt forskning fra de profitterende medicinalvirksomheder der ligger til grund for disse vurderinger – for den offentligt støttede andel af medicinsk forskning falder hele tiden. Det gør det også sværere og sværere at finde valide videnskabelige undersøgelser, der kan modbevise de undersøgesler industrien selv kommer med.
Anyway, jeg synes det er godt at der er nogle der sætter fornyet fokus på problemet. I bund og grund tror jeg ikke læger er onde mennesker. Tværtimod. Men de er nok lige lovligt naive, hvis de tror de ikke påvirkes af industriens “investeringer” i dem. Tro mig, medicinalindustrien er ikke dumme – de ved lige præcs godt hvad de får ud af ale sponsorkronerne.
Og så var det jeg kom til at tænke på vores branche – endnu engang, og de forskellige programmer og ordninger søgemaskinerne i dag tilbyder. Helt konkret kom jeg til at tænke på Google Adwords professional. Dette program er forudsætningen for at man kan modtage returkommission fra Google. “Returkommission” …! Alene ordet stinker af “bestikkelse” – det lyder bare pænere med ord som returkommission eller sponsorater, end bestikkelse og røvslikkeri. Men målet er det samme – et forsøge at påvirke mellemled som os (SEO/SEM agencies og læger) til et mere possitivt syn på producenterne.
I tilfældet med Google AdWords Professional er er der ovenikøbet sat ord på den tætte loyalitet Google forventer som modydelse for “bestikkelsen”. Flere steder i deres aftaler fremhæver de hvordan loyaliteten til Google skal være større end den til konsulentens kunder. Tænk hvis medicinalindustrien skrev det samme i aftalerne med lægerne (de skriver det ikke – de håber bare på det sker …). Der ville lyde et ramaskrig. Men i vores branche går det åbenbart …
Nu vil du sikkert påstå at det er noget het andet med sådan nogle som os. Vi lader os ikke så let påvirke. Det siger lægerne også, og det er i begge tilfælde noget vrøvl. Naturligvis lader vi os påvirke! Jeg er gennem tiden blevet inviteret til et utal af fester, middage, dyre drinks osv. af søgemaskinerne og omend det da har været, og fortsat er, virkelig hyggeligt så er der da ingen tvivl om formålet med dette – set fra søgemaskinernes side. Så dum er jeg trods alt ikke. Og naturligvis virker det. Det gør den slags. Bestikkelse er et velafprøvet og veletableret koncept! 🙂
Personligt har jeg valgt en pragmatisk løsning, ved at sige nej til de mest groteske af bestikkelsesprogrammerne, fra søgemaskinerne – så som Google AdWords Professional. jeg kan simpelt hen ikke se minde kunder i øjnene med det program hængende om halsen. Jeg vil ikke give køb på min fulde loyalitet overfor kunderne for nogle få procent i returkommission. Men det er der åbenbart en del andre der er villige til. Jeg kan jo så bare gøre som jeg gør her, og sige som Læger Uden Sponsor: Det er en farlig vej …
Jeg deltager stadig til fester og middage hos søgemaskinerne, og jeg snakker ofte med dem. Men, efter mange år i branchen ved de er jeg er en af dem der der blive ved med at råbe op og sige lige hvad det passer mig – på de store konferencer, i radioen (WebmasterRadio.fm), og i artikler og debatter, uanset hvor meget gourmetmad og sprut de propper i mig. Og et eller andet sted tror jeg de respektere mig, og andre af mine kollegaer, der også løbende brokker sig højlydt – som Greg Boser og min medvært på Strikepoint (WebmasterRadio.FM) David Naylor, for det vi er og for de holdninger vi har. Desværre er det ikke så mange der har rygrad til berettiget at brokke sig over en “sponsor” dagen efter han har brugt $100 på middag til dig. Det har jeg nu aldrig haft noget problem med 🙂
Lars skriver
Returkommision? Jeg har været Google Professional i 1½ år nu, og jeg har aldrig fået en øre eller varer. Vil du være venlig at uddybe den returkommision, du beskriver?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det kræver en ret stor omsætning at få den omtalte returkommission, så enten er din omsætning for lav, eller også har du ikke ansøgt om at få det (eller en kombination, naturligvis). Google AdWords Professional programmet er dog en betingelse for at indgå i bestikkelsesprogrammet 🙂
Lars skriver
Jeg har kontaktet Google AdWords teamet, og de har givet mig følgende svar:
Jeg kan forstå din undren over, den medsendte artikel, omhandlende at Google Advertising Professionals modtager returkommissioner.
Så vidt jeg kan forstå, menes der salgsfremmende krediteringer, som jeg kan bekræfte at medlemmer af Google Advertising Professionals-programmet, som driver virksomhed i Danmark, ikke er berettigede til.
Medlemmer af Google Advertising Professionals-programmet, som driver virksomhed i USA, Canada, Frankrig, Italien, Tyskland, Spanien, Storbritannien, Nederlandene, Polen, Tyrkiet, Australien og Israel er berettigede til såkaldte salgsfremmende krediteringer.
Du er velkommen til at skrive til os på adwords-da@google.com, hvis du har yderligere spørgsmål eller kommentarer.
Måske burde du skrive, at ingen danske Google AdWords Qualified Professionals får nogen returkommision? Det gør selvfølgelig historien mindre interessant men til gengæld mere sand!
At du kan kalde det bestikkelse forstår jeg ikke. Så er det også bestikkelse, hvis et webbureau tjener penge på at sælge et webhotel og efterfølgende opkræve den månedlige hotelleje. Det holder bare ikke, selvom det gør din historie interessant!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, Google har mange kreative omformuleriger af det andre kalder returkommission – eller som jeg, bare bestikkelse. Uanset betegnelsen er formålet dog det samme, og det er dette jeg stiller spørgsmålstegn ved.
Det kræver som sagt en større omsætning at få denne returkommision og den tilbydes også her i Danmark. Så dem du har snakket med har ikke fortalt dig hele sandheden. I sverige har mange medieburauer boycuttet Google netop over stridigheder i forbindelse med udformningen af programmet, som jeg tidligere har skrevet om. Så at sige det ikke tilbydes i vores region er simpelt hen forkert.
At du bliver provokeret af min fortsatte kritik af AdWords Professional programmet er jo meget naturligt, når du nu selv har valgt at gå ind i det, men det er bare svært at komme udenom den berettiget kritik jeg, og mange andre iøvrigt, bringer.
Der er ingen tvivl om at Google i ånd og skrift med dette program forsøger at gøre rådgivere mere loyale overfor Google end de kan og må være overfor kunden. Og det synes jeg er noget skidt – og det er vigtigt at kunder i markedet kender til dette forhold.
Lars skriver
Jeg er ikke provokeret, men jeg forstår ikke, at Google lyver på skrift så.
Bestikkelse er en overtrædelse af straffeloven, og jeg har derfor afkrævet Google et svar på, om firmaet benytter sig af bestikkelse. Jeg har ligeledes henledt deres opmærksomhed på din artikel således at de får mulighed for at forsvare sig mod de meget alvorlige anklager. Og benytter de bestikkelse, skal de naturligvis bringes for retten og idømmes en straf (bøde) for deres overtrædelse af straffeloven.
Jeg håber så, at du vil lægge de beviser på bordet der kan få Googles ulovligheder standset. Og skulle det vise sig at du har ret i at de overtræder straffeloven, er jeg den første, der frasiger mig at være GAP. Og jeg går ud fra at du har ret, for ellers er det jo en klokkeklar overtrædelse af injurielovgivningen du har bevæget dig ud i, og jeg ved at du kender loven godt nok til ikke at gøre den slags.
Får jeg flere svar fra dem i sagen skal jeg nok poste dem her.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Sorry, men du er sgu en tand for latterlig 🙂
Jeg tror du stille og roligt skal læse tingene i deres rette kontekst – eller lade være og fise af. Hvis du ikke kan forstå eller bryder dig om det jeg skriver på min egen blog så er det jo bare ærgeligt for dig.
Lars skriver
Det er da en skam du opfatter mig som latterlig. Jeg tager jo ellers dybt seriøst hvad du skriver om. Og uanset hvad så er bestikkelse en straffelovsovertrædelse. Du er jo en kendt person og derfor tror jeg på at du kan bevise de anklager om bestikkelse, du rejser mod Google. Ellers ville du vel ikke gøre det.
Nu er det jo din blog, så du bestemmer naturligvis suverænt. Men du skriver, at jeg og andre GAP modtager bestikkelse og dermed bryder loven. Det må jeg da tage seriøst. Og hvis Google i Danmark betaler bestikkelse skal jeg i alle fald ikke slås i hartkorn med dem!!!
Jeg tager bare dit emne seriøst og spørger pænt i et ordentligt sprog. Det er synd for din egen debat, at du kvitterer med at kalde mig latterlig. Men hav det godt og undskyld forstyrrelsen på din blog, som jeg troede, var beregnet til debat. Det var min misforståelse.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg tror godt de fleste kan læse dine overfølsomme overreaktioner for hvad de er. Du er støt over kritikken af det lorteprogram som du selv har valgt at gå med i, på bekostning af dine kunder. Og du kan ikke finde ordentlige argumenter imod den kritik jeg helt berettiget bringer. Sur røv for dine kunder. I stedet for at forholde dig til den reelle kritik dykker du ned i min sammenligning af programmerne med bestikkelse – en helt igennem berettiget sammenligning.
Og at du nu forsøger nærmest at true med juridisk pladder er sgu for latterligt. At du ikke kan se det selv er så bare dit problem. Det er let at fremsende annonyme trusler – men det er stame for latterligt og jeg kan slet ikke tage det alvorligt.
Hvis du har et problem så politianmeld mig – ellers så drop det pis.
Bestikkelse af konsulenter, såvel som læger i form af de såkaldte returkommisioner, kicbacks, salgsfremmende afregninger, julegaver eller hvad de forskellige aktører nu vælger at kalde det er desværre fuldt ud lovligt – og det er netop det problem som jeg peger på. Formålet kan der i alle tilfælde ikke være nogen tvivl om. Og hvis du, i lighed med mange læger, mener at “loyalitetsprogrammer” som de omtalte ikke påvirker dig så er du simpelt hen naiv udover det rimelige.
Henrik Buchwald skriver
Jeg kiggede lige ind – som vanligt kan jeg se der er liv og at du har det godt Mikkel.
Jeg gidder heller ikke GAP – i det hele taget holder jeg mig langt væk fra AdWords. Jeg gider ikke engang administrerer kampanger for kunder – gør det selv, er rådet fra mig.
MVH
Henrik
Lars skriver
Kunne du i anstændigehdens navn forklare hvad det er i aftalen der pålægger mere loyalitet overfor Google end overfor kunden? https://adwords.google.dk/select/AP_Terms.html
Mikkel deMib Svendsen skriver
Den aftale vi blev præsenteret for var en hel del længere, men der er fortsat elementer i den som ikke nødvendigvis er til gavn for kunderne – f.eks.:
“must not violate any Google policies, Google terms and conditions …” – det må JEG godt,når det kan betale sig for kunderne (og det KAn det nogle gange!), men DU må ikke som GAP’er. Det kan føre til indragelsen af din GAP status. Så spørgsmålet er: Hvis du står overfor en mulighed der kan gavne din kunde, men som strider mod ovenstående vil du så være loyal overfor din kunde (og miste din GAP status) eller loyal overfor Google? For mit vedkommende kommer den konflikt overhovedet ikke op – jeg er altid 100% loyal overfor kunden.
Men alt dette kan jo være ændret i morgen, for man skal også lige bide mærke i denne sætning: “Google may cancel or modify these Rules or the Google Advertising Professional program at any time for any or no reason.” – og ændringer i deres regler for diverse programmer og services ændres faktisk hele tiden. Det er et problem som har været diskuteret meget. For de de giver nemlig ingen besked når de laver ændringerne og hvad ændringer er. Så det er dit ansvar, at holde øje med det hele tiden. Igen må jeg hertil sige, at jeg synes min tid er bedre brugt på at holde øje med kunderne, frem for Googles skiftende regler for GAP.
Jeg ved godt at der er mange GAP’er der ikke følger med i de skiftende regler, eller endsige kender dem der er specielt godt. Og jeg ved også at mange, hvis de kender dem, skider på dem og fokuserer på deres kunder. Men jeg er nok lidt gammeldags der, idet jeg mener man bør holde de aftaler man indgår – også selvom det er med Google. Og da jeg ikke mener jeg kan overholde aftalen lader jeg være, istedet for bare at indgå den og så efterfølgende skide på ord og ånd i aftalen.
Og uanset løbende ændringer i ordlyden af reglerne er der fortsat ingen tvivl om at programmet bl.a. er designet for at skabe loyale agencies – agencies der er loyale overfor Google. Og det er altså også logik at når et agency’s loyalitet overfor Google øges gøres det på bekostning af loyaliteten til kunderne.
Lars skriver
Tak. Det var dejlig for alsidighedens skyld med et ordentligt og lødigt svar. Jeg er ikke ubetinget uenig med dig, og jeg kigger løbende på betingelserne for GAP. Skulle der ske ændringer der kræver at jeg undlader at varetage mine kunders interesser frem for Googles, er jeg omgående ude af det system.
Til dato har der ikke været antydning af sådanne situationer og i virkeligheden har jeg ikke mere business ud af at være GAP end jeg havde før. Men der er vildt mange i Danmark der tilbyder at køre Google kampagner for andre og flertallet af dem gør mere skade end gavn. Derfor valgte jeg at kunne dokumentere et vist kendskab og en vis erfaring med systemet. Man bliver ikke bedre til at lave AdWords af at være GAP, men man kan da dokumentere, at man har erfaring med systemet.
Det er jo ikke anderledes med f.eks. Microsoft Certified Professionals (men de skal kunne meget mere end end GAP). Det ER bare en dokumentation for, at du ikke er helt uvidende.
At Google giver nogle latterligt små bonus til GAP i andre lande kan jeg bare ikke få til at være bestikkelse. Så er det jo også bestikkelse, hvis et webbureau får en provision fra det webhotel, de sender deres kunder hen på? Jeg synes at bestikkelse er et meget hårdt ord og derfor reagerede jeg på det. Og så fordi du skriver, så det kan forstås sådan, at alle GAP modtager returkommision fra Google. Og det gør de altså ikke!
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Til dato har der ikke været antydning af sådanne situationer
Så må jeg jo blot konstatere at der ikke kan være meget konkurrence i de brancher du har kunder – eller også optimerer du dem ikke godt nok, for jeg støder sgu ind i det hele tiden 🙂 … Hvis nu vi kigger dine optimeringer igennem kan du så, hånden på hjertet, sige at du aldrig har brudt med nogle Google regler? Det tvivler jeg på 🙂
Men uanset dette, så mener jeg ikke det gavner kunderne at have indgået en aftale med Google der trækker i en retning, og en anden med kunden der trækker i den modsatte. Jeg bryder mig som sagt ikke om at modarbejde intention eller ord i de aftaler jeg indgår, og når det konflikter, som her, så vælger jeg kunden.
> At Google giver nogle latterligt små bonus til GAP i andre lande
Det tilbydes også til Danske virksomheder, omend jeg ikke er sikker på om der er nogle som rent faktsik opfylder de minimumskrav der er på omsætningen. I modsætning til Google’s kommisioner, er bureauprovisioner på andre medier en åben brancheaftale, som er gennemsigtigt for de fleste. Jeg bryder mig ikke om Googles hemmelighedskræmmeri, da det netop gør at jeg synes det minder mig for meget om bestikkelse. Fortjeneste eller provisioner på salg af varer eller ydelser behøver der ikke altid være noget galt i, men når det blandes med hemmelighedskræmmeriet og de andre Google-fokuserede elementer så synes jeg bestemt ikke det holder.
Casper Stendal skriver
Har med interesse læst artiklen og Jeres debat. Er selv i den situation at jeg driver et mindre (web-)udviklings firma, hvor jeg kan se store fordele (mest for mine kunder), i at jeg også kan tilbyde SEM (og så vidt det er muligt SEO som en integreret del af deres løsninger).
Derfor har jeg også oprettet en kundeadministrator konto hos Google, og ser frem til evt. at kunne udbygge dette med en GAP-titel. Mest for at kunne bruge GAP-logoet som en blå-stempling overfor (potientielle) kunder.
Har i den forbindelse to spørgsmål:
1. Hvad er der galt i det? (hvis noget?)
2. Hvordan bør man afrengne sine kunder? (Tillæg pr. klik – på timebasis ud fra den tid man bruger på hver enkel kunde – faste tilbud – eller noget helt tredie?)
Mikkel deMib Svendsen skriver
1. Jeg synes jeg gør meget god rede for hvilke problemer eg bl.a. ser i at indgå i ordningen. jeg vil gerne være 100% på mine kunders side og holde mig uafhængig af søgemaskinernes interesser. Jeg er kundernes mand – ike Googles.
2. Det vigtigste er, at man er ærlig og 100% gennemsigtig med sine kunder. Man skal fortælle ærligt om fordele og ulæmper ved de afregningsformer man tilbyder. Gør man det, synes jeg ikke lige det er så vigtigt hvad man tilbyder for løsninger. Bare det er ærligt og gennemsigtigt.
Casper Stendal skriver
Tak for svaret – har lidt kommentarer til 1’eren:
Kan godt se din pointe omkring uafhængihed – ihvertfald i din situation, hvor du (så vidt jeg ved) lever 100% af rådgivning omkring søgemaskiner og optimering hertil.
Men i min situation, hvor jeg blot ønsker at tilbyde SEO (100% white hat) og SEM som et supplerende produkt til mine kunder, kan jeg ikke se noget problem i GAP-aftalen?
Det handler som du også skriver, om at være ærlig overfor kunden. Og det føler jeg ikke jeg har noget problem med at være. Jeg kan sagtens fortælle mine kunder at der findes andre muligheder (black hat), end dem jeg tilbyder (white hat). Hvorefter jeg vil kunne henvise kunden til dig eller andre, såfremt det jeg kan tilbyde ikke vil være nok, for det pågældende projekt.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Uanset hat synes jeg det er en meget dårlig ide, at forpligte sig aftalemæssigt overfor de medier som man ønsker at rådgive kunder i. For du tror vel ikke alvorligt på, at Google har lavet dette program for at hjælpe dig med at markedsføre din virksomhed, vel? 🙂 Nej, de har naturligvis lavet det for at forsøge at sikre sig at dem der rådgiver om søgemaskinerne følger Googles “skole” – uanset om den altid er rigtig eller ej. Det gavner ikke kunderne.