SEO er ikke rocket science – og dog …
I de seneste uger har der været en hel del diskusion om, hvorvidt SEO er “rocket science” eller blot noget enhver kan klar med venstre hånd, og så iøvrigt glemme alt om det. Det startede med med en foredrag Jason Calacanis (Weblogs Inc) holdt på Search Engine Strategies i Chicago i December 2006, hvor han kaldte SEO for “bullshit”. Kevin Lee, fra DitIt.com fulgte så op med et artikel, hvor han på det nærmeste afskriver SEO som en ligegyldig parantes, der først og fremmest resulterer i spam.
Jeg er meget enig med Oilman, der kom med dette meget kloge indlæg i debatten i går. Når man arbejder med SEO til dagligt kan det godt virke som banaliteter, meget af det vi gør. 80-90% af det meste SEO er rigtig nok ikke så svært at finde ud af, hvis man kan, men det er der så meget der ikke er.
En automekaniker synes sikkert heller ikke det er svært at skifte olie. Men det gør jeg! Så det overlader jeg til mekanikeren, på samme måde som en hel masse andre “lette” ting jeg heller ikke kan finde ud af. For mig er selv et “simpelt” olieskift “rocket science” på samme måde som selv de mest basale dele af SEO er det for alle dem der ikke bruger den tid på det, som jeg og mange af jer andre her gør.
Og så er der jo lige de sidste 10-20% af SEO arbejdet. Den del som med rette kan betegens som kompliceret. Jeg ved ikke om jeg personligt vil kalde det “rocket science”, men det er i hvert fald så kompliceret, at selv mange af dem der ellers er glimrende SEO’ere må stå af. Det er problemer der er så svære at løse, at kun få forstår at gøre det ordentligt.
Emil Rasmussen skriver
Nu har jeg på ingen måde fulgt debatten, men jeg mangler lidt en definition på “rocket science”.
Groft forsimpelt sikkert, så læser jeg din definition på rocket science (jf. olieskifteksemplet) som noget der er kompliceret og som man ikke kan finde ud af.
Hvis man nu definerede “rocket science” som en aktivitet der var kompliceret og krævede en koordineret kollektiv indsats, så gav det måske en anden vinkel på debatten?
Jeg er f.eks. overbevidst om at jeg ville kunne lære at skifte olie på en bil, mens det at sende en raket til månen nok er en for stor opgave.
Mvh Emil
Mikkel deMib Svendsen skriver
“Rocket science” bruges som et udtryk for det som er uforståeligt og svært for de fleste – i modsætning ti, det som ikke er rocket science, eller bare “a piece of cake”.
Thomas skriver
SEO er rocket science, for stort set alle jeg arbejder sammen med. De forstår ikke helt hvordan det fungere. Og jeg er på ingen måde expert. Jeg har heller ikke fødderne så dybt i de sidste 10-20% endnu. Så jeg er da enig i at mange folk ikke kan forstå hvordan det virker. Jeg vil dog sige at meget af det kan læres hvis man har tiden til det og tiden til at lave fejlene.
Det kræver selvfølgelig teknisk kendskab til computere og internettet.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, alt kan læres. Jeg kunne sikkert også lære at skifte olie på bilen, hvis jeg gad – eller for dags skyld at sende raketter til månen (omend det nok ville tage lidt længere tid at lære).
Som Stom P engang sagde: “Kunst er det man ikke kan, for hvis man kan det er det jo ingen kunst”. Det samme kunne med rette siges om SEO 🙂
Lars Bachmann skriver
Endnu engang et godt indlæg Demib.
Jeg vil hermed erklærer mig enig med Thomas. Jeg arbejder selv med søgemaskineoptimering til daglig, og hvis man tager udgangspunkt i din procent opdeling, så syntes jeg heller ikke at de 80% af det kræver den store eksamen.. Hvis man kan finde ud af det. Jeg syntes det er meget logisk, men mine kollegaer, og de kunder jeg arbejder med forstår ikke en disse af det, så for dem er det jo “Rocket science”. Men igen, alting er nemt, hvis man kan finde ud det 🙂
Ulrik Hansen skriver
SEO er et moderne håndværk…
Sørensen skriver
Efter min vurdering, er der ikke tale om en ret “ujævn” læringskurve.. De “almindeligste søgemaskine-optimeringer” kan jeg sætte vores ungarbejdere i gang med efter en times instruktion – så det kan da vist ikke være rocket science. 🙂
Men nogle af de mere avancerede “tricks” synes jeg ligger ret fjernt – selv for en “semi-nørd” som mig selv. 😉
Hvilke teknikker mener du/I i øvrigt hører til i “15-20% rocket science”-delen??
Sørensen skriver
Mente faktisk:
Efter min vurdering, ER der i hvert fald tale om en ret “ujævn” læringskurve […]
Rico skriver
Hejsa.
Nu er denne post godt nok gammel, men jeg mener stadig, at den er relevant.
Du skriver: “Og så er der jo lige de sidste 10-20% af SEO arbejdet. Den del som med rette kan betegens som kompliceret. Jeg ved ikke om jeg personligt vil kalde det “rocket science”, men det er i hvert fald så kompliceret, at selv mange af dem der ellers er glimrende SEO’ere må stå af. Det er problemer der er så svære at løse, at kun få forstår at gøre det ordentligt.”
Hvilke problemer er det du mener, der er så svære at løse? Kan du komme med nogle konkrete eksempler?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg havde f.eks. en kunde i USA, der skulle lancere et website med 1,2 MILLIARDER unikke sider. Hvordan strukturer man lige det bedst og får så meget som muligt indekseret og ranket så hurtigt som muligt?
Det er der ikke så mange der ved hvordan man løser – og derfor trækkes jeg så ind, selvom kunden sidder på den anden side af jorden.
En anden virksomhed havde det problem, at deres servere af juridiske grunde ikke kunne stå i USA, og derfor blev sorteret fra i local search. Hvordan løser man lige den? Det kan man godt, men det hører bestemt også til i den temmelig avancerede ende.
Og sådan er der mange udfordringer, som virksomheder kan stå i, som bestemt ikke bare er sådan lige at løse 🙂
Rico skriver
Tak for dit gode svar!