Hvordan ranker du – og hvor?
I forbindelse med Q&A på en session på den nyligt overståede Search Engine Strategies konference i New York, kom der et spørgsmål op, som mindede mig om, at der er mange som ikke kender til den måde Google filtrerer resultaterne på i dag.
Spørgsmålet kom fra en mand fra Holland, som driver et større website. Han havde så lavet noget research på bl.a. Wordtracker.com, for at finde ud af hvor mange der søger på et bestemt (engelsk) keyword. Kort efter kun han glæde sig over at ligge nummer 1 i Google på dette keyword. Men, det undrede ham, at han fik meget lidt trafik i forhold til det antal søgninger Wordtracker.com havde oplyst ham. Under 5% af trafikken for en 1st plads! Det virker underligt, synes han, meget forståeligt. Men …
Aha, tænkte jeg. Jeg tror godt jeg ved hvorfor … 🙂
Der er flere mulige svar – hvoraf ikke alle fremgik af den pågældende session.
- Keyword-data er ikke altid præcis!
Hverken den data du får fra WordTracker, KeywordDiscovery eller Overture er altid helt præcis. Der kan sagtens forekomme ord, hvor det antal søgninger der oplyses ikke stemmer overens med det du oplever. Det kan skyldes sæsonmæssige udsving, fejl i keyword-dataen, eller enkeltstående peaks – eller dyk, i søgningerne på det pågældende ord i den periode hvor keyword-dataen stammer fra. - God ranking – men dårlig representation
Det er ikke nok at ligge i toppen af søgeresultaterne, hvis din titel og beskrivelse ikke er lige så god som de andre top-resultater, så løber de andre med de fleste kliks. Det kan godt være du selv synes din titel og beskrivelse er OK, men prøv at sætte dig i søgebrugernes sted. Hvorfor søger de som de gør? Hvad søger de svar på? Og giver du dem det bedste mulige svar – eller udsigten til det, i dit resultat? - Hvor ranker du godt?
Særligt Google benytter i stigende grad filtrering af søgeresultaterne på basis af søgebrugernes IP-adresse. Således får vi i Danmark ikke helt de samme resultater i Google, som brugere i f.eks. USA. Og det er uanset om du bruger Google.com, Google.dk eller om hvilke instillinger (præferencer) du har opsat Google med. Du kan ganske enkelt ikke “tvinge” Google til at vise dig, det samme som man ser i andre lande. Det kræver, at du går igennem en lokal proxy – altså en computer, der befinder sig i det land du gerne vil se søgeresultater fra, og hvor du så ser siden igennem.Og det er netop dette, som jeg tror er det mest sandsynlige rigtige svar på ham hollænderens spørgsmål, som jeg startede med at nævne. Når han sidder i Holland og søger, så ligger han nummer 1, men gør han det også når man søger i USA? Det er langt fra sikkert. Og de tal han har hentet fra Wordtracker, KeywordDiscovery eller Overture er sikkert baseret på globale, eller Amerikanske søgninger. Ikke kun Hollandske.
Et godt eksempel på ovenstånde er en søgning på Miss 2006 – hvis du sidder i Danmark vil du sikekrt se, at denne blog ligger nummer 1 ud af over 200 millioner resultater. Det er jo fantastisk, tænker man straks! Men når man søger fra USA på Miss 2006, så er denne blog overhovedet ikke at finde i top-resultaterne. Så måske er det ikke så fantastisk igen 🙂
Magnus Bang skriver
Dit eksempel med Miss 2006 holder ikke helt. Hvis du søger på Google.com (husk at skifte til den engelske google – for ofte springer den automatisk over til den danske google) så er din blog ikke nr 1. Og det er selvom man sidder i Danmark:)
Men det er nok rigtigt, at resultaterne er forskellige fra hvilket land du sidder i, men jeg vil nu alligevel påstå, at selvom jeg sad i USA og gik på den danske google, så ville top 5 resultaterne på de fleste søgeord nok se meget ens ud i forhold til hvis jeg sad i Danmark.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Pointen er, uanset unøjagtigheder, at man får forskellige resultater alt efter hvor man sidder 🙂
Casper Munk skriver
Der bliver omtalt at man kan fortage søgninger som om man var i andre lande gennem en proxy. Så vidt jeg husker findes der en service online, hvor man kan få lov til at sammenligne netop disse ting ved at søge lokalt fra din maskine og samtidig gennem en proxy i et givent land. Er der nogen der kan huske hvilken adresse denne service ligger på?
Grosen Friis skriver
Jeg oplever Google geolocation sådan her:
Hvis man sidder i DK, og Google spotter man har DK geolocation, så får man hits der er relateret til DK, uanset om man vælger google.com eller google.dk. Også selvom man manuelt har konfigureret Google til at søge via google.com. Mange danskere vælger google.com uden at tænke nærmere over det, og så er det mest relevant at Google primærat leverer søgeresultater, der er relateret til Dansk/Danmark. Man kan her kun primært få USA relaterede søgeresultater frem, hvis man beder Google om kun at søge efter sider, der fysisk er placeret på webservere i USA.
Hvis man derimod sidder i USA og Google spotter man har US geolocation, så får man søgeresultater, der er relateret til USA, når man søger via google.com. Men hvis man via en US geolocation vælger manuelt at gå på google.dk, så er det jo med stor sandsynlighed fordi man er dansker, eller af en anden grund ønsker søgeresultater, der er relateret til Dansk/Danmark!
Sådan oplever jeg i hvert fald typisk søgninger via Google, når jeg tilgår Google direkte kontra via en lokal proxy!
/Grosen Friis
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg oplever desværre tit, at det er umuligt at “tvinge” Google til at vise de samme resultater i f.eks. USA og Danmark. Det oplever jeg tit når jeg laver radio med min co-host i England, eller når jeg arbejder med kunder i USA og sidder og snakker med dem over telefonen. Jeg oplever det også selv, når jeg er i USA og bare ikke kan tvinge de resultater frem, som jeg ved er der, når jeg sidder hjemme i DK …