SEO: Produkt eller Rådgivning?
Jeg oplever mange, som er i tvivl om hvilken SEO-hjælp de skal vælge, og hvad konsekvensen af deres valg kan være. Mange er også i tvivl om, hvad man får med forskellige typer af SEO-ydelser. Så lad mig forklarme lidt nærmere …
Man kan groft sagt dele markedet for SEO-ydelser op i to kategorier: Produkter og rådgivning.
Produkter er mere eller mindre faste ydelser, som regel til en fast pris, som sælges i samme indpakning til mange kunder.
Modsat dette er rådgivning ikke et hyldevareprodukt. Nogle køber blot få timers hjælp mens andre har brug for meget meget. Nogle rådgives på en måde, andre på en anden.
Begge dele kan have sine fordele og ulemper og dem vil jeg gerne se lidt nærmere på i dette indlæg …
SEO-Produkter
Der findes et utal af SEO-produkter på markedet. Hver eneste konsulent og SEO-bureau har deres egne varianter. Der er to typer af SEO-produkter:
- SEO-Software
- SEO-Rådgivning
SEO-software dækker over alle de software løsninger der findes på markedet – enten som desktop programmer eller som online services. Der findes både produkter, som kan hjælpe med meget specifikke udfordringer – som f.eks. MajesticSEO til link-analyser, eller mere brede analyse-værktøjer som SearchMetrics eller Moz.
SEO-rådgivning er i modsætning til SEO-software produkter der bygger på personlig rådgivning, men som er struktureret, “pakket ind” og solgt på en standardiseret måde.
SEO-produkter findes i mange prisklasser. De billigste SEO-software løsninger starter helt nede fra nogle få dollars om måneden og de mest kostbare SEO-rådgivnings-produkter kan løbe op i mange tusinde om måneden.
Med software produkter er der ikke altid en direkte sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det kender du sikkert også indenfor anden software. Nogle virksomheder vælger at sætte prisen meget lavt på deres software og håber så at sælge mere. Andre vælger den modsatte strategi.
Med SEO-rådgivning er det lidt anderledes. Menneskers tid koster penge. Det kan man ikke rigtig ændre på. Nogle kræver naturligvis mere i løn end andre, men når dagen er omme skal vi alle have en eller anden form for løn og der er kun kunderne til at betale den.
Så jo mere tid med rådgiveren du ønsker, jo mere koster det. Og hvis du omvendt betaler en meget lille pris, så får du naturligvis også mindre tid med rådgiveren (med mindre denne vælger at “investere” sin private tid i din virksomhed).
Der findes SEO-rådgivnings produkter til priser helt ned omkring 1-2.000 kr. pr. måned. Nogle af dem er naturligvis noget crap du bør holde dig fra, men absolut ikke alle. Der findes også ærlige og gennemsigtige services til den pris. Og for nogle er det måske nok.
Som noget helt nyt lancerer jeg snart en rådgivningsbaseret SEO-service, som kommer til at ligge på ca. 1.500-3.500 kr. pr. måned. Så kan alle virksomheder i Danmark være med. Hvis du vil vide mere om dette, så send en mail til mig på: mikkel@demib.com
Den store fordel ved SEO-produkter, frem for SEO-rådgivning er, at det ofte kan være billigere. Det er jo det samme produkt der sælges igen og igen, hvilket gør det muligt for leverandøren, at optimere produktionen.
Ulempen er så, på den anden side, at det stort set er en “one seat fits all” model – eller på dansk, “alles røv i samme sæde”. Det jeg mener er, at med et standardiseret hyldevareprodukt får du ikke en løsning tilpasset lige dig, men et standard produkt, som nogenlunde passer en masse. Ikke perfekt, men godt nok til mange – særligt set i lyset af prisen.
SEO-Rådgivning
SEO-rådgivning er en mere individuel service tilpasset den enkelte virksomheds behov. Der vil som regel være nogle standarder hos den enkelte rådgiver for, hvordan og hvor meget der afregnes for rådgivningen, men selve rådgivningen er i hvert enkelt tilfælde tilpasset de udfordringer, den enkelte virksomhed står med.
Gode SEO-rådgivere tager typisk fra 1.000-2.000 kr. pr. time, alt efter erfaring og opgavetype. Nogle SEO-rådgivere afregner med et fast tilbud på projektbasis, andre tilbyde løbende rammeaftaler (også kaldet retainer aftaler), og andre kører med mere varierende tilpassede budgetter. Enkelte, som jeg selv, bruger faktisk de fleste modeller – det afhænger helt af, hvad der fungerer bedst med den enkelt kunde og projet.
Fordelen ved SEO-rådgivning, frem for SEO-produkter er, først og fremmest, at det er en rådgivning tilpasset lige præcis din virksomhed, dine behov og de ting du og dit team har brug for at lære.
Omvendt kan man så mene, at det er en ulempe, at prisen på SEO-rådgivning ofte er noget højere end på de standardiserede (og nogle gange massefremstillede) SEO-produkter.
Hvad skal du vælge – SEO-Rådgivning eller SEO-Produkter?
I de fleste tilfælde er det faktisk bedst at vælge en kombination af begge dele – hvis du har råd.
Hvis du har et meget lille budget, så har du som regel ike så mange valgmuligheder. Enten lærer du at lave det hele selv, eller også køber du et eller flere billigere SEO-produkter, som en hjælp i dit arbejde.
Hvis du har et lidt, eller meget, større budget end de simple og billigere SEO-produkter kræver, så er det du begynder, at have et reelt valg.
Jeg vil normalt anbefale, at du køber standard SEO-produkter til at hjælpe dig med generelle udfordringer, som godt kan klares indenfor samme rammer som alle andre. Det kan f.eks. være et eller flere af de mange gode SEO-tools på markedet du vælger at bruge, eller en lille “SEO-pakke” til løsning af nogle konkrete praktiske udfordringer.
Men når det kommer til f.eks. hjælp med at udarbejde de bedste strategier (som jo kan være helt afgørende for resultatet!), specielle og nødvendige analyser, hjælp med implementering og uddannelse af dit team osv. så er det kun rigtig SEO-rådgivning, der kan bruges. Det er ikke en hyldevare-udfordring.
Anders skriver
Jeg er lidt i tvivl om, hvordan du kategoriserer link building i form af x antal links for x antal kroner eller “vi forsøger at bygge så mange links for et bestemt månedligt beløb”. Det er vel hverken rådgivning eller software. Er det, det du kalder et SEO produkt? Hvis du blot rådgiver, så gør du vel ikke noget aktivt eller hvad? Er det udelukkende din viden, du sælger eller indgår der også konkret arbejde med vedligeholdelse og lignende? Så er det vel SEO service?
Jeg ved, ovenstående link building metode ikke er white hat, men har alligevel indtrykket af, at det er en efterspurgt vare. Jf. Saugstrups indlæg om en e-mail herom for et par dage siden d.d.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, hvis det er en standardiseret service så vil jeg betegne det et “SEO produkt”.
SEO-rådgivning kan sagtens inkludere produktion – f.eks. tekstskrivning eller linkbuilding.
Det som er problemet er, at mange køber standardiserede services med en forventning om, at de får en personligt tilpasset rådgivning. Det gør man ikke. Til gengæld koster standardiserede produkter ofte mindre – du får lidt mere for de samme penge, men altså bare ikke noget der er særligt til dig, men noget som mange kan bruge i samme form.