Roskilde bank – mangemillionærer på bistandshjælp
Sagen om Roskilde bank udvikler sig dag for dag mere og mere groteskt. Jeg er helt enig med MyBanker der har udtalt at bankens strategi mest af alt minder om et pyramidespil. Og regningen, ja den har de så sendt til dig om mig – skatteyderne. Det er noget forbandet svineri!
Man må naturligvis stille sig selv samme spørgsmål, som Per H. Hansen, professor på Center for Virksomhedshistorie, Copenhagen Business School stiller i dag: Skal staten redde nødlidende banker – eller virksomheder generelt? Mit svar er klokklart: FANDME NEJ!
Nationalbanken undskylder sig med, at en konkurs kunne have ført til en stor mistillid til hele den finansielle sektor. Og hvad så? Når de opfører sig som lallende idioter, så fortjener de vel at vi andre mister tilliden til dem. Hvis branchen selv mener det er et problem, så må de selv dække deres overforbrug og pyramidespil. Det vil jeg altså ikke være med til at betale for.
Hvorfor skal bankerne have denne særbehandling? Hvis jeg driver min virksomhed ligeså elendigt som fjolserne fra Roskilde Bank, så står Nationalbanken da ikke parart til at overtage gælden. Det forventer jeg heller ikke. Naturligvis ikke.
Jeg vil ikke opfordre til vold, men jeg vil på den anden side ikke græde en eneste tåre, hvis bankdirektørerne fra Roskilde bank får sig en ordenlig omgang bøllebank. De fortjener det i den grad. Magen til svinsk måde at opføre sig på skal man lede længe efter. De er efter min mening ikke et hak bedre end annoncehajer og andre svindlere.
Uanset Nationalbankens redningsplan må det stå klart for enhver: Man kan ikke stole på en bank!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Direktøren udtaler i TV2 Nyhederne: “Situationen har ikke været så god som vi troede” … WHAT?
Forleden kunne de fortælle, at de forudså et tab på deres ejendomsspekulationer på ca. 1 milliard kroner. Nu, i dag, menr de så at det nok er mindst dobbelt så slemt – over 2 milliarder.
At bruge udtrykket “… ikke så GOD som vi troede” om dette forhold må siges at være dagens, hvis ikke årtiets, overdrivelse!
Brix skriver
Ingen tvivl om, at der er for sygt, hvad der er foregået der..
Men grunden til at Nationalbanken garanterer for de danske banker er vist lidt mere komplceret end som så.. Jeg er ingen ekspert, men det er da vist noget med, at alle bankerne sikrer sig via Natyionalbanken – og altså underlægges nogle vilkår og muligvis deponerer en del af formuen hos Nationalbanken eller på anden vis betaler til dem. Det kunne man vælge at sammenligne med en forsikring eller med rejsegarantifonden – og selvfølgelig skal et forsikringsselskab/rejsegarantifonden OG på samme vis Nationalbanken dermed opretholde den “service de decideret er blevet betalt for at udføre”.. Og som ved alle forsikringer ryger regningen jo videre til puljen/fællesskabet, når forsikringen skal i brug..
Baggrunden for ordningen er vist også mere samfundsmæssig vigtig og ikke sammenlignelig med almindelige virksomheder – uanset hvor vigtig man nu ellers synes sit eget firma er.. Hvis deres fx 10.000 kunder i en bank pludselig mister alle deres penge – sparepengene, pensionerne og børneopsparinger inkluderet – er det pludselig ikke én virksomhed (banken), det går ud over – men 10.000 private individer og (mindre?) virksomheder, der må gå fra hus og hjem, udsætte den planlagte pension eller lukke deres egen virksomhed.
Selvfølgelig har det også konsekvenser for andre, hvis en ganske almindelig virksomhed lukker – det er surt fx ikke at få sit pissedyre spa-bad, når bixen lukker lige efter man har indbetalt – men det kan aldrig have så “fatale” konsekvenser. Jo ved livets allerstørste investeringer, som fx køb af/opførsel af nyt hus, kunne være lige så ødelæggende for nogle mennesker, omend det ville være ganske få personer sammenlignet med en banks kunder. Men netop af den årsag fungerer det på samme måde, når man fx opfører et hus – der er en del forsikringer, der faktisk er lovpligtige for både bygherre og entreprenør, så det ikke kan/burde kunne gå HELT galt..
Nationalbankens forklaring med “mistillid til hele den finansielle sektor” virker lidt ligegyldig, men skal nok ses i større perspektiv: modvilje mod at starte opsparinger eller mistillid til hele banksystemet vil være ret ødelæggende for vores økonomi, og vil sætte os langt tilbage til da man kun brugte kontanter. OK, det sker nok ikke efter en enkelt konkurs, men var der ingen sikring og kom der en dårlig stime med fx 5-6 banker, der gik ned på et rigtig dårligt år, så kunne der hurtigt rulle en lavine..
At lederne af Roskilde Bank udefra VIRKER ret pykotiske, utilregnelige og kriminelle kan vi godt blive enige om – og der bør strammes gevaldigt op på revisioner, stikprøver og faste kontroller efter denne historie: Men selve ordningerne med sikring af bankerne mener jeg stadig er nødvendig og ret god..
Mikkel deMib Svendsen skriver
Bankernes egen andel af betalingen udgør maksimalt 750 millioner – resten skal du og jeg betale. Alle andre brancher må forsikre sig selv. Og det burde bankbranchen, af alle, også have råd til, hvis de mener det er vigtigt at folk har tillid til dem – eller hvis vi andre mener det er vigtigt og stiller lovkrav om en ordentlig forsikringsordning. Samme krav stilles jo også til andre brancher – ja, faktisk alle selvstændige med ansatte.
I alle fald kan og skal det ikke være Nationalbanken – og dermed skatteyderne, der stiller sådanne garantier for en af de mest lukrative brancher i verden. Det er i sandhed mangemilionære på bistandshjælp, og helt ude i hampen.
Brix skriver
Ja, HELT enig i, at ordningen bør finansieres af bankerne selv.
– Men den er helt nødvendig og skal være obligatorisk – banker er ikke som andre virksomheder, og bør heller ikke fungere på præcis samme måde – det kan få alt for store kosekvenser.
Men det er så måske slet ikke det, du oppnerer imod, men mere den helt konkrete , nuværende konstruktion..
Hvem der evt. bør stå for det er jeg “ligeglad” med – du har muligvis ret i, at Nationalbanken ikke er nødvendigvis er den rette i det tilfælde..
Mikkel deMib Svendsen skriver
Andre brancher er som sagt også pålagt at sikre kunderne – f.eks. charterbranchen, der har Rejsegarantifonden, som rejsebranchen helt selv finansierer. Det er netop for at beskytte rejsekunder, at der er en lovgivning her og det samme kunne gælde bankerne. De SKAL naturligvis tvinges til at beskytte deres kunder, men de må satme betale for det selv – det er jo også dem der får (de kæmpe store!) gevinster af deres forretning
Christian Foged skriver
Kunne ikke være mere enig, og gik i går også at sydede stille og roligt indvendigt.
Ligeledes har det også irriteret mig betragteligt, at alle aktionærerne er blevet fremstillet som sølle stakler, som nu har mistet penge.
At købe en aktie er en risko – et gamble / spil om du vil – og som i alle andre spil er der en chance for at tabe.
Jo, har da sympati med dem der har tabt deres opsparing, men alt andet lige burde de vide at aktier indeholder en risiko – og man skal ikek spille med penge man ikke har råd til at tabe – længere er den ikke. Ligeledes var det jo heller ikke alverden man hørte til selvsamme aktionærer, da det kursen steg med ca 300% da “alt gik godt” (hvilket det jo egentligt nok ikke gjorde)
En bank er en virksomhed som alle andre, og fordi at der sidder grådige dagdrømmere ved bordenden, bør det ikke være statens opgave at redde resterne – det er en konkurs på lige vilkår med alle andre private virksomheder. Slut prut.
Utrolig hvad der kan ske under en liberal regering, minder jo bekymrende meget om et planøkonomisk træk i en sovjetstat.
Brix skriver
Ordningen med at Nationalbanken står for “forsikringen” er ikke så ny, at den nuværende regering kan tage “æren” for den..
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg er sådan set ligeglad med hvem det er der har lavet den lovgivning vi har, eller hvem der ikke har kunne overskue at den burde ændres – det burde stå klart for enhver NU, at det skal den. Og det må den siddende regering så til at få taget fat på. Det er jo dem der har den nuværende magt til det 🙂
Rosenstand skriver
Jeg er enig i, at statsstøtte under enhver form er noget skrammel – men proportionerne holder ikke helt i sammenligningen. Hvis deMib går konkurs, får det ingen konsekvenser for samfundsøkonomien. Hvis Danmarks 8. største bank gør det, kan det få temmeligt alvorlige konsekvenser for danske bankers mulighed for at låne i udlandet. Og DET vil gøre ondt på både dig og mig i uhyggeligt højere grad, end det gør, at vi skal dække de lallende direktørers vanrøgt af Roskilde Bank.
Vi skal nok have et skrappere finanstilsyn blandt andet. Og sikkert også andre kontrolforanstaltninger, Men jeg tør godt love dig (uden at have læst hverken økonomi eller statskundskab) at du skal prise dig lykkelig for, at Nationalbanken sikrer banken. Det modsatte kunne sende os alle på en gevaldig deroute økonomisk, og den ville ramme hårdt hos dem, der mindst har råd til det.
Som ærkeliberal gør det ondt på mig at sige det, men det statslige indgreb her er bedre end alternativet. Og her tænker jeg ikke på aktionærerne (de HAR jo tabt), men jeg tænker på danske bankers kreditmuligheder i udlandet.
Og så vil jeg lige indskyde, at fandtes der en pris for elendig optræden i medierne, ville direktøren for Roskilde Bank være sikret den flere år frem 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Alternativet til at sende regningen til skatteyderne behøver som sagt slet ikke at være, at der ingen sikring skal være. For det tror jeg vi er helt enige om, at der skal være. Vi kan ikke have at store banker går konkurs. Det har du helt ret i kunne skade landet – og os alle sammen, rigtig meget.
Alternativet er, at der lovgives på en måde hvor det bliver branchen selv, der skal dække samtlige omkostninger til redningsplaner som denne – på samme måde, som andre brancher må forsikre sig selv mod de krav som vi som samfund stiller (f.eks. den nævnte Rejsegarantifond).
Dertil er der så øjensynligt brug for en opstramning af forbrugerbeskyttelsen. Jeg synes ikke de er rimeligt at en bank som Roskilde kan lokke gamle damer og unge piger, til at investere SÅ tosset som det er, at køre de der høj-gearede lånefinansierede investeringer i EN enkelt aktie. Jeg synes sammenligningen med pyramidespil som nogle analytikere er kommet med er slående.
Så Roskilde-bank sagen rejser i praksis mange spørgsmål:
1) Skal finansieringen af sådanne redningspolaner ændres fra skatteyderbetalt til branche-betalt? Ja, det synes jeg
2) Skal der strammes op på forbrugerbeskyttelsen, så banker ikke kan lokke uvidende forbrugere ud i SÅ spekulative investeringer, som det er sket i Rosklinde-bank sagen? Ja, det synes jeg lyder rimeligt.
3) Skal der strammes op på tilsynet – enten ved at bruge de regler der er bedre (hvis de viser sig de faktisk ER gode nok) eller ved at lave bedre regler? Ja, det synes jeg da at denne sag viser der er brug for.
4) Skal der rejses tiltale mod direktørerne, så det kan afklares om de har handlet korrekt? Jeg er jo ikke jurist, men ifølge nogle af de jurister der har udtalt sig i sagen synes jeg det lyder somom det ville være en god ide!
5) Skal der indføres begrænsinger i, hvilke aktieoptioner direktører, og andre ansatte, må få? Nej, her er jeg uenig med meget af den offentlige debat. Jeg ser meget nødigt, at jeg f.eks. kommer i en situation, hvor jeg ikke kan give mine medarbejdere gode store belønninger i form af fede optioner i det omfang jeg finder de fortjener det. Jeg kan ikke se noget galt i, at vigtige medarejdere får del i milliarderne, hvis de er med til at skabe dem. Men det kræver naturligvis, at der er tale om rigtyige værdier, og ikke det som nogle har kaldt et pyramidespil. Så jeg synes ikke der skal sættes begræningsninger på optionerne – men helt bestemt på hvordan man som direktør skal opføre sig (og sådanne regler er der jo allerede en del af).
Rosenstand skriver
Og så er vi faktisk enige 😉
Mikkel deMib Svendsen skriver
Der kan du bare se – gamle hippier og fornuftige liberale er slet ikke så langt fra hinanden, som nogle gerne vil have det til at ud til … 🙂
Rosenstand skriver
Nemlig – på mange områder i hvert fald…