Røgfri Rock’n Roll
I går var jeg inde i Musikcafeen i Huset i Magstræde (i København) for at lave lyd på en koncert med Kenneth Thordal og hans band Strandvaskerne. En koncert der iøvrigt var fuldkommen udsolgt i forsalg og med folk i kø inden dørene blev åbnet. Interessen for Kenneth og hans musik er uden tvivl stigende!
Men til min gru opdagede jeg, da jeg kom ind for at lave lydprøve, at Musikcafeen er blevet helt røgfri. Som kommunalt spillested er det åbenbart et krav nu om dage. Overalt hang der skilte med “Rygning Forbudt”.
Nu mangler vi bare at rockmusikerne også pålæges, at tage rent og nystrøget tøj på, holde op med at lugte sådan af sved, stoppe med at drikke og iøvrigt holde op med at være så politiske i deres tekster. Ja, hvis man friserer dem lidt, pakker det pænt ind, forbyder alle deres synder og beder dem om at tale pænt, så ender vi med noget der er “dejlig” ufarligt. Det dør ingen af. Det skulle da lige være af kedsomhed. Det passer lige ind i en borgerlig kulturkanon. Og det bliver røvsygt at høre på!
Og samtidig med, at vi fjerne alle “farer” i det offentlige rum, og gør det hele pænt og spiseligt for alle (eller ingen?) stiger folks interesse for ekstremsport, eksotiske rejser til ukendte dele af verden, kanindræberkurser og dødskørsel.
På den ene siden kæmper det officielle Danmark for at gøre vores hverdag så ufarlig og ensrettet som mjuligt og på den anden side kæmper vi som individer for, at skabe spænding, uforudsigelighed og udfordringer i vores liv. Hvad med at slå det sammen?
I de “gode gamle” dage kunne en koncert i f.eks. det hedgange Saltlageret byde på det hele på en gang – risiko for røgforgiftning, overdosering af narko, en frisk lille slåskamp og massive høreskader – samtidig med at man kunne nyde et fedt stinkende, svedende og politisk ukorrekt band. En tur i Saltlageret kunne såmænd være mindst lige så udfordrende og “farlig” som bungee jump (med eller uden elastik), en tur over indlandsisen eller 14 dage i ødemarken med B.S.
Jesper Normann Rohde skriver
Fint indlæg Mikkel
Der er jo en tendens til, at jo mere firkantet og centralistisk (top)styret vores hverdag er – des mere individualistisk og anarksitiske bliver nogen af os.
Jo mere magthaverne blander sig i og udsteder forbud og påbud – jo flere ekstremistiske grupper dannes. Alene rockmusik gør det ikke pt. – nu kastes der igen med brosten på Nørrebro.
Jo mere forudsigelig og ensartet (styret) vores hverdag bliver, des større bliver behovet for at realisere sig selv gennem ekstremsport og lignende. Mange har umådelig svært ved at sætte sig et mål for, hvornår og hvad, der skal til for at blive tilfredse her i livet.
Det borgelige flertal har en ide om, at dét der giver os frihed er længere straffe, flere penge til forbrug, flere forbud og påbud, central styring fremfor decentral styring osv.
JA selv medierne forsøger de at styre – se blot sagen med Kulturminister Brian Mikkelsen (K). Manden skider i nælderne og truer formentlig DR. Stikker næsen frem, hvor den ikke skulle være.
Godt hjulpet af en statsminister, der for Gud ved, hvilken gang AFVISER endnu en påstand fra oppositionen. En sådan afvisning skaber åbenbart lov i dette land.
For så er det som om, at pressen mister interessen for sagen og det er vel dét der er hensigten.
I forhold til rygeforbudet på værtshuse m.v. – jamen jeg kan da godt se noget fornuftigt i det, men det tager sgu da brodden af en rockkoncert.
Se det var, og er jo, en kulturel begivenhed at opholde sig i et lokale, hvor røgen blander sig med de farvede lys og lyden af musik og feststemte mennesker.
Velvidende at rygning er sundhedsskadelig, så kan det undre mig alligevel, at magthaverne blot kan ”køre over” den lille mand og diktere et sådant rygeforbud på værtshuse og cafeer osv.
Mon ikke der i løbet af foråret bygges gårdhaver som aldrig før, i tilknytning til de forskellige beværtninger. Eller må man heller ikke ryge der. Det næste er vel rygforbud til Grøn Koncert.
Nu skal vi alle være ikke-rygere, hvad enten vi ønsker det eller ej.