Når man acceptere en risiko må man også acceptere konsekvenserne!
I lyset af den seneste tids finanskrise står det klart og tydeligt, at mange af de mennesker, der dengang det gik godt var meget glade for, at løbe en risiko, nu pludselig mener, at det er os andre, der valgte ikke at løbe den samme risiko, der skal dække deres tab. Det er helt urimeligt.
En ting er, at staten er gået ind med en ubegrænset statsgaranti – der i værste fald kan betyde statsbankerot, men nu begynder flere partier også at tale om, at garantien skal udvides til de boligejer, der måske kommer til at sidde med lidt dyrere flekslån fra December. Det vil i praksis sige, at os der har valgt fastforretede lån, og dermed i de senere år har betalt mere end dem med flekslån, nu skal dække “gamblernes” nedtur. Det er fuldkommen sindssygt.
Jeg synes i almindelighed, at folk skal have lov til at gamble – men kun, hvis de også selv betaler regningen. Jeg har valgt fastforrrentede realkreditlån, fordi det nu engang ikke var her jeg ønskede at løbe en risiko. Andre har valgt flekslån og kendt til den risiko det indebærer. I årevis har dem med flekslån tjent fedt på det – men det har jeg ikke brokket mig over. Nu vil de så have at jeg skal betale for, at de i en periode nok må betale en del mere. Det vil jeg til gengæld tillade mig, at brokke mig højlydt over.
Jeg er pisse træt af folk, der når det går godt er helt vilde med at løbe risici, men når det går skidt, forventer at andre skal dække deres tab. Det er en hel igennem uansvarlig holdning Er de voksne nok til at vælge risikofyldte lån, så må de også være voksne nok til at betale regningen.
Birgit Larsen skriver
Ja, det virker ikke rimeligt hvis de boligejere som har haft en mindre husleje, pludselig skal have en bonus oveni fordi tingene ikke helt går som forventet. Det var jo det de vidste der kunne ske hvis tingene ændrede sig
Der vr også mange der sagde til os at vi skulle tage en flex.lån fordi det var billigere, men de der tager den “risiko” bør jo så nyde de gode tider og lægge penge til side til de dårlige
– man kan vel sammenligne det med købet af en bil, hvis man køber en gammel øse er det vel også naturligt at man skal påregne en større risiko for at dele skal udskiftes mm
Og vælger man så at bruge alle de penge man spare pr. måned i forhold til købet af en ny bil, ja så kommer der el heller ikke nogen og redder en når det gamle lig går i stykker.
Det er jo et bevidst valg man tager og har man så ikke lavet en velovervejet beslutning, med for og imod, risiko og fordele, (og taget sine forholdsregler)så er man vist lidt selv skyld i det.
Mener også vi valgte fastforrentet igen af samme årsager som du Mikkel, men vil da lige tjekke for en sikerheds skyld 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg løber selv masser af risici – jeg har bare valgt hovedsageligt at gøre det i mine virksomheder, gennem de projekter jeg satser på. Mine erhvervsprojekter indeholder som oftest en anseeling tidsmæssig og økonomisk risiko. Nogle gange går det godt. Andre gange ikke. Det er i begge tilfalde mig der må bære ansvaret – praktisk, såvel som økonomisk. Og det synes jeg er meget fair.
Men det er kun fair, hvis andre acceptere at påtage sig samme ansvar for deres handlinger – hvis nogle skal betale for andres gambling, mens det samme ike gælder retur, så holder den ikke.
Hvis folk skal kompenseres for deres tab på spekulative lånetyper, så vil jeg også have mine tab dækket, på de risikofyldte erhvervsprojekter jeg kaster mig ud i.
Og det er da helt sikkert, at hvis det fremover bliver sådan, at man kan gamble som en idiot, og så bare få dækket sine tab hvis det går galt, så får vi MANGE flere gamblere. Er det det vi ønsker?
Søren skriver
Det er sørgeligt og tragisk, at det er samfundets skyld, uanset hvad vi som individer får rodet os ud i. Lidt selvransagelse og ansvarsbevidstehed kunne rette op på meget!
Det der i den aktuelle finanskrise rækker langt ud over det sørgelige er, at dem der for få måneder siden hyldede de liberale principper (og nød godt af dem) nu er dem der står forest i køen for at blive ‘nationaliseret’. En kendt sætning blandt aktiehandlere lyder ‘markedet har altid ret’ hvilket er en direkte bekendelse til de fri markede og dets konsekvenser på godt og ondt. Når nu aktierne styrtdykker ville det klæde aktiehandlerne at holde fast i ‘markedet har altid ret’ og acceptere at deres aktier ikke længere er noget værd. I stedet skriger de på rentenedsættelser, kapitalindsprøjtninger og (midlertidig, må man gå ud fra) nationlisering af finanssektoren. ALtså, de vil ikke acceptere markedet som det er, men ønsker at ‘samfundet’ skal træde til, og ændrer markedet på kunstig vis. Det er usundt for både samfund og finanssektoren på lang sigt.
Efter min mening ville alle være tjent med et totalt flush-out.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, det virker rigtig nok somom de mest liberalistiske mennesker for en kort stund har skiftet ideologien ud med et planøkonomisk små-kommunistisk alternativ. Det viser med al tydelighed, at de aldrig har været liberister, men blot store egoister. Og det er ikke det samme
Lau skriver
De mest liberale mennesker er helt enige med dig på dette punkt.
Se fx hvad tidligere præsident kandidat og medlem af kongressen i USA, Ron Paul (som er ret liberal) mener om det finansielle system og diverse redningspakker. Han har i lang tid advaret og talt imod den måde bankvæsnet fungerer i USA. Se fx: http://www.lewrockwell.com/paul/paul482.html
På Mises Institute er de også meget liberale. Se hvad de skriver der: http://mises.org/
At påstå at at “de mest liberale mennesker” går hen og bliver kommunister når det er til deres egen fordel er et stråmands argument. Der findes helt sikkert en del af der påstår at de er liberale men i virkeligheden slet ikke er det – fx Venstres folketingsgruppe. Venstre og Konservative i Danmark er ikke særligt liberale. De fører socialdemokratisk politik.
Du har ret i at der er nogle der ønsker at andre igennem skatter skal betale tvinges til at betale for det som lige præcis de ønsker. Det er ikke liberale mennesker.
Jeg synes du giver udtryk for mange liberale holdninger – fx i dette tilfælde og mht. hash. Der er mange der har en del liberale holdninger men så er der nogle bestemte punkter hvor de mener at andre mennesker igennem skatten skal tvinges til at betale for deres personlige kæpheste – om det så er redning af banker, flexlånere. Eller støtte til kunstnere der ikke kan tjene penge på deres kunst og føler sig hævet over at tage et ikke-kunstner-arbejde og forsørge sig selv. Der er dog bestemt ikke noget galt med støtte sålænge den kommer frivilligt fra privat hold.