Jeg kan med tilfredshed konstatere at en af de værste annoncehajer på markedet nu er blevet politianmeldt af Håndværksrådet der kalder Regionsregistrets markedsføring både “vildledende” og direkte “bedrageri”. Det kan jeg kun være enig med dem i.

Bag Regionsregistret står Dataforlaget A/S. Deres aggressive telefonsælgere ringer rund til virksomheder og forsøger at bilde dem ind, at regeringen med kommunalreformen har besluttet at omlægge Amtstelefonbogen til Regionsregistret.dk. På den måde får det til at lyde officielt og mange, ofte mindre, virksomheder hopper så på limpinden. Alt hvad disse sælgere siger er naturligvis bare løn og pure opspind. De har også ringet til mig – flere gange, så jeg har hørt deres latterlige løgnehistorier direkte.

Faktum er, at Regionsregistret lyver og bedrager sig til at sælge et komplet værdiløst produkt. Regionsregistret er annoncehajer af værste skuffe.

Desværre er jeg bange for at Regionsregistret, og de fuldkommen skrupeløse folk bag det, er lige så iskolde overfor politianmeldelsen, som de er overfor de mange uskyldige mennesker de har snydt og bedraget. Jeg har dem stærkt mistænkt for at have fået foretaget kollektiv hvide snit. Det ville i hvert fald forklare deres totale mangel på empati – en evne der i høj grad er med til at skille mennesker fra alle andre dyr.

Jeg går ikke ind for vold i almindelighed, og jeg vil da heller ikke opfordre nogle til det, men på den anden side må jeg indrømme, at jeg ville blive i rigtig godt humør, hvis jeg en dag kunne læse i avisen, at et par “rockertyper” havde været forbi Regionsregistret med et par jernrør og banket dem til pindebrænde. Hvis der er nogle der fortjener bøllebank er det satme dem.

Hvor godt var dette indlæg?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnitlig rating 0 / 5. Antal stemmer: 0

Ingen stemmer endnu. Vær den første.

Se et gratis SEO webinar

10 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *