Gamblere på bistandshjælp
Regeringens og bankernes håndtering af den selvforskyldte finanskrise bliver mere og mere grotesk. Signalet fra regeringen er helt tydeligt: Du kan opføre dig lige så sindssygt du vil, rent økonomisk – går det galt, så skal alle os andre, der er mere forsigte, nok betale regningen for dig!
Det er fandme ikke i orden!
Senest har regeringen fundet ud af at de vil lave en hjælpepakke for realkreditmarkedet, således at bl.a. de mange flekslånere ikke kommer i klemme. Med andre ord: Dem der har gamblet, og tjent godt på det de seneste år, skal nu dækkes ind af alle os andre, der har valgt ikke at gamble med vores realkredit, og som derfor har betalt meget mere i mange år.
Ifølge en undersøgelse, der er omtalt i Berlingske Business i dag, er der heller ikke opbakning i befolkningen til den seneste hjælpepakke. Kun 23% støtter denne hjælp. Man kunne godt ønske sig, at regeringen lyttede lidt mere på det!
Jeg synes det er meget problematisk, at alle dem der tog en kalkuleret risiko nu skal dækkes ind af os andre. Det sender nogle meget uheldige signaler om, at ansvarsløshed kan betale sig i forhold til ansvarlighed. Det er usundt for samfundets økonomi, og det er helt urimeligt for alle os, der godt kan finde ud af at opføre os økonomisk ansvarligt.
Mikkel Langelykke skriver
Helt enig!
Det er fuldstændig grotesk, hvis staten skal gå ind og hjælpe folk, der påtager sig risiko, som de ikke selv kan/vil klare økonomisk.
Johnny Eagle skriver
Jeg synes det er alletiders!
Jeg har gennem det sidste års tid brugt en masse penge på at spille Lotto uden at vinde noget. Den investering ser jeg gerne at staten går ind og returnerer, det er vel kun rimeligt og helt i tråd med regerings politik.
Lars Krogh Jensen skriver
Der bliver jeg nødt til at være uenig – uanset at jeg måske er en anelse inhabil som flexlåner ;o)
Den pakke, der blev vedtaget i dag er ikke finansieret af skatteydere! Der viste sig derimod en uheldig bivirkning ved bank-hjælpepakken som betyder, at det ikke er så sikkert at købe obligationer som tidligere.
Det skyldes en række faktorer, bla. pensionskassernes solvenskrav, og her har man ændret i formuleringen for at undgå at den oprindelige pakke får uheldige konsekvenser.
Det koster altså ikke deMib eller andre penge, men hjælper til at holde markedet i balance på et kritisk tidspunkt, alene ved at man har ændret nogle finanspolitiske krav. Hvad det vil betyde for renterne ved ingen endnu, og jeg har da også råd til at renten stiger væsentligt mere før det bliver kritisk.
Jeg vil stadig til enhver tid enbefale flexlån – men det kan være jeg bliver klogere!
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Det koster altså ikke deMib eller andre penge
Jo, det kan det sagtens gøre. Det kan koste alle dem der bl.a. har penge stående i ATP penge. For det er jo netop deres vilkår man går ind og ændre på, så risikoprofilen forandres. Det er der ingen der med sikkerhed kan sige. Men man kan med sikkerhed sige, at betingelserne undervejs i spillet er blevet ændret – for netop at tilgodese, dem der spillede på nogle betingelser de kendte, men som altså nu ikke vil acceptere at spillet går dem imod.
Og helt konkret koster det mig penge nu og her, fordi jeg med et af de meget attraktive lavtforretede obligationslån stod til at kunne tjene rigtig godt på en låneomlægning, hvis renten fortsat var steget (hvis jeg havde valgt at konvertere). Det kan jeg så ikke nu.
Jeg spillede på nogle markedsbetingelser som jeg kendte – ligesom flexlånerne gjorde. Men nu hvor premien skal udbetales ændres reglerne så. Det er usundt når man ikke kan stole på betingelserne i et marked.
Det er gamblerne der får støtte fra dem der spiller sikkert. Det kan ikke undgå, at få flere til at vælge, at gamble mere riskofyldt – og det mener jeg, i bred forstand, er virkelig usundt.
Jeg sidder jo tilbage nu, og kan ikke lade være med at tænke på, at jeg da også bare skule have taget flexlån, og skidt på risikoen, når nu staten kommer rendende – og staten er altså dig og mig, og redder flexlånerne når det går lidt ned ad bakke.
Jeg synes regeringen burde have lyttet til det store flertal i befolkningen som ikke synes denne hjælpepakke skulle have været gennemført!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det blev iøvrigt lige slået fast i Nyhederne at det her skam kommer til at koste alle ATP-medlemmerne penge idet der som en del er pakken er aftalt et lavere loft for den forretning der skal garanteres af pensionen. Så jo, det er det brede flertal, der skal betaler for gamblernes tab.
Trine-Maria skriver
Men husk lige at sikkerhedsnettet kun spændes ud, hvis du er husejer – hvis du er lejer, bor i andelsbolig (kort sagt tilhører en anden gruppe end regeringens kernevælgere), så er du stadig nødt til selv at tage ansvaret for dine private økonomiske dispositioner – hvor er verden dog bare underlig nogen gange!
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Men husk lige at sikkerhedsnettet kun spændes ud, hvis du er husejer
Det er ikke helt korrekt. Det spændes KUN ud hvis du enten er flexlån husejer, eller står for at skulle købe et nyt hus – for alle os andre, der har valgt sikre fastforretede lån koster det her kontanter! Særligt hvis man står overfor at skulle sælge sit hus, idet konverteringsgevinsten reduceres med samme forhold som det hjælper flexlånerne. Så gamblerne belønnes på bekostning af lejere og fastforrentede boligejere
Thomas skriver
En god artikel