I den verserende sag mellem Viacom og Google/YouTube er der netop faldet en chokerende afgørelse. Viacom har fået medhold i, at Google skal udlevere alle deres logfiler fra YouTube til Viacom – inklusiv alle login-data og IP-adresser!

Dette har for alvor fået bl.a. Danny Sullivan op af stolen. Har har i et længere indlæg beskrevet sagen, og situationen, i detaljer, og hvorfor denne afgørelse er så alvorlig.

En af de ting Danny Sullivan med rette kritiserer er politikernes evige fokusering på Cookie og IP-data. Dette skal naturligvis også beskyttes ordentligt, men der findes meget data som er langt mere følsomt – herunder den data der knytter sig til logins på diverse sites og tjenester.

Login-data gemmes normalt for evigt, og det kan meget let samkøres med anden data – særligt for store brede virksomheder som Google, hvor mange i dag har både deres mail, deres videoer, billeder, valender, søge-historik osv osv.

Det er virkelig problematisk hvis disse informationer kan udleveres til enhver sagsøger, der kræver det. Så er der ingen sikkerhed tilbage. Intet privatliv.

Med til historien hører, at Viacom også havde krævet at få udleveret data om folks private videoer (som kun dem de lukker ind kan se), samt hele Googles algoritme. Begge disse dele blev afvist. Heldigvis.

Det mest groteske i denne sag er, dels at dommerne tilsyneladende slet ikke har kunne se forskel på IP-data, cookies og så login data, og dels at Viacom overhovedet har fået lov til at få data, som de slet ikke har brug for. For de har på ingen måde brug for hverken IP, cookie eller login-data, for at kunne lave den vurdering af hvor meget ulovligt, kontra lovligt, materiale der bliver downloaded. Det kan de sagtens undersøge på en helt igennem annonymiseret log-data – uden IP, cookies og log-in informationer.

Kunne det samme ske i Danmark – eller er vores dommer meget dygtigere og vores love meget bedre? Nope, jeg tror sagtens det samme, eller noget ligende, kunne ske her også.

Politikerne må til at få fingeren ud, få inviteret nogle ind der ved hvad det her handler om, og hvordan teknikken på nettet virker. Og så skal der justeres på lovgivningen, så vi, som borgere, får en langt bedre sikkerhed for, at vores data behandles ordentligt.

Hvor godt var dette indlæg?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnitlig rating 0 / 5. Antal stemmer: 0

Ingen stemmer endnu. Vær den første.

Se et gratis SEO webinar

6 Comments

  1. Hey,

    Er dette korrekt? “YouTube har fået medhold i, at Google skal udlevere alle deres logfiler fra YouTube til Viacom”

    Er det ikke Viacom der har fået medhold?

    Udover det er sagen fuldstændig sindssyg og jeg håber de overleverer data i papirform! Send in the trucks! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *