Personlig branding kan hurtigt vende

Vi har i den seneste tid oplevet nogle ret groteske eksempler på, hvordan folk der har brugt årevis på at opbygge stærke personlige brands, med en enkelt handling sætter det hele over styr. Den ene dag er de respekteret for deres troværdighed og virke, den næste er det hele væk.

Det er bemærkelsesværdigt hvor skrøbelig personlig branding kan være. Personlig branding er et meget stærkt redskab, sålænge det går godt, men hvis det går rigtig galt kan det ramme med dobbelt negativ effekt: Jo mere kendt du er, jo stærkere dit personlige brand er, jo voldsommere bliver skaden, hvis det for alvor går galt.

Den mest opsigtsvækkende sag lige nu er vel nok sagen om Jørgen Poulsen’s meget uheldige håndtering af sin udtræden af Dansk Røde Kors. Det er ret utroligt, at en så medieerfaren mand som Jørgen Poulsen ikke har kunne forudse hvilket ramaskrig hans handlinger ville medføre. Man kan altså ikke, selv som chef, opføre sig på samme måde når man er leder af en nødhjælpsorganisation – eller et politisk parti, som hvis man er leder af en privat kommerciel virksomhed. Og det skulle man næste tro, at netop Jørgen Poulsen godt ved.

Lad mig starte med at beskrive hvordan jeg helt personligt ser den sag …
Jørgen Poulsen har søgt et nyt job – som folketingspolitiker. Han får så jobbet, og møder derfor ikke længere på sit gamle job. Naturligvis mener Røde Kors så, at de ikke længere kan bruge ham. Dette opfatter Jørgen Poulsen så som en opsigelse. Og det er altså her kæden hopper helt af for mig. Hvis man søger et andet job, og får det, og ikke længere møder på sit gamle job, så er det altså ikke det samme som at blive fyret. Og det er såvidt jeg har forstået netop kun ved en fyring, at Jørgen Poulsen har krav på et i forvejen diskuterbart “gyldent håndtryk” på 2 års løn – svarende til 2 millioner kroner. Jørgen Poulsen hævder så, at han havde forventet at han kunne få orlov, men for det første kan jeg forstå at det strider mod Røde Kors politik, at have ansatte (eller ansatte på orlov) der sidder i en ledende politisk stilling. Den politik burde Jørgen Poulsen af alle kende og have forståelse for. For det andet kan jeg ikke forstå at han søger det nye job som folketingspolitiker uden først at sikre sig at han faktisk kan få orlov, når det nu er det han gerne vil. Det virker meget uprofessionelt – og derfor mystisk, for i alle andre sammenhænge har han ellers virket meget “tjekket” og professionel.

Anyway, uanset hvordan du opfatter sagen er det i hvert fald tydeligt, at en meget stor del af befolkningen har tanker der minder om mine ovenfor. Argumenterne kan variere, men konklussionen for de fleste er, at Jørgen Pulsen har handlet uansvarligt og egoistisk, og at dette strider så alvorligt imod de værdier der ellers var knyttet til hans brand – hans gode navn og rygte, at vi ikke længere har tillid til ham. Det store problem er, at han med sine handlinger har undermineret lige præcis de værdier han ellers har kæmpet for. Jørgen Poulsens styrke, som brand og person, var, at vi opfattede ham som de nødlidendes frontkæmper – nu ser vi ham som en grådig utjekket fyr. Det vil afskære ham fra, at blive taget alvorligt i en hel masse af de diskussioner, hvor han ellers ville have haft en masse stærke kort på hånden, netop fordi han havde så stærkt et “nødhjælps-brand”.

Det har taget Jørgen Poulsen et halvt liv at opbygge det meget, meget stærke personlige brand han havde. Det tog under en uge at ødelægge det. Og det kan tage mange år at få rettet op på det igen. Måske lykkes det aldrig.

Det værste er næsten den skade som Jørgen Poulsens handlinger sandsynligvis vil påføre både Røde Kors og andre nødhjælpsorganisationer. Jeg tror at mange folk, med rette, vil spørge alle organisationer, hvilke aftaler de har med deres chefer og om de også kunne risikere, at blive forgyldt på samme åbenlyst urimelige, måde som det er sket med Jørgen Poulsen.

Røde Kors vil helt sikker lide under det her ved deres næste indsamling. Det kan sagtens komme til at koste dem mange gange mere end de 750.000 kroner de måtte af med til Jørgen Poulsen i det netop indgåede forlig. Det kan sagtens ende med at koste dem mange millioner. På lidt længere sigt skal Røde Kors image dog nok rette sig op igen. Men der kan godt gå et stykke tid, og i den tid kommer de til at bruge en masse energi på at forklare det der skete …

De andre organisationer vil nok også komme til at lide under denne sag – i hvert fald hvis de ikke gør noget meget aktivt. Jeg tror f.eks. de bliver nødt til at melde klart ud om, hvordan deres aftaler med cheferne ser ud – evt. offentliggøre aftalerne i deres fulde ordlyd. Og hvis der er tegn på samme type af gylde håndtryk som i Røde Kors-sagen, så tror jeg de bliver nødt til at ændre dem – uanset om det ellers kan argumenteres at være rimeligt nok.

Både Jørgen Poulsen og Dansk Røde Kors har håndteret denne sag ekstremt dårligt. Og det kan godt undre. For begge parter er ellers meget professionelle og erfarne.

Da historien brød ud forleden dag nægtede Jørgen Poulsen at udtale sig til pressen. Det er virkelig dumt. Først dagen efter sagde han ja, men fremstod bare ikke særlig troværdigt. I dag har han så igen nægtet at udtale sig til bl.a. TV2 Nyhederne.

Røde Kors har så udtalt sig, men det har de bare ikke gjort specielt godt. Her til aften toner Hans Beck Gregorsen frem på skærmen. Han gør det sådan se OK, men så er der lige det der i baggrunden … En 5-armet PH lampe, af den slags der koster en formue. Det sender altså ikke de rigtige signaler i forhold til en sag om pengespild. I næste klip toner Røde Kors’ Bodil Bybo Andersen op, filmet på sit kontor, med en flot udsigt over Christiansborg – fint (MEGA!) dyrt kontor og gudhjælpemig om der ikke står en dyr PH-lampe mere + de forskellige varianter vi ser hænge rundt omkring.  På under 30 sekunder har vi set lamper for næsten ligeså mange penge, som de lige har spildt på Jørgen Poulsen. Det er altså ikke skide smart. Måske skulle de sælger nogle af alle de dyre lamper for at dække Jørgen Poulsens gyldne håndtryk, og så fise ud i Ikea og købe noget billigere belysning, som de fleste andre almindelige mennesker gør – herunder alle os der tidligere har støttet dem.