Pay Per Tweet – er sponserede tweets på vej?

Jeg har tidligere skrevet om Pay Per Post indenfor blogging. Nu er samme koncept så på vej ind på Twitter. Mashable kunne i går berette om, at det første Pay Per Tweet – et kommercielt system til køb og salg af sponserede indlæg via Twitter, nu er på gaden.

Lad mig sige det lige ud: Jeg bryder mig ikke om det!

Nu fik Pay Per Post jo aldrig den store udbredelse, som nogle af udbyderne af dette koncept ellers påstod det ville, og jeg vil tro det kommer til at gå samme vej for sponserede Twitter indlæg. Heldigvis.

For problemerne med sponserede Twitter indlæg er i store træk de samme, som jeg mener der er ved sponserede blogindlæg – bare lidt værre. Og hvorfor værre?

Jo, fordi med blogindlæg er der i hvert fald teoretisk mulighed for, at angive en ordentlig disclaimer, således at ingen kan være i tvivl om, at et blogindlæg er sponseret. Med de 140 tegns begrænsing der er på Twitter er det i rpaksis så godt som umuligt, at tilføje en tilsvarende disclaimer så alle kan forstå det.

Naturligvis kunne man bruge et hashtag til at angive at et indlæg er sponseret, men hvor mange brugere mon forstår det? Er det utvetydigt? Nej, det er det bestemt ikke.

Og dermed tror jeg faktisk, at sponserede Twitter indlæg – i hvert fald under dansk lovgivning – vil være ulovligt. Det vil det sikkert også være i mange andre lande. Generelt set har forbrugere nemlig krav på at vise, om det de udsættes for er reklamer eller redaktionelt indhold. Det er et meget rimeligt krav, synes jeg.

Men en ting er lovgivning, noget andet er, om sponsering af personlige indlæg – uanset om det foregår på blogs eller Twitter, overhovedet er godt. Det mener jeg bestemt ikke det er. Hele konceptet er fyldt med alvorlige konflikter.

Grunden til at annoncører gerne vil ind på blogs og Twitter indlæg er jo ikke tilfældig. Det er heller ikke bare fordi disse medier har så stor en udbredelse. Det er fordi, at disse formater er en særlig personlig og troværdig måde at kommunikere på. Folk følgere bloggere og Tweetere fordi de på en eller anden måde har sympati eller interesse i det, som denne person skriver og mener om forskellige ting. Det er bloggeren og tweeterens troværdighed som annoncørerne gerne vil købe sig ind på.

Men netop denne troværdighed forsvinderjo helt, hvis jeg som læser ikke kan vide, om de indlæg der skrives er motiveret af kortsigtet økonomisk gevinst, eller af en oprigtig holding til emnet.

I avisbranchen kalder man den slags for “luderjournalistik” – artikler, der skal ligne rigtige artikler, men som bare er skrevet af en annoncør. Den slags finder man (stort set ikke) i de store respekterede aviser. De ved nemlig godt, at det vil undergrave deres troværdighed. Det ved kloge bloggere og tweetere også godt.

Så uanset lovgivningen på området tror jeg simpelt hen ikke på, at denne form for koncepter nogensinde vil få den helt store udbredelse – i hvert fald ikke indenfor den mere troværdige del af blog- og tweet-miljøet.

Det er meget muligt, at der vil opstå Twitter profiler, som alene fokuserer på at sende reklamer ud og der er da sikkert også nogle der vil følge dem. Men de vil aldrig nogen sinde få den troværdighed, som de “rigtige” bloggere og tweetere har – og det er den som annoncørerne er ude efter.

Og dermed slutter cirklen så. Hvis annoncørerne ikke får den afsmittende effekt af en troværdig henvisning, så falder deres interesse i mediet. Tilbage vil så stå den mindre seriøse del af annoncørmarkedet.

Så ligesom med pay per post blogging vil jeg anbefale alle seriøse tweetere til, at lade være med at hoppe på denne bølge. Min erfaring er, at man kan tjene MANGE flere penge på sin blogging og tweets ved at opbygge en ordentlig troværdighed.

�