The Color Orange – en kreativ protest mod OL i Kina
Jeg hørte i dag om et projekt, som jeg finder både sympatisk og virkelig kreativt – The Color Orange.
Ideen er ganske simpel: Vi er mange som gerne vil protestere både her og i forbindelse med OL i Kina (for dem der er på de kanter på det tidspunkt …) fordi vi synes at Kina er en modbydelig diktaturstat, der behandler deres borgere, besøgende og naboer på en yderst kritisabel måde. Udenfor Kina kan vi protestere ligeså meget vi vil – for i vores del af verden har vi heldigvis ret til at udtrykke vores politiske eller (med-) menneskelige holdinger. Men i selve Kina, i forbindelse med OL-arrangementet er det lidt mere svært, at komme til at protestere.
Derfor fik kunstneren Jens Galschiot ideen til at bruge farven orange som et symbol for protesten. Dem der så vil protestere i Kina, kan gøre det ved at have et eller andet orange på, tage et orange tørklæde med til at pudse næsen i, eller noget helt andet – bare det er orange. Man kunne godt forestille sig, at Kina vil nægte folk adgang til OL, som har synlige protest-tegn på sig i form af slogans, plakater, provokerende T-shirts osv – men det bliver meget svært for dem at forbyde farven orange.
Jeg synes det er en virkelig god og kreativ ide!
Da netop orange igennem flere år har været en vigtig del af mit personlige varemærke, og jeg iøvrigt synes Kina er en ubehagelig og frastødende diktaturstat, som aldrig burde have fået OL, så var det jo oplagt for mig at hoppe med på vognen. Og som sagt så gjort – med et snuptag blev sidste forårs “organic” billede af mig ude i rapsmarkerne bagved mit hus i Ugerløse, justeret lidt, så det passede til lejligheden …
Nogle politikere har snakket om, at udeblive fra åbnings-festen, der naturligvis vil blive grov-udnyttet af Kina til at “hylde hvilken fantastisk nation de er …”. Jeg synes også vores politikere og “ping’er” skal blive væk. Jeg synes ikke det ser pænt ud at vores demokratiske politikere fester med sådan nogle diktatorer. Det er fint nok at de er i dialog med dem og at vi har diplomatiske forbindelser – men fest? Nej! Ingen ville vel heller bryde sig om at se Fogh i en øm kinddans med Osama Bin Laden, vel?
Sportsudøverne må ikke under selve OL være med i nogle former for protester – så de er også udelukket fra The Color Orange -projektet. Og jeg synes ikke man kan bede dem om, at risikere deres deltagelse og eventuelle medaljer ved måske at bryde reglerne. De må gemme deres protester til før og efter OL, hvor de naturligvis generhverver sig den samme ytringsfrihed, som vi andre har.
Rosenstand skriver
Mikkel – du ligner…. 🙂 Men protesten? Den kan jeg godt bakke op om! Jeg synes, det er helt fint, at de Konservative vil boykotte åbningsceremonien. Men der skal nok mere til.
Måske vi alle skulle have noget orange på vores blogs? Jeg ved godt, at kineserne ikke læser vores blogs, men det er da noget, der kunne skabes lidt omtale på…måske.
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Mikkel – du ligner….
Ja, tøserne er sgu vilde med det 🙂
Rosenstand skriver
Gu’ er vi så…
Michael skriver
En god idé, som jeg klart støtter op om. Mine sites skal have den orange farve og store fede forklaringer på, hvorfor de er blevet orange! Lad det blive en bevægelse! :o)
Men hvorfor orange? Står godtnok inde på http://www.thecolororange.net, at det er inspireret af tibetanske munke. Sorry, desværre ikke korrekt, jo måske at det er inspireret af munkene, men det er ikke sandt. Tibetanske munke bruger en anden farve, nemlig rød.
Bare spørg Dalai Lama, Ole Nydahl og Karmapa-rødderne. :o)
Anyway. Skide godt initiativ, som også har min stemme!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Som jeg har forstået blev orange ligeså meget valgt fordi det er en god signalfarve, som skiller sig ud
Brix skriver
I øvrigt anbefaler Dalai Lama selv, at man ikke boycutter OL. Det samme hørte jeg en dansk Kina-ekspert OG Amnesty International gøre i dag..
Kina har nemlig en meget lang tradition for, at gå i den modsatte retning af det, udefrakommende prøver at tvinge dem ved via boycuts og via et ultimatum. Så det vil med meget stor sandsynlighed for den modsatte effekt, hvis vores politikere begynder helt at boycutte Kina – og dermed afbryder dialogen og stiller ultimatum om, at Kina skal gøre ditten og datten, før de vil deltage i OL-festivitasen.. Fortsat dialog kan løbende påvirke Kina, mens de store
– SÅ personligt lader jeg min holdning forme af dem, der ved mere om det end os andre i ette tilfælde, og er derfor stærkt imod at politikerne boycutter Kina…
Derimod synes jeg det er super med en lidt mindre ultimativ form for protest fra publikums side. Det vil se fantastisk ud, hvis halvdelen er stadion løfter deres orange tørklæde som en hilsen inden hver konkurrence starter.. 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
> I øvrigt anbefaler Dalai Lama selv, at man ikke boycutter OL
Han betegner sig selv som åndelig leder. Han er ikke politiker, og da slet ikke min politiker. Så han må sige hvad han vil – jeg danner min egen mening, uafhængigt at såkaldte “åndelige ledere” (et begreb jeg i grunden synes er ganske kvalmende).
Det er klart, at der er store kræfter som p.t. kæmper for at overbevise os om at man ikke skal boycutte Kina – for det er jo “så dejligt” at kunne score en masse penge, ved at sende sin produktion til diktaturstater, der skider på menneskerettigheder, miljø osv. Spørgsmålet er, om vi andre gider at støtte den slags.
Dansk Industri ville handle med djævlen, og finde på gode argumenter herfor, hvis de kunne tjene penge på det. De har såvidt jeg kan se kun en moral: Profit!
Men det betyder ikke at vi andre behøver at lytte på dem, eller følge deres egocentriske råd.
At det muligvis kan være svært fra den ene dag til den anden, helt at undgå samtlige Kinesiske varer, er da ikke et argument for, at man skal holde fest med nogle lede diktatorer. Og det er ligeså lidt et argument for, at man ikke skal undgå de Kinesiske varer man kan.
Brix skriver
> Han betegner sig selv som åndelig leder. Han er ikke politiker, og da slet ikke min politiker.
Han er vel det nærmeste på en leder, som Tibet har og får – uanset havd han og medierne så vælger som hans vigtigste “titel”. (Og det er vel Kinas forhold til Tibet, der er det primære i forbindelse med den eksisterende sag om boycut m.v..) At hans baggrund så er buddismen og samtidig med at være politisk leder også er “åndelig leder”, ændrer vist ikke på hans position som talsmand for det undertrykte folk i Tibet..
> Det er klart, at der er store kræfter som p.t. kæmper for at overbevise os om at man ikke skal boycutte Kina – for det er jo “så dejligt” at kunne score en masse penge, ved at sende sin produktion til diktaturstater, der skider på menneskerettigheder, miljø osv. Spørgsmålet er, om vi andre gider at støtte den slags.
Dem jeg henviser til var Amnesty International og en uafhængig Kina-ekspert fra mener det var Roskilde Universitet. De skal ikke diktere vores mening, men synes de 3 nævnte, uafhængige, ikke-kommercielle og ikke-forbundne kilder har ret stor vægt bag deres argumenter! – Større end vi andre knoldesparkere. Og større end DI, hvis udmeldinger jeg så personligt slet ikke har læst endnu. De tre førnævnte er enige i, at Kina opfører sig helt forkert, men har blot en anden indsigt i, hvordan man allerbedst bekæmper dette..
At deres holdninger så tilfældigvis denne ene gang falder sammen med de griske interessegrupper, gør dem jo ikke mindre rigtige (ikke på det grundlag i hvert fald)..
Men nu ved jeg jo ud fra alle dine tidligere indlæg, at du ikke er sådan at “rokke ud af stedet”, så kan allerede nu mærke, at denne spændende diskussion ender her med at jeg må erklære mig ueing i “konklusionen” men indse, at du selvfølgelig har ret til din egen mening. 🙂
(Velbekomme 😉 )
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Og det er vel Kinas forhold til Tibet, der er det primære i forbindelse med den eksisterende sag om boycut m.v.
Folk har sikkert mange grunde til ikke at kunne lide Kina. For mit eget vedkommende har det ikke ret meget med Tibet at gøre, men er mere en samlet betragtning af hvor modbydeligt de opfører sig over for alle – naboer, besøgende og egne borgere. Præcis ligesom alle andre diktaturer.
Jeg synes slet ikke man i første omgang skulle have belønnet sådan et diktatur med et OL. Men når det så er sket synes jeg det er rimeligt at bruge alle mulige former for protester. I mangel af en total boycut af disse lege – hvilket jeg stadig mener ville være det bedste, så er TheColorOrange et rigtig god projekt.
Jeg synes iøvrigt også, at det har været nogle sjove indslag, med den slukkede “evige” olympiske ild. Så ryger hele den symbolske værdi jo ligesom i dén fakel! 🙂
Jakob skriver
De må da skrige af grin af Holland. Stiller de hollandske sportsfolk og atleter ikke som regel op i netop orange?
Undskyld jeg spammer, men jeg kunne ikke lade være 🙂
Mikael skriver
Det var da genialt fundet på. Jeg ved ikke hvor jeg har været gravet ned henne, men den “orange ide” er gået helt hen over hovedet på mig. Men jeg er selvfølgelig heller ikke en dyt interesseret i hverken OL eller sport, så det er muligvis derfor.
Men derimod vil jeg gerne støtte op omkring den orange protest da det kinesiske diktatur heller ikke er min kop te.