Min nye computer er fuld af lort
Jeg har lige fået en ny notebook. Og det er jo dejligt. Desværre er computeren fyldt op med alverdens lort, som jeg ikke skal bruge – prøverversioner af alle mulige ligegyldige programmer jeg ikke har bedt om. Det er til at blive sindssyg af!
Det tager flere timer at få rydet computeren op, så den er nogenlunde klar til at instalere de programmer jeg faktisk gerne vil have – dem som JEG har valgt, og ikke dem som en eller anden ligegyldig softwareproducent har bestukket min computerleverandør til at lægge ind på MIN computer. Og det er ikke let. De fleste af de programmer der er lagt ind er ufatteligt svære at fjerne igen. De har gjort alt hvad de kunne for at gøre det meget, meget svært.
Det er muligt at softwareproducenterne får lidt ekstra salg på denne måde – men de skaber også en masse had mod dem, fra sådan nogle som mig. Alle dem der har tvunget sig vej til min computer ryger på min sorte liste over softwareleverandører som jeg helst ikke vil handle med. Jeg opfatter dem som spammere på linie med dem der sender emails om penisforlængelser og store lottogevinster. De spilder min tid og stjæler min computerkapacitet.
Rosenstand skriver
Det er derfor, jeg altid starter en ny maske med en formattering og en ny installation af operativsystem. Det tager ca. halvt så lang tid som at bøvle med alt det skrammel, som selv de mest agtværdige producenter lægger på. Jeg har selv lige købt en ny HP laptop – og det var da helt vildt, hvad der var hældt på den 🙁
Jannik skriver
Piv piv, Mikkel – hvis det er så stort et problem KUNNE du jo overveje at købe en PC uden præinstalleret OS – eller, som Rosenstand siger, formattere skidtet som det første.
Du vidste det garanteret godt, allerede inden du bestilte maskinen, ikke? Så hold op med at brokke dig – det er fuldt ud muligt at omgå problemet uden større fiks-fakserier!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nej, jeg vidste ikke at maskinen ville være fyldt op med al det lort. Og nej jeg synes ikke det er min opgave at skulle spilde mit liv på at instalere OS, jeg vil gerne have en maskine leveret med OS, som bestilt – og ikke andet.
Når jeg købe ren ny bil regner jeg heller ikke med at jeg først skal fjerne gamle madpakker og cigaretskoder efterladt af dem der har bygget den. Det er spam – uønsket og uanmodet reklamebras fra virksomheder jeg ikke har bedt om at handle med.
Corel og Norton er to af de værste software-spammere – og derfor køber jeg heller aldrig produkter af dem – og jeg fortæller gerne andre, hvorfor jeg synes de skal holde sig fra dem. Helt på samme måde, som jeg generelt synes man skal holde sig fra andre der spammer os.
Hans Tosti skriver
Det er bl.a. også derfor at Apple er blandt de eneste der vækster på hardwaremarkedet for tiden.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, der er også flere af mine gode venner der helt har droppet deres PC’er og notebooks til fordel for Mac. Vista er i hvert fald ikke en god oplevelse, synes jeg – og sammenlagt med al det crap man får med på sin PC, så er det snart ikke umagen værd mere. Så måske ender det med en Mac næste gang …
Morten saxnaes skriver
Når producenten kan gøre maskinen 50-100$ billigere ved at smide lidt crapware på, som de fleste ikke fatter er der, så giver det jo mening nok. I us er det muligt at købe maskiner uden disse programmer preinstalleret, men så betaler du bare de ekstra 50-100$ oven i prisen.
Når man køber en Mac der dobbelt så dyr, så er det klart at man ikke får det med.
Der har intet med bestikkelse at gøre, men simpel reklame.
Men det ville være cool, hvis man fik specifik viden om, hvad der var installeret på ens PC inden man købte den.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg vil meget gerne betale den reelle pris for maskinen, hvis jeg så til gengæld kan spare det meste af en arbejdsdag på at ryde op. Jeg tjener normalt langt mere end $50-100 på en dag 🙂
For både mig selv og mange andre er prisen faktisk det mindst vigtige. For mig er en computer bare en dims der bringer mig fra A til Z. Jeg har ingen interesse i dem, udover at de kan hjælpe mig med at løse de opgaver jeg har. Mit arbejde er forretning – ikke computernørderi – og da slet ikke manuel spam-oprydning.
Prisen på Mac-computere skræmmer slet ikke. Jeg har iøvrigt haft flere Macs gennem tiden. Og nu hvor de kørr på Intel processor så kan man faktisk det meste på dem. De af mine venner der har skiftet er i hvert fald rigtig glade for det.
Jarlskov skriver
Endnu en grund til linux, så ved man hvad man får, og det er ikke et helvede at komme af med tingene hvis man ombestemmer sig 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Endnu en grund til linux
Så skal man nok være lidt mere interesseret i computere end jeg er 🙂
Lars Bachmann skriver
Jeg kan sagtens følge dig. Købte selv en HP for et lille halv års tid siden, og kunne også starte med at fjerne præ-installeret antivirus, og andet software. fuldstændig spild af tid.
Men ud over det, så er jeg faktisk blevet ret glad for min vista.
Brix skriver
Ja, jeg føler også at Vista er langt mere upopulær end den fortjener – i hvert fald efter servicepakken er kommet.. Selvfølgelig skal man jo hade Microsoft som nørd – sådan er det jo, men Vista indeholder da kun forbedringer i forhold til XP. Man kan jo altid så alt gejlet fra (eller købe versionerne uden).. Eneste problem er så, at man skal lære de små ændringer at kende = at tingene ikke fungerer præcis (og er placeret 100% samme sted) som før…
Mikkel, det er ikke for at spille smart, men med din formodede timepris fatter jeg virkeligt ikke, at du bestiller en PC på nettet – du bør da ringe til en rigtig god (lokal?) edb-biks bestille: Derved kan du jo sige, at du vil have PC’en med en helt clean XP-install og desuden installeret den bunke programmer du lige smider med ind samtidig, og så desuden lige have købt licens til ESET osv. osv. – og så bruge din tid på at skovle penge ind på dyre konsulenttimer. 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Hvor får du den ide at jeg har købt den på nettet? Vi har faste leverandører til den slags, men heller ikke de kan længere levere clean PC’ere eller PC’ere uden Vista.
Og Vista er i sandhed noget forbandet lort. Der er SÅ mange fejl og SÅ mange problemer med at instalere programmer og få dem til at køre rigtigt, at det er til at brække sig over. Vista er stadig et stykke ligegyldigt legetøj for nørder der interesserer sig mere for OS end at lave noget ordentlig arbejde. Det burde aldrig have været sendt på gaden, det lort.
Brix skriver
OK, my bad..
Troede at hørte net-køb og supermarkds-pc’er til – og at alle “ordentlige” / rigtig gode leverandører kunne levere lige præcis det man beder om – fx en bærbar med clean install af XP, selvom den måske ikke kommer sådan “fra fabrikken”.. 🙂
Christian Foged skriver
Klassisk problem.
Sidst jeg fik ny laptop rendte jeg ind i det samme – men med dette geniale program http://www.pcdecrapifier.com/ var det pistborte uden de store problemer.
Fantastisk navn iøvrigt 😉
Meget meget smart – faktisk så smart at det burde være præ-installeret 😀
Jarlskov skriver
>> Endnu en grund til linux
>Så skal man nok være lidt mere interesseret i computere end jeg er 🙂
Well, ja. Du skal både kunne downloade filer fra nettet, brænde dem på en CD, opsætte din computer til at starte fra CD’en, trykke på installer, samt vælge hvilket sprog du godt kunne tænke dig 🙂
Det er selvfølgelig ikke alle der lige ved, på rygmarven, hvordan man sætter computeren til at starte fra en CD, men de fleste kan finde ud af det på et par minutter. Der er ingen grund til at gøre udfordringerne større end de er 😉
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jarlskov, du er en blind nørd! Du bilder dig ind, at det du interesserer dig for, og har erfaring med er let for alle andre. Det er bare ikke korrekt, og det er højrøvet at mene at det er sådan. I virkeligheden verden er det ALDRIG så let som nørderne påstår, og det er nok derfor de er en isoleret gruppe, som ingen rigig forstår – eller gider, at forstå.
Jeg synes også det er enormt let at komme til at ligge nummer 1 i Google på lige det jeg vil, men jeg bilder mig altså ikke ind at det er lige så legende let for alle andre.
Casper skriver
> Det er bl.a. også derfor at Apple er blandt de eneste der vækster på hardwaremarkedet for tiden.
Hele markedet vækster og jeg tvivler på, at apple alene driver en vækst på mellem 10-20% 🙂 Acer, Lenovo og HP vækster for tiden meget mere end Apple.
Næsten alle PC’ere til forbrugermarkedet er fyldt med en masse ekstra software, som for jer der skriver i denne tråd er fuldstændig ligegyldigt. Men for 95% af de danskere der køber en ny HP, Acer, Toshiba osv. ude i detailhandlen betyder al den software fandens meget.
Producenterne hælder kun softwaren på fordi størstedelen af forbrugerne vil have det. Differentiering er i denne forbindelse fuldstændig udelukket, da det ville gøre en del ved priserne 🙂
… og hvad angår Vista, så har jeg aldrig oplevet de problemer en masse andre har. Men fordi jeg er glad for skidtet, behøver alle andre ikke være det.. I kan dog alle takke Vista for at PC’erne er blevet udstyret med så meget ram 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Producenterne hælder kun softwaren på fordi størstedelen af forbrugerne vil have det.
Det er jeg lodret uenig i! Det meste af det lort der smides på er alligevel bare prøveversioner – det er spam, som ingen har bedt om. Alle jeg snakker med – fra min gamle far, til alle mulige andre almindelige mennesker er ved at blive sindssyge over alt det lort der smides på computerne.
C Sundsdal skriver
Ja det er nedtur at købe en ny maskine, hvor man næsten er nødt til at nedgradere OS. XP er mindre sulten end Vista… og uden alt det administrator-snask “er du sikker på at du vil åbne filen”.
Jeg har været it-administrator i 8 år… og min religion har altid været PC på windows platform. Har altid forsvaret det i forhold til Apple og linux freaks.
MEN… nu har jeg haft en Macbook i 5 måneder, og ærger mig over at jeg ikke har gjort det for 5 år siden. Listen over de overlegne ting på en mac er lang.
Windows lider af at skulle være kompatibel med alverdens hardware der kommer på markedet.
Jeg er sikker på at hvis Microsoft leverede deres egen notebook med windows skrevet til hardwaren, så ville det også kører bedre. Desuden lider windows af software producenter der ikke altid skriver deres kode lige efter Microsoft bogen.
Så næste gang… køb en MACBook, og installerer Parallels (så du også kan køre windowsprogrammer, hvis du har de behov)
Kristian E skriver
Hej Mikkel
Jeg har kørt Mac siden jeg blev født, har aldrig haft et antivirus program og har aldrig haft virus. Jeg er glad når jeg sidder bag min Mac, og trist når jeg sidder bag min PC på jobbet…. livet er for kort til pc’ere efter min mening.
Men ok – det afspejler vel resten af samfundet…. de fleste vælger at køre Toyota, men en Porsche er da en federe bil 🙂
Johnny Speiermann skriver
OK. En gammel sag, men jeg har først lige fået dit nyhedsbrev i går. 🙂
Dell har lavet en serie, der hedder Vostro, hvor målgruppen er små og mellemstore virksomheder.
Over listen med vigtige funktioner er nr. 1, at de ikke installerer prøveversioner af software.
Vi har købt et par Vostro’er, og det er kun én gang, at de “kom til” at installere crap på den.
Jeg geninstallerer nu alligevel altid computerne. Det er en god måde at finde ud af, om den reelt virker. Sidst viste det sig, at dvd-drevet ikke virkede. Dte er efterhånden sjældent at jeg bruger dvd’er, så der havde sikkert gået lang tid, inden jeg havde opdaget det, hvis jeg ikke havde geninstalleret Windows. Og da jeg ringede til dem dagen efter modtagelsen, sendte de en reparatør ud dagen efter, selvom jeg ikke havde tegnet nogen reparationsforsikring.
Sp prøv en Dell Vostro, hvis du ikke er til Mac. På en Mac slipper du alligevel ikke for at installere Windows, hvis du skal bruge det.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg har haft meget dårlige erfaringer med Dells maskiner, så dem er jeg ikke så friske på 🙂
Kristian Johansen skriver
Hej Folkens…. – Håber der stadig er lidt liv i tråden….
Jeg søger og søger på livet løs, for at finde en løsning, og for at slippe for at levere min, ellers dejlige, pc tilbage…
Jeg har købt en HP – TX 2500. som er leveret med Vista… – Det er fint med mig, men det kører suuuuuper langsomt… – Hvordan kan jeg ændre på det…?
Jeg læser ting som, clean boot, clean install osv… – men ved ik lige hvordan jeg kommer videre… – Pc’en er leveret helt uden cd/dvd eller andet….
Kun en mulighed for at trykke F11 på et tidspunkt, og så geninstallere/”nulstille” til factory settings… – Men det giver mig jo intet, for så står jeg bare hvor jeg var da jeg købte den…
Kan jeg fjerne noget, kan jeg de-aktivere noget… hvordan kan jeg få det til at køre så det føles som om jeg sidder med en pc fra dette årtusinde, og ikke et levn fra the 90’s…?
Jeg havde en tanke om at “downgrade” til Xp, men så frygtede jeg at jeg ikke kunne finde de drivere og andet som skal bruges til, webcam, fingerprint-reader, lightscribe, touchpad/screen osv osv osv…
Hva ka jeg gøre….? – Enlighten me gutter…… 🙂 – evt. på msn scooby@sol.dk
Noor skriver
Ja