Nettet lukker i weekenden!
Jeg har tit og ofte undret mig over hvordan det kan være, at bankerne lukker for online transaktioner om aftenen og i weekenderne. Jeg mener, det hele foregår jo elektronisk via Nettet. Jeg går ikke ud fra at min indtastede online transaktioner bliver printet ud og manuelt håndteret af en medarejder. Det håber jeg da ikke!
Jeg fatter ikke hvorfor man ikke kan overføre et beløb fra en online bank til en anden på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet og ugen!
Og hvorfor skal en overførsel tage så lang tid? Hvor forsvinder vores penge hen i de dage hvor de “transporteres” fra min netbank til den næste? Er det sådan en slags bankverdenens svar på universets sorte huller?
Jeg er sikker på der må ligge kimen til nogle spændende konspirationsteorier gemt her …
Markus Loong Brandt skriver
Det har jeg faktisk tit spekuleret på. Hvad gør man med flere millioner når man har 3 dage tid, mit svar var låne dem ud. 🙂
Det gentager sig jo.. så kig på det således.
Dag1: 1000K kunder overfører 1000 Dkr = 1mille
Dag1 banken giver et lån til lad os bare klade ham “el stupido” på en millon
Dag2 1000K kunder overfører igen 1000 Dkr = 1mille
Denne million bliver brugt til at betale pengene som folk fra dag 1 har overført.
Det hele kører sådan videre, banken har hele tiden 1 million til udlån, efter 1 år med pengeflytning tjener banken 12% (derfor el stupido) på penge de aldig har haft.
DET VAR SÅ MIN conspiracy theory 🙂
Steffen skriver
Jeg ved heller ikke helt hvorfor det foregår sådan, og synes også at det kan være træls at man ikke kan komme på sin netbank 24/7 f.eks. Men tror også det har noget med at en slags kontrol det hele går igennem, når penge skal sendes til en anden bank, f.eks. kan det godt tage en uges tid eller mere før man får en melding om at et kontonummer ikke er korrekt, det har jeg oplevet ved overførsler.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Når jeg overfører et beløb fra min bank til en andens konto i samme bank (f.eks. danske bank), så sker det stort set med det samme – beløbet forsvinder fra min konto og dukker op med det samme på den anden. I dagtimerne, altså. Og ikke i weekenden.
Jeg kan ike tro, at et elektronisk banksystem er lavet således at de elektroniske overførsler i virkeligheden håndteres manuelt “bagved”.
Og dog. Måske er bankernes Netløsninger i virkeligheden bare en stor papkasse, med en pæn facade. Inde i papkassen sidder så en sur gammel bankdame og ekspederer transaktionerne …?
Lars Bachmann skriver
Jeg har hørt en historie engang, jeg kan dog ikke garantere at den er sand, men historien gik på at bankerne tjente millioner af kroner på penge transaktioner, fordi de ikke skal betale renter i de dage pengene er i et “sort hul”.
Der bliver overført millioner af kroner mellem konti hver eneste dag, så det kan jo hurtig blive til mange penge.
Men det forklarer selvfølgelig ikke at man ikke kan overføre penge i weekenden, hvilket jeg også tit har undret mig over.
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Men det forklarer selvfølgelig ikke at man ikke kan overføre penge i weekenden
Det kunne jo være et spørgsmål om “mega huller” – de små sorte hver nat, og så en mega-sort hver weekend. Så skulle den økonomi være på plads, alt imens kunderne står og glaner …
Anders Saugstrup skriver
Endnu værre står det jo til med overførsler mellem lande. I går var jeg i banken hér i Grækenland, hvor jeg bor for at overføre 5000 til en leverandør i Danmark.
Overførslen koster 36 Euro for mig og pengene står på kontoen hos leverandøren på tirsdag eller onsdag.
Det er intet mindre end helt vildt! Dårligt, that is!
Markus Loong Brandt skriver
hmm.. efter jeres udsagn tror jeg sgu mere og mere på min conspiracy teori om at pengen bliver brugt til udlån og pengen bliver skubbet rundt. Og i weekenden der kan de enda slappe af i 2 dage og behøver ikke at skubbe penge frem og tilbage 🙂
Marcel Fuursted skriver
Det er fordi der på pengeoverførelser er en mulighed for banken at afvise transaktionen indenfor 1-2 dage… Så det kan de ikke gøre henover weekenden… Det samme gør sig gældende for PBS-overførelser; her har du bare længere tid til at afvise betalingen. Og de SKAL have muligheden for at afvise, hvis en kunde laver det ondeste overtræk på deres konto samtidig med de har overført hele beløbet til en anden konto…
Mikkel deMib Svendsen skriver
Marcel, det hænger ikke helt sammen, for jeg kan jo godt høve 5.000 kroner i en hæveautomat på en lørdag, og give dem til dig, men hvis jeg fra selvsamme bankkonto vælger at overføre de samme 5000 kroner via mit netbank, så går der flere dage før du har dem.
Jeg tror efterhånden ret meget på den konspirationsteori om bankernes sorte huller …
Det er jo ret smart. Hvis bankerne på hverdage kan “tilbageholde” SAMTLIGE transaktioner i landen hele natten og hver weekend, så er det altså ret store beløb, som de konstant har til deres rådighed. Milliarder!
Hvorfor er der ikke nogle kvikke journalister der har boret lidt mere grundigt i det her endnu?
Sørensen skriver
ved godt det er kedeligt midt i konspirationsteorierne – men der er faktisk et eller andet jura bag det. Kan selvfølgelig ikke huske detaljerne.. Men området er jo ret hæftigt reguleret og lovgivet, så der er flere af disse regler, der jo baserer sig på fælles åbningstider, terminer, frister osv. osv..
Det udelukket selvfølgelig ikke, at bankerne SAMTIDIG tjener penge.. Men det er i hvert fald ikke op til bankerne ALENE at ændre på det – der skal en del lov-sjov til. 😉
Tidligere ansat i en bank. skriver
Jeg har arbejdet i en bank for nogle år siden, og jeg kan bekræfte teorien om ‘det sorte hul’. Hver gang du overfører penge fra en konto til en anden, tjener banken minimum en rentedag.
Du overfører penge tirsdag (pengene trækkes på din konto tirsdag). Du får rente af pengene til og med mandag.
Pengene krediteres på modtagerens konto (samme bank) onsdag, og giver først rente fra torsdag.
Tirsdag og onsdag er der med andre ord ikke nogen der skal have renter af pengene. Disse renter tjerne banken (eller rettere: De SPARER renterne, da de jo ikke skal betale renter til nogen, og de kan i et vist omfang disponere over pengene).
Ved overførsler mellem forskellige banker og ikke mindst til udlandet, kan det se anderledes ud. Tilsvarende kan det se anderledes ud i forbindelse med weekender osv. (læs; flere rentedage).
En overførsel (debitering på afsenders konto) torsdag giver rente til og med onsdag på afsenderkonten, men giver først rente på modtagerkontoen fra mandag (kreditering fredag men først rente BANKDAGEN efter)!
En del af forklaringen i forbindelse med overførsler mellem konti i forskellige banker er, at bankerne skal have flyttet penge mellem de respektive bankers konti i Nationalbanken:
Du og en masse andre kunder sender penge fra jeres konti i bank A til forskellige konti i bank B. I bank B er der tilsvarende en masse kunder der flytter penge fra deres konti i Bank B til en masse forskellige konti i bank A.
Lad os sige at der totalt set bliver flyttet 1 mio fra konti i bank A til konti i bank B, og 0,5 mio den anden vej. Der kan være tale om mange transaktioner, og selve transaktionerne (data) udveksles direkte mellem bankerne (som jeg lige husker det: Via PBS) udenom Danmarks Nationalbank.
Men i Nationalbanken overføres kun ét beløb fra bank A’s konto i Nationalbanken til konto B’s konto i Nationalbanken, nemlig nettobeløbet på 0,5 mio, som NATIONALBANKEN så tjener renter på (som de tager fra bankerne).
I dette eksempel er der altså 1,5 mio (1 mio 0,5 mio) som ingen skal have rente af – eller penge som de banker kan disponere over (minus rentetabet i Nationalbanken).
Den rente pengeinstitutterne får/betaler i Nationalbanken er lavere end den rente vi kunder får/betaler, så bankerne tjener lidt uanset.
Jo større banken er jo bedre, for det øger sandsynligheden for at de penge du sender, ender på en anden konto i samme bank. Altså skal banken ikke flytte penge i Nationalbanken (og mister derfor ikke selv renter) men sparer stadig på de renter de ikke skal betale til de to kunder der er indblandet i transaktionen (en dag på afsender, en dag på modtager).
Pengene fra den enkelte transaktion bliver naturligvis ikke lånt ud to dage som foreslået ovenfor, men da transaktioner jo foretages HVER DAG, man kan lidt firkantet sige, at de to banker tilsammen (i dette EKSEMPEL) konstant har 1,5 mio kr. de kan arbejde med (selv tjene renter på eller ….).
Nationalbanken har ikke åbent i weekenden, så der kan der ikke laves clearingstransaktioner. Derfor vil der gå lidt eksta tid når man overfører penge over weekenden (og dermed kan bankerne tjene lidt ekstra på de rentedage de sparer, fordi ingen får rente af pengene).
Det er mange år siden jeg arbejdede i en bank, så visse ting kan være lidt anderledes (enten fordi de er ændret, eller fordi jeg husker lidt forkert) men ovenstående er principperne i det. Test det evt. selv ved at overføre et lille beløb mellem to konti og check RENTEDATOERNE (de datoer beløbet giver rente til/fra).
Men glem nu alt om de rentedage du mister som privatkunde, det er trods alt småpenge i forhold til de penge du betaler i gebyrer og omkostninger. Det er dér bankerne burde skamme sig.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak for et virkelig godt indlæg! Du bekræfter vores alles mest bizzare konspirationsteori her.
Banker er sgu godt nok nogle af de værste krejlere i verden!
Jeg håber en af de udbredte forbrugerprogrammer en dag ved lejlighed tager problematikken op. Måske kunne det presse politikerne til at ændre på lovgivningen så bankerne ikke kan operere med disse “sorte huller”. I lægmands øjne ligner det direkte bedrageri
Tidligere ansat i en bank. skriver
Det er ikke en konspiration, det er vist bare et levn fra dengang pengene rent fysisk blev transporteret fra bank til bank.
Men glem nu de rentepenge. Der er jo SMÅTING.
Hvis du tjener 400.000 kr/år og betaler 50% i skat, så passerer der 200.000 kr på din konto.
Dem ‘mister’ du så en rentedag af: En når pengene kommer ind (og du først får rente dagen efter) og en når pengene forsvinder fra din konti i forbindelse med hævninger og betaling (og du får rente til dagen før du hæver).
Lad os sætte renten højt til 3%.
200.000 kr. gange 3% divideret med 365 dage gange med 2 rentedage = 32,89 kr/år.
(Ok, lidt mere på grund af weekender og helligdage).
(Gang selv op/ned, afhængig af hvad du tjener i løn).
Det er altså det beløb vi taler om pr. år for dig som privatkunde (noget mere hvis du udnytter en kassekredit).
Check så lige hvad du betaler i gebyrer pr. år (hvis du kan gennemskue det – se evt. din årsopgørelse)!
Glem de to rentedage. Hvis du nogensinde får dem reduceret, så skal bankerne nok ramme dig med et eller andet gebyr i stedet, som kommer til at koste dig ENDNU mere end det du mener du mister i rente nu.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tyveri er tyveri – og så er jeg sådan set ligeglad med beløbet.
Iøvrigt er netop beløbet af helt andre størelser for mit, og mange andre selvstændiges, vedkommende. Jeg oveffører årligt et tocifret millionbeløb mellem diverse konti. Og så løber det jo noget mere op.
Der var en anden sag engang for mange år siden, hvor en bankmand snuppede alle de halve og kvarte ørebeløb og indsatte dem på sin egen konto. Det er jo også småbeløb for den enkelte – men er det så OK? Nej, naturligvis ikke – og han blev da også stoppet.
Tilbage står det faktum a bankerne snyder os og at der ingen som helst logisk grund er til denne forsinkelse i overførsler. Det er en kunstigt indsat forsinkelse som kun gavner en part: Bankerne. Det er helt uacceptabelt!
Stefan Juhl skriver
Ja, som selvstændig så kan der godt blive flyttet rundt på en del mere. Og her kommer der jo så umiddelbart noget meget mere groteskt ind i billedet. For hvis man får penge ind på kontoen idag, og så fører dem videre samme dag, så får jeg først renter fra imorgen af de penge der gik ind, men de penge der gik ud er rentedatoen idag. Det var i hvert fald sådan jeg forstod den forklaring Danske Bank kom med, da jeg brokkede mig over en renteudgift på en af mine konti, der ikke kan komme, og aldrig har været, i minus.