Kan Nettet overleve uden aviserne – eller kan aviserne overleve uden Nettet?
På trods af skattekommisionens forslag om at afskaffe den gammeldags og helt urimelige momsfritagelse for dagblade, afviser regeringspratiet Venstre fortsat skarpt at de vil gå med til det.
Argumentet fra Venstre er, at de trykte medier i så høj grad er leverandører til de elektroniske medier, at det ville være et kæmpe tab for demokratiet, hvis flere af dem lukkede.
Jeg vil påstå det forholder sig lige omvendt. Nettet kan sagtens overleve uden Aviserne – det er aviserne der ikke kan overleve uden Nettet!
Lad os lave et lille tankeeksperiment …
I et måned må aviserne slet ikke bruge Nettet – inkl. Google, blogs, debatter, Facebook, Twitter osv. Og i samme måned må netmedierne så heller ikke trække på avisernes arbejde.
Hvem vil lide mest skade ved dette eksperiment?
Jeg er ikke et sekundt i tvil – det vil aviserne!
Google skal nok overleve – aviser eller ej
De fleste blogs vil også klarer sig fint – inklusiv denne
Det samme gælder de mange debatter, Facebook, Twitter osv.
Men hvilken journalist kan i dag skrive en artikel uden, at søge lidt i Google, tjekke op på nogle personer på Facebook eller tjekke et par blogs? Det bliver vist hurtigt nogle tynde og dårligt researchede aviser.
Men hvis nu dagbladende – med Venstre i hånden, er så sikre på, at de har ret, hvorfor så ikke lave eksperimentet? Jeg er ret sikker på, at man godt kunne få netmedierne med på ideen. Resultatet må så naturligvis også være afgørende for, om dagbladene efterfølgende skal beholde deres 1,5 milliarder store støtte …
Emil skriver
Lige netop. Alle de henvendelser jeg har fået fra pressen om flyspotting er fra Google… Jeg bruger næsten aldrig noget fra aviserne
Jacob skriver
En maerkelig sammenligning … det vil da ikke bevise noget som helst at berlingske eller politiken vil klare sig daarligere uden en internetforbindelse.
Venstres argument er jo at online _nyhedsmedier_ (ikke soegemaskiner eller facebook eller private blogs) traekker mere paa trykte medier end omvendt. Om det saa passer kan vaere svaert at vurdere, isaer fordi de fleste trykte medier ogsaa tilbyder en online (betalings-)version af deres trykte artikler.
For mig virker det helt aabenlyst, at de trykte medier generelt er mere dybdegaaende og gennemarbejdede end online medier. Og det har de 1,5 mia de faar i stoette da sikkert en del af aeren for.
Jeg kan ikke se noget galt i, at staten stoetter uafhaengig nyhedsformidling til gavn for demokratiet. Men det er maaske en ide, at stoetten gives paa baggrund af det enkelte medies (avis eller web site) vaerdi for demokratiet og ikke paa baggrund af om nyhederne leveres som blaek eller bytes (eller via radio/tv for den sags skyld).
Men hvordan skulle det saa administreres? En kommision af smagsdommere, der vurderer hver enkelt medies kvalitet? Sikke en helvedes til administration det ville affoede. Maaske man bare skulle lade tingene vaere som de er, indtil nogen finder paa en bedre maade at stoette medierne. Jeg har ikke set nogen fornuftige bud paa det i den debat der koerer i oejeblikket, kun en masse aevl og brok fra selvudnaevnte medieeksperter, der er evigt forargede over at aviserne har en unfair konkurrencefordel.
Fogh sagde engang i en helt anden sammenhaeng “Hvis der ikke er stoerre problemer end det, saa maa det gaa godt i Danmark”. Det citat passer jo glimrende paa denne debat.
mvh Jacob
Mikkel deMib Svendsen skriver
> For mig virker det helt aabenlyst, at de trykte medier generelt er mere dybdegaaende og gennemarbejdede
Mener du virkelig, at fordi det en journalist skriver trykkes ud på en trykmaskine og køres med svinene lastbiler ud til folk, så er det bedre journalistik?
Problemet er jo, at det netop er den den af deres forretning der gør, at de ikke kan tjene penge i dag – for alt for få gider at købe aviserne.
Hvis man nu tog de samme 1,5 milliarder og delte dem ud på online medier, så vil jeg påstå at man kunne lave mindst 20 (75 millioner hver) VERDENSKLASSE online nyhedsmedier med en pæn håndfuld gode journalister. Og det uden at regne indtægter med. Og så mange ville der slet ikke være brug for.
Nej, støtten hænger sammen med en forældet distribution – ikke at journalister kun kan arbejde på tryk.
Og sammenligningen holder skam – for netop aviserne har gjort alt hjvad de kan for at bekæmpe f.eks. Google – men selv kan de ikke undvære Google i deres arbejde. De synes det er fedt at Google indekserer alle andre folks ting – så de kan researche, men de skal holde fingrene fra aviserns åhh så skide fine materiale. Hyklerisk!
Nej, lad os få droppet disse forhistoriske støtteordninger hurtigst muligt.
Jeg synes det er vigtig med en fri presse – men det bliver det ikke sålænge hele branchen er på bistandshjælp
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nyhederne klarer Ritzau fint – det behøver vi ikke en hårde af journalister på aviserne til at skrive af. Det er den dybdeborende omhyggelige journalistisk man kunne savne, hvis den forsvandt.
Men helt ærligt, hvor mange af de 1,5 milliarder går til det? Prøv at åbne din avis og tæl artiklerne – hvor meget handler om sport (underholding), mode, sladder osv – og hvor meget er den der uundværlige dybdeborende journalistik? Ikke ret meget. Det kunne leveres for en brøkdel af de 1,5 milliarder, hvis man droppede trykpresserne, de dyre fine kontorer og alt det andet glans, som virker voldsomt provokerende på mig, når det sker for vores penge.
Og så er vi slet ikke engang begyndt at tale lønninger … Hvorfor skal journalister have det dobbelte af andre med samme længde uddannelse? Var det selvfinansierede private virksomheder der gav dem denne løn var jeg ligeglad, men nu betales de jo så delvist a os skatteydere, og så synes jeg ikke det er rimeligt, at en nyuddannet journalist kan hæve over 40.000 mens vi spiser en skolelære eller sygeplejerske af med noget der ligner det halve.
Jeg tror både dagblade og journalister kommer til at venne sig til, at de foregående forkælede årtier er ved at løbe ud.
Stefan Juhl skriver
> Argumentet fra Venstre er, at de trykte medier i så høj grad er leverandører til de elektroniske medier, at det ville være et kæmpe tab for demokratiet, hvis flere af dem lukkede.
Såfremt venstres udsagn er korrekt, så kan man jo overveje om det ikke en en selvskabt situation. Hvis vi har to grupper medier, og denne ene gruppe får 1,5 milliard i støtte, så vil denne gruppe logisk nok have mulighed for at producere mere indhold.
Og hvis man tænker lidt mere på det, er det jo i den grad et argument for at tingene skal ændres. For pga. det ikke er blevet ændret, i tide, i takt med udviklingen, er det i dag ganske få mediehuse der står for den journalistik, der skal være med til at skabe demokratiet, selvom alle mulighederne for en bedre situation eksisterer. Og jeg vil jo mene, at det ikke er pokkers demokratisk når ganske få sætter dagsordenen for hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er.
Hvis man kigger andre steder (lande typisk..), og deres problemstillinger ift. medier og demokrati, så har de typisk fokus på enten en, eller begge af følgende: få medier sætter dagsordenen (bl.a. bliver de mange slags minoriteter ikke tilgodeset, og det der er vigtigt for dem er der ikke nok information om), og mangel på fri adgang til information (bl.a. adgang til medierne (mulighed for at få avisen såvel som internetadgang), hvorvidt kan ordblinde og rigtigt blinde, nye immigranter osv. osv. tilgå informationerne?)).
Med det for øje, burde enhver kunne indse at de store mediehuses trykte medier på ingen måde lever op til hvad der er ønskeligt. Jeg ved ikke hvad de seneste tal er for internetudbredelsen i Danmark, men jeg vil tro at det efterhåneden er meget få husstande i Danmak, der ikke kan få en bredbåndsforbindelse. Og jeg kan sagtens se hvordan internetbaserede medier kan hjælpe til at give ordblinde, blinde, immigranter der endnu læser godt dansk, osv. adgang til information.
Dernæst, hvis man skaber en situation hvor der er 1½ milliard tilrådighed i støtte, til dem der bedst kan retfærdiggøre at de har brug for det og at det ville gavne den frie adgang til information og decentralisering af dagsordens-sætningen osv. Ja, så tror jeg vi vil opnå et seriøst fremskridt, bl.a. fordi der så vil blive konkurrence inden for området – konkurrence om bedre journalistik, konkurrence om fokus på vigtige emner osv. Og det betyder jo ikke nødvendigvis at de store mediehuse behøver at lukke og slukke, blot at de nu skal til at gøre sig fortjent til deres støtte, og bevise at de gør det bedre for at kunne beholde støtten.
Den situation vi har nu, og venstres holdning, peger på at vi måske er ved at gå i retning af den meget uheldige situation de har her i Australien, som de henviser til som “media-mates”. Det går ganske simpelt ud på at politikerne holder hænderne over hovedet på de store medier (for ellers koster det politikerne chance ved valget), og medierne lader så være med at være for grove ved politikerne.. Ja, det er fremragende for demokratiet ik’!?
Jeg gider ikke komme dybere ind på min holdning om den totale mangel på kvalitetsindhold og balance i de store trykte medier, for det er sikkert nok til en hel bog. Men prøv lige at tage en avis og fjern alle annoncer, alt underholdnings-relateret inhold, alt hvad de blot har fået fra ritzau og reuters, debatindlæg osv. Hvor meget avis er der så tilbage?
Jacob, du skrev følgende:
> Fogh sagde engang i en helt anden sammenhaeng “Hvis der ikke er stoerre problemer end det, saa maa det gaa godt i Danmark”. Det citat passer jo glimrende paa denne debat.
Ja, det citat passer glimrende på denne debat, men ikke i den sammenhæng du henviser til. Citatet understreger jo netop, hvor problematisk det er, at de få store medier sætter dagsordenen, da det jo tydeligt giver udtryk for at der ikke er bredt nok fokus på de mange andre problemer..
Allan Sørensen skriver
Lad mig først konstatere, at problemet er reelt. Hvis man fjerner bladstøtten “over night” vil det ramme mange medier så hårdt at, de formentlig må lukke – i hvert fald deres print udgaver. Man kan dog ikke bebrejde aviserne for denne situation. Bladstøtten har eksisteret i mange år, og er derfor en indgroet del af hele i hele den etablerede økonomi. Dvs at hvis staten vælger at fjerne tilskuddet er aviserne nødt til at øge priserne over for læserne. Og i en tid, hvor flere og flere har vænnet sig til at nyheder er gratis – om ikke andet på nettet – så vil det formentlig betyde at færre vil købe / abonnere på en avis. De massive nedskæringer på printmedierne, som følge heraf, vil også ramme netmediernes nyhedsdækning på kort sigt til skade for os alle.
Den dårlige situation er i virkeligheden politikernes fejl, fordi de alt for længe har valgt at subsidiere en hel branche. Denne støtte burde med rette fjernes, men det bør som minimum ske over en så lang periode, at medierne får en reel chance for at omstille deres økonomi uden at skulle fyre en masse medarbejdere.
johnny speiermann skriver
Som det allerede er nævnt, er den daglige avis sjældent fyldt op med rasende god journalistisk – de mere dybdegående artikler er henvist til søndagsudgaverne, men oftest handler det blot om lidt mere info om hr. og fru Danmark. Og de samme oplysningerne kan man formentlig finde på hr. og fru Danmarks egen blog.
Så er der en avis som Weekendavisen, der har indset, at hvis der skal være lidt kød på, så udkommer den ikke helt så tit som de fleste andre.
Jeg er enig i, at de internationale nyheder klarer Ritzau og Reuters fint.
Selvom vi har ytringsfrihed og en fri presse, så kan man måske godt overveje, hvor fri den er, så længe der krampagtigt fastholdes et system, hvor indholdet er underlagt en redaktion, og hvor driften er underlagt statsstøtte.
Som i alle andre brancher findes der dygtige og mindre dygtige journalister, og jeg er sikker på, at de dygtige journalister ville være præcis lige så dygtige, uanset mediet.
Tidligere var det efter min mening også et stort problem, at dele af pressen var støttet og drevet af fagbevægelserne. Det står dem naturligvis frit for at udgive aviser, men der er ingen grund til, at det sker med ekstra statsstøtte. Dette citat fra http://www.ugebreveta4.dk/2007/24/Baggrundoganalyse/DenGrimmeAellingLaeggerNuGuldaeg.aspx er et godt eksempel på frihedsniveauet i “den frie presse”:
“Når vi investerede i metroXpress, var det først og fremmest, fordi vores analyser viste, at utroligt mange mennesker ikke fulgte med i nyhederne. Og det er jo en væsentlig betingelse for, at fagbevægelsen kan påvirke folk med vores argumenter og holdninger.”
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Lad mig først konstatere, at problemet er reelt. Hvis man fjerner bladstøtten “over night” vil det ramme mange medier så hårdt at, de formentlig må lukke
Mange af de medier vil under alle omstændigheder bukke under i de kommende år – særligt deres trykudgaver. Det er kun et spørgsmål om hvor længe vi vil holde den døende patent kunstigt i live. For ja, kunstigt er det sgu, når det kræver 1,5 milliarder at holde det ovenvande.
Var det en syg gris havde vi slået den ned med det samme – af ren medlidenhed.
Emil skriver
Det er jo lidt det samme som et pressekort. Ekstrabladet har en masse såkaldte “jounalister” der har pressekortet som arbejdsredskab (jeg vil påstå at en masse bloggere fortjener det mere end deres dårlige jounalistik)
Rosenstand skriver
Apropos: http://www.dseneste.dk/index.php/medier/det-koster-at-ignorere-google/