Mindekoncert for Natasja
For dem der måtte være interesseret afholdes der mindekoncert for Natasja Saad i Tivoli d. 3. august. Natasja Saad døde d. 24 juni ved en tragisk bilulykke på Jamaica.
Koncerten skulle oprindeligt have været en koncert med Natasja og hendes band, men er nu lavet om til mindekoncert. En hel række af Natasjas musikalske venner og kollegaer vil hylde hende fra scenen.
RETTELSE: Man kan desværre ikke linke til det konkrete arrangement på Tivolis website, da de har lavet det så tåbeligt, at alle adresser er sessionafhængige. Så du må starter fra forsiden af Tivoli.dk og så selv finde det.
Peter skriver
Man kan sagtens linke til undersider på Tivolis websted. Det er ganske simpelt; man kopierer bare den fulde adresse, og så har man et virkende link.
(Link fjernet)
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er det samme link der har været indsat flere gange, men det fører bare ikke altid til den samme side. Nogle gange vsier den f.eks. en Thomas Helmig koncert, og andre gange bare en blank side. Jeg tror som sagt der er nogle session-afhængige problemer – men det kan naturligvis skyldes så meget andet. Faktum er, at jeg ikke gider at bringe dette link her på siden, når Tivoli ikke kan få det til at virke. Det er bare irreterende for alle dem der forgæves forsøger at følge det.
Peter skriver
Hvad er der at miste? Nu får ingen muligheden for at komme direkte derind; det er da alt andet lige noget værre.
I øvrigt har jeg prøvet linket med og uden sessions, fra forskellige browsere og via anonyme proxier (anonymouse.ws f.eks.), og det virker fint på dem alle. Ellers ville jeg ikke have smidt det 😉
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg har som sagt forsøgt med nøjagtigt den samme URL som du – 2 gange, men hver gang får jeg brok fra brugere der havner på noget helt andet end det var meningen.
Så vi må nok bare håbe folk selv kan finde det på Tivolis hjemmeside – eller bare komme derud d. 3 august kl. 21 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Natasja er er nu (endelig) kommet hjem, og skal bisættes i Christians Kirke på onsdag d. 18. juli kl. 14. Det forventes at der kommer mange mennesker, så kirken opfordrer på sin hjemmeside til at folk kommer i god tid, og lader bilen stå hjemme – eller i hvert fald parkerer den et stykke derfra.
Du kan læse om bisættelsen på Christian Kirkes hjemmeside:
http://fpless.blogs.com/christian_kirke/2007/07/natasja-saad-bi.html
Linda skriver
Hej Mikkel
Ang. Natasjas mindekoncert så er det lidt vildledende at opfordre folk/brugere til at dukke op i Tivoli kl 21 fredag d.3. august 2007, da mindekoncerten varer en time fra kl 20:00 som det også fremgår i Tivolis kalender.
Be there or be square 😉
Mvh en Natasja-fan 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg er nu sikker på der stod kl. 21 da jeg tjekkede, men det er da godt at du var opmærksom på ændringen, så vi alle kan komme rettidigt 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg er lige kommet tilbage fra koncerten. Det var en en virkelig god koncert og fantastisk så mange mennesker der var mødt op. Det havde Tivoli vist ikke regnet med, da de planlagde koncerten på Pavilionen lige ved hovedindgangen 🙂
Der var en masse gode navne på scnen alle backet perfect op af Natasjas gamle backing band: Ragga Pack. De spillede for fedt!
Og bedst af alt: Karen (Mukupa) havde fået samlet kræfter til at møde og og give aftenens næstsidste sang (hun blev også mødt af aftenens største bifald – velfortjent!) – den sidste blev naturligvis leveret af Natasja selv, på CD med “One Spliff A Day”.
Linda skriver
Jeg håber virkelig de vil udgive det album, hun næsten var blevet færdig med.
Ja for søren en hyggeren koncert. Lækkert med SÅ mange mennesker foran Pantomimeteatret. Ja der var vist ingen, der havde regnet med sådan et fantastisk fremmøde af fans, der ville hylde Little T.
Anden og Ufo Yepha gjorde det også godt synes jeg. Savnede godt nok Bikstok Røgsystem og en af deres mange g(eni)ale numre.
Bare de også ville holde noget minde-tam-tam på Staden, som er mere det rette miljø for Natasjas ånd… Men der var vist noget i Den Grå Hal i forbindelse med hendes begravelse…? Eller tager jeg fejl?
Fed fredag aften havde jeg i hvert fald 😀
PEACE!!!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Albummet kommer! Det skulle være på gaden 27. august og du kan allerede nu forudbestille de nogle steder – f.eks. her: http://macuu.dk/shop/item.asp?itemid=206246&musik=Natasja-I-Danmark-Er-Jeg-Født-&dept=Mainstream
> Eller tager jeg fejl?
Nej, efter bisættelsen var der gravøl, musik osv i Den Grå Hal – men ikke egentlig mindekoncert.
Jeg tror dog at vi kommer til at høre mange “mindekoncerter” for Natasja i de kommende år. Det bliver svært for specielt hip-hop og raggae miljøerne at glemme Natasja, og jeg ved at hun vil blive nævnt ved utallige koncerter, folk vil synge for hende, om hende, hylde hende og mindes hende.
Og med det nyindstiftede mindelegat for Natasja bliver der en årligt tilbagevendende lejlighed til at huske hende, hendes musik, og alt det gode som hun og musikken stadig gør ved folk – ikke mindst på grund af de midler der nu vil tilgå andre talentfulde unge raggae-musikere her i Danmark. Og dem er der faktisk en hel del af.