Microsoft vil købe Yahoo
Det er netop kommet frem, at Microsoft har afgivet et uopfordret købstilbud til Yahoo (SearchEngineLand/Danny Sullivan analyse) på ikke mindre end 44,6 milliarder dollars – eller noget der ligner 230 milliarder danske kroner!
Yahoos aktier er gennem de seneste måneder faldet til en historisk lav pris. Med nyheden om Microsofts købstilbud fløg Yahoo aktierne 50% til vejrs i dag. Ikke underligt. Købstilbudet fra Microsoft ligger på $31 pr aktie, og selv med dagens rekordstigning handles de stadig for godt $27 pr aktie.
Da jeg fik en email om nyheden lidttidligere på dagen, fra en af mine Amerikanske samarbejdspartnere var min første kommentar tilbage: What took them so long! 🙂
Jeg har længe ment, at det ville være det helt rigtige for Microsoft at gøre – og med Yahoo’s fortsat faldende aktier og manglende evne til at tjene de penge markedet forventer, så er det sikkert også bedst for dem. Med en sammenlægning af Yahoo og Microsoft – og al den teknologi og markedserfaring de har tilsammen, så vil der pludselig eksisterer en mere reel konkurrent til Google. Og det trænger vi til!
Nu bliver det så spændende at se, om Yahoo accepterer tilbudet. Mit gæt er, at det gør det, men det er muligt at prisen forhandles lidt enden de når til endelig enighed.
Skriv kommentar