Microsoft presser Yahoo
Det er nu 2 måneder siden Microsoft kom med deres tilbyd om køb af Yahoo, og der er ikke sket ret meget indtil nu. Nu er Microsoft blevet trætte af det og har sendt et ret skrapt brev til Yahoo’s ledelse, hvori de gør det klar, at hvis der ikke sker noget indenfor de næste 3 uger, så vil de gå videre med et forsøg på en mindre venlig overtagelse. Det vil ske bl.a. ved at gå direkte til Yahoo’s aktieejere med et tilbud, samt et forsøg på at skifte ledelsen i Yahoo ud.
Du kan læse det fulde brev her, i omtalen på Search Engine Land.
Jeg tror ikke det er i hverken Yahoo’s eller Yahoo’s aktionæres interesse, at overtagelsen bliver mindre venlig – for det vil, som Microsoft også skriver, gøre at prisen bliver lavere. Med andre ord: Hvis Yahoo’s ledelse ikke vil forhanlde, så kommer det til at koste aktieejerne penge.
Jeg synes det virker meget besynderligt, ja ligefrem uprofessionelt, at Yahoo’s ledelse ikke er gået ind i mere realistiske forhandlinger med Microsoft. Når man driver en virksomhed, der faktisk går den forkerte ved (det går ikke ligefrem frem for Yahoo for tiden!), og der er nogle som kommer forbi og vil give 65% over kursværdien, så vender man altså ikke bare ryggen til. Det er uansvarligt overfor de mange aktieejere, synes jeg.
I alle fald bliver det spændende at se, hvad der kommer til at ske i de kommende uger. Med ovenstående brev har Microsoft i hvert fald understreget, at de mener det her alvorligt og ikke lader sig stoppe af en forstokket ledelse hos Yahoo.
Grosen Friis skriver
Hej Mikkel
Godt med en opfrisker på sagen, og jeg er enig, jeg fatter heller ikke at Yahoo ikke for længst er gået i forhandlinger med Microsoft om at lade sig opkøbe og fusionere med Microsoft. Ikke mindst når den tilbudte pris er høj i forhold til den reelle markedsværdi.
Som du selv har påpeget tidligere i et andet indlæg om Live.com, så ville søgemaskine-markedet i øvrigt have rigtig godt at en større spiller der kan tage konkurrencen op med Google, der jo har de facto monopol i mange lange, fx her hos os i lille .dk.
Jeg håber også det lykkedes for Microsoft at få skabe MicroHoo, YaSoftj, MiYaHoo 😉
/Grosen Friis
Grosen Friis skriver
Hlod da po hrvo jge ikke kna satve i dag 😉
/Grosen