Jeg har sagt det mange gange tidligere, gennem mange år: Hvis du ikke har mulighed for eller lyst til at udfylde META-informationer korrekt, så er det bedre helt at lade være med at indsætte disse HEADER-tags. Men nu ser det ud til at der er endnu en god grund til at lave ordentlige META-koder (eller lade helt være): Risikoen for at blive smidt i Google’s “supplemental index”. Og tro mig, det er ikke et fedt sted at have sine sider liggende :)

SEO BlackHat havde et godt indlæg i denne uge om ovenstående problem. Ifølge hans undersøgelser (og de plejer at være grundige og fornuftige) kan identiske META-koder på alt for mange af dine sider give problemer. Det ser alvorligt ud til, at sådanne identiske META-koder kan være være medvirkende, eller udslagsgivende, årsag til at Google vælger at placere sider i det der kaldes “supplemental index”.

Google’s “supplemental index” er, lidt forenklet sagt, den del af deres indeks, som de egentligt ikke finder godt nok til at vise frem i søgeresultaterne. De gør det nu alligevel, men normalt kun hvis de ikke har andre, bedre, sider at byde på. Så kort sagt vil man i reglen have uhyre svært ved at ranke sider, der ligger i Google’s “supplemental index”.

I ovenstånde indlæg fra SEO BlackHat kommer han med et par tips til hvordan man kan løse problemet med identiske META-koder på WordPress. problemet med WordPress, som de fleste andre publiceringssystemer, er nemlig at ikke alle templates er kodet på en sådan, at alle sider der baseres på dem får helt unikke META-koder. Det drejer sig om både META-description koder og META-keywords koder.

META-koder skal beskrive en side – ikke et website!

Du skal ikke bruge den samme META-description (META-beskrivelse) på alle dine sider. Det er ikke en side-specifik tekst. Du skal skrive en META-description tekst for hver side som beskriver hvad der er på den konkrete side. Det samme gælder for META-keywords (META-nøgleord). De skal være unikke for siden – ikke dit website som helhed. Der må ikke være ord i dine META-keywords tags som ikke også findes synligt på siden, som brugerne ser den.

Hvis du benytter en eller anden form for dynamisk publiceringssystem (f.eks. forum, blog, CMS eller shopping-systemer) kan udformningen af META-koder normalt automatiseres så godt som 100%. Du kan bruge de informationer du har i databasen til at udforme META-koderne, som f.eks.: Produktets navn, sidens overskrift, et resume af sidens tekst, produktets produktgruppe osv. Hvad der er tilgængeligt i lige dit system afhænger naturligvis helt af hvad det er for et system, og hvad du har proppet ind i det. En META-description kode for et produkt-site kunne f.eks. opbygges således:

På [site-navn] kan du læse om [produkt-navn] og andre [produkt-grupper] og bestille direkte online.

I know, det er måske ikke det mest kreative eksempel, men jeg håber du forstår pointen.

Hvis dit website er helt manuelt opbygget, så må du skrive META-koderne i hånden. HUSK det nu, når du laver nye sider! Alle sider skal have hver sine unikke META-koder. Hvis du ike gider det, så drop dem helt – det er bedre ikke at have META-koder end at have nogle der er forkert udfyldt.

Og så behøver jeg vist ikke trampe mere rundt i det :)
Du er som sædvanligt mere end velkommen til at smide en kommentar nedenfor …

Hvor godt var dette indlæg?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnitlig rating 0 / 5. Antal stemmer: 0

Ingen stemmer endnu. Vær den første.

Se et gratis SEO webinar

18 Comments

  1. Er et tomt meta tag det samme som intet meta tag? Eller skal man helt fjerne det for at det ikke har nogen indflydelse?

  2. Jeg tænker især på det i forbindelse med CMS. Her vil der jo typisk være meta tags i skabelonen, som så udfyldes med de informationer der står i systemet. Men for sider hvor der ikke er indtastet noget, så vil der komme til at stå tomme meta tags. Men så må man jo bare sørge for at brugeren får fyldt noget i dem….

  3. Hvad med META Abstract? Har hørt lidt forskellige forklaringer på den, og vil gerne høre dit input. Nogle siger at det er den generelle beskrivelse af sitet, som skal være den samme på alle sider – andre siger at det er en Uddybning til describtion. Er lidt i tvivl.

    Hælder til at slette den helt fra vores site – hvad ville være fornuftigt?

  4. Hej Mikkel…

    skal alt der står i Meta keywords/desc være unikke for HVER side?

    Jeg tænker på om der i begge tags må gå noget generelt igen for hele siden hvorefter man supplerer med noget unikt for den enkelte side.

    Eksempel:

    Biler, fede biler, meget fede biler, billige fede biler, Ferrari (unik).

  5. Hej Mikkel.

    Jeg har lige læst dit indlæg ang. dårlige Meta-koder, og kaster mig derfor frådende over
    mine egne. Jeg har den samme beskrivelse på samtlige sider, og det skal selvfølgelig laves om. Så tænkte jeg, at jeg jo ligeså godt kunne se hvordan du (himself) har
    gjort. Så vidt jeg kan se, så bruger du den samme META-description på dine sider ??

    Er der noget jeg har misforstået :)

    Mvh. John.

  6. Hej Mikkel,

    Jeg har netop læst Martin Thorborgs bog “Iværksætter til jeg dør” (i øvrigt en sublim bog). I bogen læser jeg jo også om dig og dine evner for SEO mv., som jeg nu må sige er fantastiske. Jeg har fulgt nogle af dine råd på vores site http://www.bblsolutions.net i et forsøg på at nå bedre ranking på bla. Google – og kan nu et par uger efter klart se forbedringer.

    Et kæmpe tak for hjælpen herfra.

    Anders
    BBLsolutions

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *