Linker du? Så er du hacker!
Ifølge damebladet Politiken i dag er man en hacker, hvis man linker til andre websites. I hvert fald er det svært at fortolke det på andre måder, når de skriver:
Hackere har angrebet Italiens ministerpræsident Silvio Berlusconi. Indtil i eftermiddag dukkede links til Berlusconis CV op, når man søgte på ordet ‘fiasko’. [i Google.it]
Magen til vrøvl skal man sgu lede længe efter!
Politiken mener tilsyneladende, at dem der skriver på Nettet (f.eks. i deres blog) om Italiens siddende ministerpræsident, Silvio Berlusconi, og kalder ham en “fiasko” er at sammenligne med en bande kriminelle – særligt hvis de også er så “brutale”, at de linker til den stakkels ministerpresidents hjemmeside.
Politiken har tidligere været indvolveret i andre, fuldkommen tåbelige, sager om links. Sidste gang handlede det om dybe links. Nu handler det så, åbenbart, om links i forbindelse med bestemte ytringer. Politiken mener åbenbart, at det er at sidestille med en kriminel handling.
Så hvis jeg nu skriver, at politiken er en lorteavis, (og ja, linker til dem) er det så også kriminelt. Eller bliver det først kriminelt hvis der også er nogle andre der gør det (og neeej da, det er ingen opfordring …). Og hvordan forhindrer, eller overvåger, jeg så det? Eller bliver det først kriminelt den dag Google vælger at placere Politiken i toppen af søgemaskinen, når der søges på “lorteavis” (til information er det lige nu BT der ligger i toppen på denne søgning) – og hvilken inflydelse har jeg så på det?
Google bruger links til at forstå Nettets websider bedre. Hvis tilstrækkeligt mange mennesker skriver at de synes ministerpræsident Silvio Berlusconi er en fiasko, så vil Google muligvis vælge at tro på det og vise Berlusconi’s hjemmeside øverst i søgeresultaterne – som det var tilfældet her.
Og jeg gik ellers her og troede at Politiken var så vild med ytringsfriheden … Men det gælder måske ikke hvis man er blogger eller i øvrigt skriver på nettet – altså, lige bortset fra hvis man gør det for Politiken.
Jeg synes du skal gøre som jeg, og linke til Politiken med linkteksten “lorteavis” (http://politiken.dk) – så kan det være de kan lære ikke at kalde os webskribenter for hackere!
Marcel Fuursted skriver
Hehe… Så er vi igang i DK med sviner-links 😀
Men problematikken ligger vel i, at der ikke er nogen der får ret meget ud af det. De får vel bare en øget linkpopularitet, som gavner dem mere end den skader. Den eneste måde de får en sviner er vel ved, at vi netop omtaler avisen som lorteavis. Der er højst sandsynligt ikke så mange søgninger på “lorteavis”. Kan se der dukker 113 resultater op pr. dags dato…
Men jeg kan så godt se det sjove i, at deres artikler kommer tilbage og bider dem i halen… Men skulle det ellers gavne noget (og jeg er godt klar over at den slags her ikke gavner nogen, men det er sjovt)
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Hehe… Så er vi igang i DK med sviner-links
Nej, det heder “ytringsfrihed” 🙂
Jeg forstår ikke helt hvorfor at det skulle forholde sig anderledes med en blog, fremfor en avis eller andre steder i de offentlige rum. Jeg har da lov til at kalde Politiken en lorteavis, ministre for en fiasko og så meget andet, der alene er et udtryk for min personlige holding og som i øvrigt ikke forbryder sig mod landets love og almindelig anstændighed -og det mener jeg ikke dette gør.
Marcel Fuursted skriver
Nåh, jaja… Den del er jeg helt med i. Er også helt af samme mening som dig. Men hvad ville det “gavne” at vi allesammen linker til dem med “lorteavis”? Giver det dem ikke bare mere linkpopularitet end det gør skidt? Sådan noget skal vi jo helt ikke ud i 😉 Hehe
Mikkel deMib Svendsen skriver
Check deres robots.txt gile, så har du svaret 🙂
http://politiken.dk/robots.txt
User-agent: *
Disallow: /
Næhh, det er såmænd nok kun “lorteavis” de kommer til at ranke på 🙂 – for uanset om Google må crawle siden eller ej, så må de godt indeksere siden, og hvis tilstrækkeligt mange linker med teksten “lorteavis” så vil den ranke på det …
Med den meget lille konkurrence på det ord, skal der nok ikke meget mere end 10-50 gode links til at “sikre” dem den position.
Når rankingen er på plads, så kan vi jo så “prale” af det rundt omkring – det skal nok skabe lidt morskab 🙂
Marcel Fuursted skriver
Okay, fint…
Så smider jeg også et link 😀
Trine-Maria skriver
Jeg tror hellere, jeg vil linke til Politiken som “dameblad” – det synes jeg ligesom er sjovere – men jeg er jo også altid så civiliseret 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det skal du være velkommen til, men det hjælper så bare ikke på linkbomben 🙂
Claus Pedersen skriver
Apropos Politiken og søgemaskiner så virker følgende sætning fra Politikens egen søgemaskine da ikke særlig smart:
“Hvis du ikke får nogle søgeresultater, kan det skyldes, at du bruger Norton Antivirus. Den skal slås fra for, at du kan få søgeresultater.”
Og der kom i øvrigt ingen resultater på “lorteavis” i politikens søgemaskine.